KL-formand Jacob Bundsgaard (S), kommissionsformand Per B. Christensen og lærerformand Anders Bondo mødes tirsdag til den konference, der bliver startskuddet til en omfattende granskning af lærernes arbejdstid. Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

KL-formand Jacob Bundsgaard (S), kommissionsformand Per B. Christensen og lærerformand Anders Bondo mødes tirsdag til den konference, der bliver startskuddet til en omfattende granskning af lærernes arbejdstid. Arkivfoto.

Nyheder

Indblik: Så forskellige er lærernes lokalaftaler i pris og indhold

Tirsdag skydes arbejdet i gang for den kommission, der i løbet af det næste halvandet år skal forsøge at finde løsninger på striden om lærernes arbejdstid. Politiken Skoleliv er dykket ned i tre lokalaftaler for at se på de greb, der giver lærerne mere fleksibilitet i arbejdet.

Nyheder

Stor, større, størst.

Der er betydelige forskelle på, hvor omfattende arbejdstidsaftalerne er for landets lærere, både hvad angår indhold og pris.

På nuværende tidspunkt er der indgået 76 lokale aftaler blandt lærerkredse og kommuner – og flere er på vej.

Det sker ikke mindst på baggrund af forårets overenskomstforhandlinger, der godt nok kastede en lærerkommission af sig, men som betyder, at lærerne stadig er underlagt lov 409, der giver dem mindre råderet og selvbestemmelse over deres arbejdstid end før lockouten i 2013.

For at blive klogere på, hvad lærernes lokalaftaler indeholder, har Politiken Skoleliv nærstuderet tre forskellige aftaler, som alle trådte i kraft 1. august 2018. Vi spørger både kredsformænd og forvaltninger om, hvad aftalerne betyder for dem, og hvilke aftaleelementer de har lagt vægt på.

Haderslev: Delaftale, som snart bliver udvidet

I Haderslev blev der i sommer indgået en delaftale, hvis omdrejningspunkt er at give lærerne et bedre overblik over deres arbejdsopgaver i løbet af et skoleår.

Det kommer til udtryk i en opgaveoversigt, der som minimum skal indeholde »et skønsmæssigt forventet tidsforbrug, som er en del af rammesætningen,« hedder det i aftalepapiret.

Ifølge kredsformand Lars Pedersen tydeliggør aftalen ressourceforbruget i lærernes arbejde.

Det er ikke, fordi vi har fået mere tid til opgaven

»Noget af det, der presser lærerne ude på skolerne, er, at det er vanskeligt at få overblik over sin opgaveportefølje. Indtil nu har man haft en oversigt over en hel masse opgaver, men snakken med ens leder om at prioritere opgaverne har manglet mange steder. Også fordi der ikke har været sat tid på opgaven,« siger han.

Rasmus Andreassen, der er børne- og ungechef i Haderslev Kommune, understreger, at den nuværende lokalaftale om lærernes arbejdstid skal ses som »et dialogredskab«.

»Det er ikke et regneark, hvor man minutiøst kan regne ud, hvor meget man arbejder, og hvor meget tid man bruger på de enkelte opgaver,« siger Rasmus Andreassen.

En af forudsætningerne for at indgå lokalaftalen var, at den ikke måtte koste noget, fortæller begge parter.

»Det er ikke, fordi vi har fået mere tid til opgaven,« siger Lars Pedersen.

Inden årets udgang er det meningen, at delaftalen skal udvides til at omfatte andre elementer, f.eks. en flekstidsordning.

Børne- og ungechef Rasmus Andreassen anerkender, at der økonomisk er tale om et nulsumsspil, men siger samtidig, at »alt er i spil« til de udvidede forhandlinger.

»Lærerne vil gerne have fleksibilitet, og det vil vi også gerne give dem. Men hvem siger, at en aftale altid skal være, som den har været? Hvad med intentionspapirer, som siger, at vi vil lave gode lokale løsninger? Der er masser af muligheder, og jeg tænker ikke, at der nødvendigvis behøver at være traditionelle overenskomstaftaler ind over,« siger han.

Aalborg: Ny reel aftale med loft på antal undervisningstimer

Aalborg Lærerkreds er en af landets største med cirka 1.900 ansatte lærere. I år gik kredsen fra at have et værdipapir til at få sat et konkret loft over antallet af undervisningstimer.

»Det betyder noget både for medlemmerne og os som faglig organisation, at vi har fået nogle rettigheder. Nu kan vi for første gang sige, at vi har en aftale og ikke blot en forståelse,« siger kredsformand Karsten Lynge Simonsen.

Aftalen slår fast, at der arbejdes efter et tilstræbt maksimalt undervisningstimetal på 790 timer om året for fuldtidsbeskæftigede.

Det svarer til knap 20 ugentlige klokketimer, hvilket reduceres, hvis man er nyuddannet, på nedsat tid eller afholder 6. ferieuge.

Udover undervisningsloftet betoner aftalen vigtigheden af at have opgaveoversigter – ligesom i Haderslev. Desuden giver Aalborg-aftalen lærerne mulighed for at arbejde andre steder end på skolen.

»Det er således muligt, at arbejdsopgaver kan løses uden for tjenestestedet,« står der i aftalepapiret.

»Selvfølgelig har vi samarbejds- og mødepligt. Men dette aftaleelement giver os fuld fleksibilitet i kerneopgaven og er en hjælp til at kunne lave den bedst mulige undervisning,« fortæller kredsformand Karsten Lynge Simonsen.

Det er klart, at aftalen koster noget, fordi undervisningsloftet binder nogle timer

For at gøre lokalaftalen til virkelighed har Aalborg Kommune måttet trække en rammebesparelse på fem millioner kroner tilbage. Samtidig tilfører kommunen syv millioner kroner om året i det kommende budget. Men det er det værd, siger rådmand for skoleforvaltningen i Aalborg Kommune, Tina French Nielsen (V).

»Det er klart, at aftalen koster noget, fordi undervisningsloftet binder nogle timer. Men politisk synes vi, det er en fin investering. Vi føler, at der er kommet ro på skoleområdet,« siger hun.

Ballerup: Hele pakken, som dog indebærer, at lærerne går ned i løn

Ballerup Kommune bliver af mange set som skoleeksemplet på en lokal arbejdstidsaftale.

»Der er ikke mange kredse, der er på det vidtgående niveau, vi er på, i forhold til vilkår og detaljeringsgrad,« fortæller kredsformand Morten Refskov.

For det første indeholder den seneste lokalaftale et undervisningsloft svarende til knap 19 klokketimer om ugen.

Derudover giver aftalen lærerne mulighed for at arbejde andre steder end på skolen, ligesom der er afsat en individuel pulje på 294 timer årligt »til de funktioner, som til enhver tid knytter sig til lærerens individuelle forberedelse og efterbehandling af undervisning og mødevirksomhed samt den faglige ajourføring,« hedder det i aftalen.

En del af aftalen er også, at vi værner om fortroligheden. Så jeg kommer ikke til at nævne noget beløb

Ligesom i de to andre aftaler skal der foreligge en opgaveoversigt over en lærers årsværk. Desuden rummer lokalaftalen adskillelige andre elementer, herunder aftale om kompensation for overarbejde samt øremærkede timer til tillidsmandsarbejde.

For at lokalaftalen har kunnet lade sig gøre, har lærerne accepteret at være løntilbageholdende, fortæller Morten Refskov.

»Vi blev enige om at holde lønudviklingen på lærerområdet i ro i de kommende år og i stedet bruge ressourcerne på at sænke den enkelte lærers maksimale undervisningsforpligtelse. Så aftalen er såkaldt ressourceneutral, men den slags er svært at opgøre, og prisvurderingen er i ét eller andet omfang politisk,« siger han.

Borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen (S), bekræfter, at lærerne selv har finansieret de vilkår, som de har fået i lokalaftalen.

»Ved at have en lokalaftale har vi fået stabilitet omkring kommunens folkeskoler. Vi er da også blevet kontaktet af kommuner, som ville høre, hvordan vi har indrettet aftalen, og vi har selv kigget på, hvordan andre har gjort for at vægte fordele og ulemper,« siger borgmesteren.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden