Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Merete Riisager er ikke enig med de forskere og meningsdannere, som mener, at skolen er med til at skabe kønsstereotyper. Arkivfoto fra Liberal Alliances sommergruppemøde.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Merete Riisager er ikke enig med de forskere og meningsdannere, som mener, at skolen er med til at skabe kønsstereotyper. Arkivfoto fra Liberal Alliances sommergruppemøde.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Riisager på Uddannelsesdebatten: »Jeg mener faktisk ikke, der er store ligestillings-problemer på vores uddannelser«

Undervisningsministeren satte på Uddannelsesdebatten et stort spørgsmålstegn ved hele præmissen for årets tema – at det halter med ligestillingen, og at skolen har et medansvar.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Om kønsproblematikken i uddannelsessystemet.«

Sådan lyder titlen på Merete Riisagers (LA) tale på Uddannelsesdebatten, hvis man kigger i programmet.

Men ministeren er knap nok kommet op på talerstolen i Nørre Nissum, før hun gør indvendinger mod netop den titel. For hun mener faktisk slet ikke, at der er en kønsproblematik i det danske uddannelsessystem.

»Hvad er det egentlig for en kønsproblematik? Hvad går den ud på?« spørger hun retorisk og løfter ud i snipperne på sin blazer for at vise den grå T-shirt, hun har fået lavet til dagens anledning. »Strong is the new pretty«, står der med pink og sorte bogstaver hen over maven på ministeren med henvisning til, at de såkaldte 12-tals-piger ikke har noget at skamme sig over.

»Ja, mit valg af T-shirt er ikke tilfældigt. Og måske skulle det snarere have været titlen på min tale – end den, der står i programmet.«

Piger kan blive, hvad de vil - også statsminister

Undervisningsministeren slår fast, at hun ikke er bekymret for, at køn begrænser piger og drenges muligheder.

»I Danmark har vi et arbejdsmarked, der generelt ser mere efter talent end køn. Derfor har både piger og drenge mulighed for at blive det, de drømmer om – hvis de arbejder hårdt og bliver dygtige. Jeg mener faktisk ikke, at der er store ligestillingsproblemer på vores uddannelser,« siger hun.

Hun fremhæver, at det for hende er afgørende, at børn har friheden til selv at vælge. Men at den frihed skulle være begrænset af ubevidste kønsstereotype strukturer, som bliver rodfæstet allerede i barndommen, køber hun ikke. Hun mener snarere, at overvægten af kvindelige pædagoger og mandlige chefer handler om interesser, prioriteter og evner.

»Hvis piger arbejder hårdt og vedholdende, kan de blive hvad som helst. Atomfysiker, it-udvikler, ingeniør. Eller statsminister! Det er ikke kønnet, der bestemmer, hvad de kan blive til.«

Er vi alle mandschauvinister?

Men den holdning får Riisager ikke meget opbakning til fra de andre oplægsholdere, som går på scenen efter hende fredag formiddag.

En af dem, som repræsenterer et andet syn på køn og uddannelse, er journalist og forfatter Mette Korsgaard. Hun argumenterer for, at vi alle – inklusive hende selv – er mandschauvinister, bl.a. fordi vi ubevidst har det med at overvurdere drenges evner og undervurdere pigernes.

Jeg vil gerne konfrontere de ægte mandschauvinister, men jeg køber ikke præmissen om at vi alle sammen er det

Også kønssociolog Cecilie Nørgaard, som møder ministeren i en paneldebat på scenen, mener, at vi allerede i dagtilbud og skolen er med til at skabe kønsstereotyper.

»Vi skal få øje på, at der er nogle stereotyper. For nogle af os er det nogle blinde pletter, for andre af os er vi i gang med at prøve at få øje på det, men for os alle sammen er det en del af en kultur, som vi vokser op i, og som påvirker os, måske også i vores valg,« siger hun.

Riisager: Kønsdebatten er udskammende

Men de argumenter har tilsyneladende ikke omvendt ministeren. Hun er ikke enig i, at vi ubevidst kommer til at behandle piger og drenge forskelligt, og at det har konsekvenser for deres uddannelsesvalg og karriere.

»Jeg vil meget gerne fortælle børn og unge om de muligheder, der er, så de kan træffe et kvalificeret valg. Jeg vil gerne fortælle drengene, at vi sindssygt gerne vil have flere mandlige pædagoger og mandlige sygeplejersker, fordi det er kvalificerende at have to køn repræsenteret. Men jeg vil ikke være med til at vælge for drengene. Jeg vil ikke være med til at sige til dem, at de har valgt forkert, eller at de ikke kan se det rigtigt,« siger hun.

»Jeg synes, at det er problematisk at gøre det til et problem i sig selv, at mænd og kvinder, når de er frie, vælger forskelligt,« lyder det videre fra Riisager, som også kritiserer kønsdebatten for at være »ekstremt problematisk og ekstremt udskammende«:

»Den kønskamp bliver jeg bare nødt til at melde mig ud af. Jeg vil gerne konfrontere de ægte mandschauvinister, men jeg køber ikke præmissen om, at vi alle sammen er det.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden