Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Vi har allerede hævet studieintensiteten, men den er ikke oppe, hvor den skal være,« siger Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler.
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

»Vi har allerede hævet studieintensiteten, men den er ikke oppe, hvor den skal være,« siger Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lærerstuderende bruger ikke tid nok på studiet

Trods en omfattende reform har de lærerstuderende ikke en studieindsats, der svarer til fuldtid. Studieintensiteten er for lav, mener uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stik imod hensigten er det ikke et fuldtidsstudie at læse til lærer.

Da læreruddannelsen blev ændret i 2013, blev der ellers lagt vægt på, at uddannelsen skulle være et fuldtidsstudie, men nu viser en evaluering, at de studerende på landets læreruddannelser i gennemsnit kun bruger 25 timer om ugen på studieaktiviteter, som både tæller undervisning, forberedelse og andre aktiviteter på uddannelsen.

Det er langt fra de 43 timer om ugen, som Uddannelses- og Forskningsministeriet regner for et fuldtidsstudie.

Reformen af læreruddannelsen fra 2013 sendte et klart signal om behovet for højere krav, mere faglighed og en større arbejdsbelastning for de studerende. At der tilsyneladende ikke er kommet en mere intensiv læringskultur på uddannelsen, vækker uro hos uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).

»Jeg er bekymret for fagligheden og især studieintensiteten, som er for lav. Lærergerningen er et utroligt vigtigt job, og vi har brug for dedikerede og fagligt stærke lærere, som kan give vores børn en god start på livet, så de har evnerne og lysten til at tage en ungdomsuddannelse,« siger Tommy Ahlers i et skriftligt svar.

Evalueringen er anden del af en samlet evaluering af læreruddannelsen, som ventes færdig inden årsskiftet. Til den tid vil ministeren tage »en række udfordringer« på uddannelsen op med Folketingets partier.

Stefan Hermann: Det er ikke gratis

I foreningen Danske Professionshøjskoler erkender formand Stefan Hermann, at studieintensiteten på læreruddannelserne skal op.

»Vi har allerede hævet studieintensiteten, men den er ikke oppe, hvor den skal være. Der er lærerstuderende, som ikke udfordres nok,« siger han og uddyber, at professionshøjskolerne vil overveje tiltag som for eksempel mere krævende eksaminer og mere sammenhængende forløb for at øge de studerendes indsats.

Stefan Hermann understreger, at det er professionshøjskolernes ansvar at skabe en uddannelse, hvor de studerende oplever, at det både er nødvendigt og meningsfuldt at yde mere.

»Det skal vi gøre gennem de krav, vi stiller. Den kultur, vi skaber. De timer, vi leverer. Og den vejledning, som de studerende får. Men det er altså ikke gratis,« siger han med henvisning til, at professionshøjskolerne siden 2016 har været opfattet af omprioriteringsbidraget, som indebærer, at skolerne hvert år skal spare to procent. Ifølge Hermann betyder det, at alene Københavns Professionshøjskole fra 2016-2022 skal spare 700 millioner kroner.

»Man bliver nødt til at stoppe den systematiske udhulning af uddannelserne. Hvis omprioriteringsbidraget fortsætter, så vil timetallet blive lavere, der vil være mindre tid til feedback, og man vil få en svagere kobling mellem teori og praktik. Og det er jo netop nogle af ting, der skal til, for at få studieintensiteten op,« siger han.

Studerende ønsker flere timer

Formanden for de Lærerstuderendes Landskreds, Jenny Maria Jørgensen, medgiver, at de studerende selv kunne bruge flere timer på forberedelse, men hun mener, at der også er behov for flere undervisningstimer.

»Det er svært at få læreruddannelsen til at være et fuldtidsstudie, som uddannelsen er indrettet. Lige nu har vi kun lige tid til at gennemgå det, som vi har læst, men hvis vi skal blive rigtig dygtige lærere, så skal der også være tid til refleksion sammen med vores undervisere og medstuderende,« siger hun.

For nylig fastslog Rigsrevisionen, at mange uddannelser på landets erhvervsakademier, universiteter og professionshøjskoler reelt ikke er fuldtidsstudier. Når det gælder læreruddannelsen, lyder konklusionen blandt andet, at den trods særlige initiativer for at fremme de studerendes tidsforbrug »endnu ikke har nået et tilfredsstillende niveau«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden