Den understøttende undervisning blev født med skolereformen. Her ses daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) på første skoledag for reformen, der trådte i kraft i 2014.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den understøttende undervisning blev født med skolereformen. Her ses daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) på første skoledag for reformen, der trådte i kraft i 2014.

Nyheder

Forsker om understøttende undervisning: Det har skabt problemer fra starten

Regeringen vil begrænse den understøttende undervisning. Her forklarer skoleforsker Andreas Rasch-Christensen, hvorfor det omstridte tiltag fik så svær en fødsel, og hvorfor den understøttende undervisning aldrig for alvor er kommet op at flyve.

Nyheder
FOR ABONNENTER

Som forskningleder er Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College involveret i følgeforskningen af skolereformen, ligesom han fulgte udformningen af reformen på tæt hold.

Her giver han sine bud på, hvorfor et af de mest centrale elementer - den understøttende undervisning - aldrig rigtigt er blevet omfavnet.

Hvad var tanken med understøttende undervisning?

»Oprindeligt lå der en intention fra den daværende regering – SRSF-regeringen – om at styrke aktivitetssiden. I starten af reformforhandlingerne blev det kaldt aktivitetstimer. Man ville gerne understøtte en undervisning, der skulle være både varieret - blandt andet med mere praktisk-musiskorienterede arbejdsformer - og understøttende over for bestemte grupper som f.eks. elever med udfordringer.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv os gratis i 14 dage

Få adgang til Politiken Skoleliv med et gratis prøveabonnement

Ja tak

Forsiden