Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Den understøttende undervisning blev født med skolereformen. Her ses daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) på første skoledag for reformen, der trådte i kraft i 2014.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den understøttende undervisning blev født med skolereformen. Her ses daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) på første skoledag for reformen, der trådte i kraft i 2014.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker om understøttende undervisning: Det har skabt problemer fra starten

Regeringen vil begrænse den understøttende undervisning. Her forklarer skoleforsker Andreas Rasch-Christensen, hvorfor det omstridte tiltag fik så svær en fødsel, og hvorfor den understøttende undervisning aldrig for alvor er kommet op at flyve.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som forskningleder er Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College involveret i følgeforskningen af skolereformen, ligesom han fulgte udformningen af reformen på tæt hold.

Her giver han sine bud på, hvorfor et af de mest centrale elementer - den understøttende undervisning - aldrig rigtigt er blevet omfavnet.

Hvad var tanken med understøttende undervisning?

»Oprindeligt lå der en intention fra den daværende regering – SRSF-regeringen – om at styrke aktivitetssiden. I starten af reformforhandlingerne blev det kaldt aktivitetstimer. Man ville gerne understøtte en undervisning, der skulle være både varieret - blandt andet med mere praktisk-musiskorienterede arbejdsformer - og understøttende over for bestemte grupper som f.eks. elever med udfordringer.«

»Egentlig var det aldrig vellidt blandt folkeskoleforligskredsen som helhed. Man brød sig aldrig rigtig om det. F.eks. advarede Karen Ellemann (daværende folkeskoleordfører for Venstre, red.) mod aktivitetstimerne, som hun kaldte 'hulahop-timer'. Nu ved vi ikke, hvad der konkret er foregået, når politikerne har siddet omkring forhandlingsbordet, men man landede altså på det kompromis, der i dag hedder den understøttende undervisning.«

Hvor kommer begrebet om understøttende undervisning fra?

»Det er et politiker-begreb. Du kan ikke hive det ned fra boghylden, der eksisterer ikke en pædagogisk bog eller lignende, som introducerer det begreb. Det er et begreb, politikerne har fundet på. Og det har skabt problemer fra starten.«

Hvorfor?

»Fra politisk side fik man ikke meldt klart ud, hvad understøttende undervisning er for en størrelse. Ingen vidste dengang, hvad begrebet egentlig dækkede over. Hvis man går ind og læser vejledningsteksten, kan den understøttende undervisning være mere eller mindre det hele; faglig fordybelse, krop og bevægelse, lektiehjælp, at understøtte nogle bestemte elevgrupper. Nogle skoler sad så og vidste ikke rigtigt, hvordan de skulle håndtere det.«

Hvordan tog skolerne imod den understøttende undervisning?

»Der er ingen tvivl om, at det fra starten havde to problemer i sig: Indhold og vejledning var meget bredt. Det kunne næsten være det hele. For nogle skoler betød det, at de sagde ’fint, det giver os nogle frihedsgrader’, men for andre skabte det forvirring, og mange efterspurgte mere vejledning. Den understøttende undervisning blev på mange skoler i starten frakoblet undervisning i fagene, fordi den blev placeret som et selvstændigt element på skemaet.«

Er der stadig forvirring blandt lærere og pædagoger om, hvad understøttende undervisning egentlig dækker over?

»Der er ikke længere forvirring på et helt så højt niveau, men den er der stadigvæk. Og den er der, fordi man så at sige kommer til at asfaltere, mens man kører, når det gælder den understøttende undervisning. I dag bruger skolerne det forskelligt. Nogle integrerer det i fagenes undervisning, mod at der er to lærere eller en lærer og en pædagog til stede, mens det på andre skoler fortsat er et selvstændigt element på skemaet. Indholdet kan også variere fra at understøtte bestemte elever i klassen til at være undervisningsformer, hvor man bruger omgivelserne, arbejder praktisk-musisk eller lignende.«

Så er der den famøse paragraf 16 b. Hvad siger den egentlig?

»Det var SF, der fik den ind under forhandlingerne. Den indeholder en mulighed for at gøre dagen lidt kortere, dispensere for den understøttende undervisning, hvis man har elever, som har sociale eller fagligt udfordringer. Typisk kan det være elever, som kommer fra specialtilbud.«

»Da Ellen Trane Nørby (V) kom til som undervisningsminister, appellerede hun til, at man brugte paragraffen mere aktivt. En del kommuner og skoler tog det til sig og forkortede skoledagen ved at integrere den understøttende undervisning i fagene. Det bredte sig ret hurtigt til mange skoler, og som det ser ud nu, har den en relativt bred anvendelse. Så med tiden fandt man sine ben i det, men det er stadig sådan, at man diskuterer, i hvor stor udstrækning vi egentlig kan bruge paragraf 16 b. Og i dag kommer understøttende undervisning i ufatteligt mange former.«

Og så 1000 kroners-spørgsmålet - virker den understøttende undervisning?

»Det undergår så mange forandringer, at det ikke har været muligt at se på, hvad det betyder for elevernes læring. Man har ikke kunnet koble elementet om understøttende undervisning til elevernes udbytte. Blandt andet fordi det på nogle skoler har ændret så meget karakter, at det ikke længere giver mening at spørge til det. På den måde forandrer evalueringsmulighederne sig, så vi kan faktisk ikke sige, om det virker efter hensigten.«

Hvor efterlader det den understøttende undervisning i dag?

»Rigtig elsket blev den understøttende undervisning aldrig, og trods de gode og rigtige intentioner gjorde fødslen det alt for svært at praktisere den. Man kan sige, at den understøttende undervisning på lange stræk var dødsdømt, som den helt oprindeligt var tænkt.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden