Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Manden i midten, kommissionsformand Per B. Christensen, gik efter at sætte et lille musikalsk hold. Nu bliver der otte medlemmer frem for seks.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Manden i midten, kommissionsformand Per B. Christensen, gik efter at sætte et lille musikalsk hold. Nu bliver der otte medlemmer frem for seks.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lærerkommission ændrer holdet

Kommissionen får tre nye medlemmer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den stort anlagte undersøgelseskommission, der skal kulegrave lærernes arbejdstid, får nye medlemmer.

Det sker, fordi Gitte Grabov, der er lærer på Bagsværd Skole, har måttet trække sig på grund af sygdom i den nærmeste familie.

Samtidig har Danmarks Lærerforening og KL haft et ønske om at udvide kommissionen med yderligere en lærer og en skolechef for at styrke det praktiske fokus i kommissionen, der blev resultatet af mange måneders forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale til lærerne.

Kommissionsformand Per B. Christensen har imødekommet forslaget, og Gitte Grabov bliver derfor erstattet af tre nye medlemmer; lærerne Lars Søltoft Buur Holmboe og David Møller og skolechef Flemming Skaarup.

»Jeg er ærgerlig over, at Gitte Grabov ikke kunne blive i kommissionen, men har naturligvis fuld respekt for, at hun på grund af sygdom i nærmeste familie har været nødt til at træde ud. Det har givet anledning til at genoverveje kommissionens sammensætning, og Danmarks Lærerforening og KL er kommet frem til et fælles ønske om at styrke den praktiske stemme i kommissionen. Derfor udvider vi med to stemmer fra virkeligheden,« siger Per B. Christensen.

Kommissionen påbegynder formelt sit arbejde 1. september.

Få overblikket over de nye medlemmer her:

Flemming Skaarup

Kommissionen bliver nu udvidet med en endnu en skolechef i skikkelse af læreruddannede Flemming Skaarup. Han er skolechef i Horsens Kommune og har en fortid som skolechef  i Varde, skoleleder i Middelfart og viceskoleleder i Vejle.

David Møller

Fremover kommer kommissionen til at have to lærere med. Den ene er David Møller, der har været uddannet folkeskolelærer siden 1999. Han arbejder til daglig på Store Heddinge Skole i Stevns Kommune. Han har været it-ansvarlig og daglig leder af pædagogisk læringscenter (PLC), ligesom han har været aktiv i det lokale arbejde med skoleudvikling og bl.a. har deltaget som medudvikler af Stevns Kommunes Læse- og Skrivekompetencecenter, hvor han aktuelt underviser.

Lars Søltoft Buur Holmboe

Endnu et indspark fra virkeligheden kommer fra Lars Søltoft Buur Holmbroe, der er lærer på Mølholmskolen i Vejle Kommune. Han blev uddannet i 2005 og har erfaring fra flere lokale skoleudviklingsprojekter.

De øvrige medlemmer:

Per B. Christensen

Allerede under de langstrakte forhandlinger i Forligsinstitutionen - hvor idéen om en undersøgelseskommission opstod - blev parterne enige om at betro opgaven til Per B. Chistensen. Med ham i spidsen har parterne sikret sig en formand med en fjern fortid i lærerjobbet og en solid erfaring fra forvaltningsniveauet med 20 år som direktør for børne- og ungeområdet i Næstved Kommune.

Han har desuden være formand for Børne- og Kulturchefforeningen i en årrække og har her bl.a. arbejdet sammen med lærerformand Anders Bondo Christensen.

Kommissionsformanden kender således indgående samspillet mellem forvaltning og det politiske niveau. Nogle lærerrøster har imidlertid været skeptiske over for hans forvaltningsrabejde. Selv har Per B. Christensen fra begyndelsen erkendt, at han har fået en »svær opgave«, som han agter at løse med mere samarbejde.

Lotte Bøgh Andersen

Professor Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet og VIVE har i mange år forsket i ledelse og repræsenterer dermed den ledelsesteoretiske vinkel i kommissionen. I et interview med folkeskolen.dk har hun kaldt kommissionens arbejde for »stilhed før stormen«:

»I den forstand at det efter kommissionens arbejde kan gå begge veje. Lykkes det for kommissionen at lande noget, begge parter kan se sig selv i, kan vi begynde at få opbygget motivationen og opfattelsen af den understøttende styring igen. Lykkes det ikke, vil mange lærere få en ekstra skuffelse, fordi forløbet har trukket så langt ud,« lød det fra Lotte Bøgh Andersen, der også har siddet med i regeringens Ledelseskommission.

Det kan være værd at bemærke, at KL og Danmarks Lærerforening tilsyneladende har ønsket eller accepteret, at Ledelseskommissionens netop offentliggjorte anbefalinger om bl.a. skoleledelse også kommer til at snige sig ind i denne kommission i kraft af Bøgh Andersens medlemsskab begge steder.

Lars Hjortnæs

Det vil formentlig overraske de fleste, at en højesteretsdommer er udpeget til at sidde med i kommissionen. Men det er ikke desto mindre, hvad Lars Hjortnæs er. Han er imidlertid også dommer i Arbejdsretten og må formodes at bringe viden om netop arbejdsretlige anliggender til kommissionens arbejde.

Lars Hjortnæs har 25 års erfaring fra Justitsministeriet.

Andreas Rasch-Christensen

Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College kender folkeskoleområdet indgående og må siges at repræsentere den forskningsmæssige vinkel i kommissionen.

Han er medlem af et utal af forskellige ministerielle udvalg og råd, der bl.a. handler om inklusion og læringsmål. Desuden sidder han med i den styregruppe, der følger skolereformen.

Andreas Rasch-Christensen har tidligere udtalt sig positivt om kommissionen og afvist, at den skulle blive en syltekrukke. Det kan han nu selv være med til modbevise.

Ulla Riisbjerg Thomsen

Skoleledelse bliver i kommissionen repræsenteret ved Ulla Riisbjerg Thomsen. Hun er godt nok ikke skoleleder længere, men det har hun været i 12 år, senest på BillundSkolen, der med over 800 elever er Billunds største skole.

I dag er læreruddannede Ulla Riisbjerg Thomsen skolechef i Vejle Kommune. Tidligere har hun desuden været uddannelseschef på lærer – og pædagoguddannelserne på University College Lillebælt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden