Undervisningsminister Merete Riisager (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tirsdag præsenteret en række justeringer af folkeskolereformen fra 2013.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tirsdag præsenteret en række justeringer af folkeskolereformen fra 2013.

Nyheder

Nyt regeringsudspil forkorter skoledagen: Forligspartier er klar til at forhandle

Mindre understøttende undervisning i folkeskolen er omdrejningspunktet i en række ændringer, som regeringen lancerede i dag. Det er ikke et opgør med reformen, understreger statsministeren.

Nyheder

Kortere skoledage og flere almindelige undervisningstimer i f.eks. dansk og matematik.

Står det til regeringen, skal folkeskolereformen have et betydeligt serviceeftersyn, så særligt den understøttende undervisning – en af reformens grundpiller – bliver barberet.

»Understøttende undervisning har vist sig at være en stor mundfuld på landets skoler, og både skoler og kommuner har efterspurgt klarere retningslinjer. Samlet set vil vi veksle tre timer ugentligt i understøttende undervisning. De timer skal i stedet bruges på flere fagtimer og på at gøre skoleugen lidt kortere,« sagde undervisningminister Merete Riisager (LA) på et pressemøde tirsdag.

Regeringens folkeskolejusteringer blev præsenteret på Lillevang Skole i Allerød nord for København, hvor Riisager var flankeret af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Lars Løkke understregede på pressemødet, at der ikke er tale om »et opgør« med folkeskolereformen fra 2014.

»Vi ønsker grundlæggende ro om folkeskolen. Det skal vi kombinere med viljen og evnen til at justere undervejs, hvor det er nødvendigt. Det er præcis det, vi gør i dag ved først og fremmest at give endnu et skub til fagligheden,« udtalte han i fysiklokalet på Lillevang Skole.

Presset paragraf skal præciseres

I regeringens udspil lægges der op til at forkorte skoleugens længde med knap to timer om ugen pr. klassetrin. Samtidig vil regeringen justere folkeskolelovens paragraf 16 b, som giver skoler mulighed for at afvige fra skoledagens længde, mod at der til gengæld er to voksne i undervisningen i andre timer.

Men paragraffen har ifølge Merete Riisager været brugt flittigt – »også flittigere end loven tillader«, udtalte hun på pressemødet – og derfor vil regeringen præcisere, hvornår den må bruges for at nedbringe anvendelsen af den.

Samtidig får skolerne mulighed for at nedsætte undervisningstiden i 7.-8. klasse med op til to lektioner om ugen for at gøre plads til konfirmationsforberedelse.

Forsøg med selvstyrende skoler

Allerede på Folkemødet i juni luftede Lars Løkke en idé om at skrotte den understøttende undervisning, der var tænkt som et værktøj til at kunne skabe en mere varieret skoledag.

»Vi overvejer, om understøttende undervisning egentlig er godt nok, eller om vi skal erstatte det med rigtig undervisning – og om det så også skal betyde færre timer,« sagde statsministeren på Bornholm i et svar til en skoleelev.

I sidste uge var Merete Riisager med til at præsentere første del af regeringens sammenhængsreform, som har til formål at mindske ressource- og tidsspilde i den offentlige sektor.

På undervisningsområdet vil regeringen oprette en ny type skole, der rummer flere frihedsgrader end nu. I et 10-årigt forsøg vil én skole i hver af landets 98 kommuner få mulighed for at opnå samme selvbestemmelse som de frie grundskoler.

Dermed er de nye forsøgsskoler ikke forpligtet til at følge kravene om understøttende undervisning, lektiehjælp, faglig fordybelse og bevægelse.

En ny læsekampagne, større satsning på naturfag og mere gennemsigtighed i brugen af vikarer er også blandt initiativerne i regeringens forslag til ændringer af folkeskolereformen.

Udspillet fra regeringen lanceres, på trods af at forligspartierne bag skolereformen hidtil har været enige om, at reformen først skulle evalueres og siden justeres i 2019-20.

SF imod mindre frihed på skolerne

Hos SF ser partiets politiske ordfører, Jacob Mark, gode takter i regeringsudspillet, især når det handler om at forkorte skoledagen.

»Men jeg vil gerne gøre op med den myte, at man får mere faglighed og en bedre folkeskole af at give eleverne flere fagtimer. Det, som giver mere kvalitet og variation, er timer med to voksne og mere forberedelsestid til lærerne,« siger han.

I spørgsmålet om paragraf 16 b mener Jacob Mark, at regeringen er »faret totalt vild«.

»I SF mener vi, at skolerne skal have mere frihed, og at vi skal styre mindre inde på Christiansborg. Det er derfor, vi gerne vil udvide paragraffen. Hvis man indskrænker den, er resultatet mindre frihed til skolerne,« siger han.

S: Naturligt at se på justeringer

Radikale, der også er en del af forligskredsen på folkeskoleområdet, vil »ikke forhandle i medierne«, meddeler undervisningsordfører Marianne Jelved. Hun erklærer sig dog parat til at »gå konstruktivt til møde med ministeren for at finde nogle løsninger«.

Også Socialdemokratiet er parat til at forhandle med regeringen.

»Vi har ikke noget religiøst forhold til, hvor lang skoledagen skal være. Nu foreslår regeringen så, at den skal være 20 minutter kortere om dagen, og det deltager vi meget gerne i en forhandling af,« siger Mattias Tesfaye (S), der er medlem af Folketingets Undervisningsudvalg.

Selv om regeringen vil begrænse den understøttende undervisning, og S modsat vil holde fast i, at både bevægelse og pædagoger skal spille en central rolle i folkeskolen, betragter Mattias Tesfaye ikke regeringens udspil som et »generalangreb på folkeskolen«:

»Jeg tror, det er vigtigt, at der ikke er nogen af os, der låser os fast i hvert vores ringhjørne. Fordi det er heller ikke sikkert, at den reform, vi fik vedtaget, er lige præcis, som den skal være på alle decimaler. Det er helt naturligt, at vi her efter nogle år efter ser på, om den skal justeres.«

DF: Vi ved, at der er problemer

Ifølge Dansk Folkeparti, der også er åbne for at forhandle med regeringen, har der været gennemført så mange evalueringer af folkeskolereformen, at det godt kan betale sig at justere på reformen allerede nu.

»Vi er jo ikke på bar bund. Vi ved godt, at der bl.a. er problemer med vikarer, understøttende undervisning og den lange skoledag,« siger folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF).

Partiet har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om paragraf 16 b eller de selvstyrende skoler. Det sker på et gruppemøde sidst på måneden, men Alex Ahrendtsen tilføjer, at han finder det positivt, at regeringen lægger op til flere fagtimer samt et større fokus på naturfag og teknologi.

V tidligere fortaler for understøttende undervisning

Hos regeringspartiet Venstre har undervisningsordfører Anni Matthiesen været stor tilhænger af den understøttende undervisning, og hun har tidligere understreget, at skolerne skal »holde fast i brugen« af den. Alligevel vil Venstre nu begrænse den understøttende undervisning.

Det sker, fordi der dels har været kritik af skoledagens længde og dels et politisk ønske om at gøre plads til flere naturfaglige timer, siger hun.

»På den her måde løser man to udfordringer samtidigt,« siger Anni Matthiesen og erkender, at det sker på bekostning af den understøttende undervisning.

Hjortdal: Udspil skaber usikkerhed

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er stærkt kritisk over for regeringens udspil, som han mener er med til at skabe »usikkerhed om folkeskolen«.

»Det er ikke det, vi har brug for lige nu. Vi har ikke brug for at få forsøgsskoler ind, og vi har ikke brug for at få flyttet rundt på timerne. Vi har brug for at skabe ro,« siger han.

Hjortdal er også uenig med statsministeren i, at udspillet ikke er opgør med reformen.

»Det er et opgør med nogle elementer i reformen,« mener Hjortdal.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden