Skoleaktører udtrykker bred kritik af sprogprøver i 0. klasse

Før sommerferien blev regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet enige om at indføre sprogprøver i 0. klasse på skoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder.

Det sker i et forsøg på at bekæmpe parallelsamfund på undervisningsområdet.

Selve lovforslaget om sprogprøver forventes fremsat i næste måned, men i en række høringssvar advarer aktører på skoleområdet allerede nu mod at lade små børn teste op til fire gange før første skoledag i 1. klasse.

For stor aldersspredning

Danmarks Lærerforening skriver, at der er »en overhængende risiko for, at sprogprøverne vil virke mod hensigten. Erfaringerne fra de nationale test viser som bekendt en tendens til, at undervisning rettes snævert mod de elementer, der indgår i testene.«

Samtidig er foreningen nervøs for, at der kommer for stor en aldersspredning i klasserne, hvis nogle børn skal vente længe med at rykke op på næste klassetrin.

»Det er bekymrende, at en elev både kan blive vurderet til sen skolestart og være omgænger i 0. klasse. Enhedsskolen bygger på, at elever går i aldersvarende klasser,« skriver lærerformand Anders Bondo Christensen, som også peger på, at der på mange skoler ikke er afsat de fornødne ressourcer til at sikre, at lærerne har kvalifikationerne til at løfte opgaven.

Kan give stress blandt børn

Skolederforeningen anerkender, at der er behov for en tidlig indsats for børn med et ikke veludviklet dansk sprog. Men der findes allerede eksisterende sprogscreeninger på skole- og daginstitutionsområdet, påpeger foreningen.

»At der lægges mere vægt på test og screeninger kan endvidere også have en negativ effekt på børnenes skolegang med øget marginalisering og stressreaktioner til følge. At blive målt og vejet tre-fire gange alene i børnehaveklassen i et område, som barnet har svært ved, kan medføre en meget negativ skoleopfattelse,« lyder det fra formand Claus Hjortdal.

De obligatoriske sprogprøver i 0. klasse er en del af en større lovpakke, som blandt andet også omfatter konsekvent indgriben over for vedvarende dårligt præsterende folkeskoler samt styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck.

Centralt i aftalen står, at der skal indføres sprogtest i de børnehaveklasser, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et udsat boligområde.

I Skole & Forældre mener man dog, at »det er uhensigtsmæssigt, at stopprøverne er målrettet udvalgte udsatte boligområder, fordi tidligere erfaringer med den såkaldte Københavner-model viser, at sprogsvage elever ikke alene er to-sprogede elever«.

KL: Godt redskab til sprogstimulering

Også Børnerådet finder det »problematisk, besynderligt og tangerende diskrimination, at børn udvalgt alene på baggrund af boligområde skal omfattes af nye krav om undervisning og prøve«.

Kommunernes Landsforening (KL) er mere positiv over for sprogprøverne, lyder det i en del af organisationens høringssvar:

»Det er KL's vurdering, at sprogprøver kan være et godt redskab i arbejdet med at sikre, at der sker en aktiv indsats for sprogstimulering og styrket forældreindsats, hvis et barn ikke består en af de tre sprogprøver i løbet af skoleåret«.

I forslaget fra regeringen, DF og S afsættes der i alt 32 millioner kroner om året til at styrke elevernes sproglige færdigheder på skoler i udsatte boligområder.

24 skoler deltager i dette skoleår i en forsøgsordning med sprogprøver iværksat af Undervisningsministeriet.

• Kopiér link