Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix
Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix

Det er ikke sundt, at skoleelever hele tiden måler og vejer sig i forhold til hinanden, mener Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (nr. 2 fra venstre). Hun foreslår derfor at fjerne karakterer i skolen på forsøgsbasis.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Karakterfrie skoler sættes på dagsordenen i København

Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), vil afskaffe karakterer for at mindske psykisk mistrivsel blandt børn og unge.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Slut med at få 10, 12 eller 4.

Under de igangværende budgetforhandlinger i Københavns Kommune stiller SF’s Sisse Marie Welling i dag forslag om at sløjfe karakterer i grundskolens ældste klasser.

Konkret foreslår hun et forsøg med karakterfrie skoler i hovedstaden, så eleverne først møder 7-trins-skalaen til afgangseksamen i 9. klasse. Med forsøget, som skal afprøves på op til ti skoler i 8.-9. klasse, vil Københavns sundheds- og omsorgsborgmester gøre op med den psykiske mistrivsel blandt elever.

»En lang række undersøgelser har vist, at børn og unge har et alt for højt stress-niveau og lider under en generel præstationskultur. Derfor er vi nødt til at gøre noget helt radikalt anderledes, så vores børn ikke oplever det store pres i skolen, som er tilfældet i dag,« siger Sisse Marie Welling.

Karakterfrie skoler medfører ikke merudgifter, tilføjer hun. Men for at afdække, hvilken betydning det har for elevernes læring, at de ikke bliver bedømt med standpunktskarakterer, men via feedback-former med et mere udviklingsorienteret perspektiv, er der lagt op til en evaluering af forsøget. Den vil koste op til 2,5 millioner kroner over to år.

EL og Alternativet bakker op

I Børne- og Ungdomsudvalget i København tager Enhedslisten vel imod SF's forslag.

»Det lyder interessant at arbejde med karakterfrie skoler på forsøgsbasis for at se, hvad det gør ved elevernes trivsel. Men det er afgørende også at kigge på nogle af de andre ting, der presser elever i dag, herunder uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse og karakterkravene til ungdoms- og erhvervsuddannelserne,« siger Knud Holt Nielsen (EL).

Også Alternativet ser positivt på forslaget, mens Venstres Jens-Kristian Lützen er imod karakterfrie skoler.

»Vi synes, det er vigtigt, at man måler på, hvordan den enkelte elev udvikler sig. Jeg tror, man gør eleverne en bjørnetjeneste ved ikke at måle på, om der er fremgang i forskellige fag,« siger han.

Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) ønsker ikke at kommentere forslaget om karakterfrie skoler, så længe budgetforhandlingerne står på.

Unge presset af skolen

I maj viste en trivselsundersøgelse fra Børnerådet, at mange unge allerede i 8. klasse oplever et stort pres fra skolen. Næsten hver tredje pige oplever et pres ofte eller hele tiden, mens det kun er hver tiende dreng.

Samme måned opfordrede et flertal i Børn- og Ungeudvalget i Aarhus Kommune med rådmand Thomas Medom (SF) i spidsen til, at skoler skruer kraftigt ned for karaktergivningen som en del af en forsøgsordning i skoleåret 2019-20.

Det er i sidste ende Undervisningsministeriet, der skal frisætte skolerne, hvis forsøgene med fjernelse af karaktergivningen skal blive til virkelighed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden