Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Første skoledag, Hørsholm Skole. Nye elever.
Foto: Martin Lehmann

Første skoledag, Hørsholm Skole. Nye elever.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SF er klar til skoleforlig udenom Socialdemokratiet

Skoleforliget kan blive opsagt næste år. SF vil gå solo med borgerlige partier for at få kortere skoledage.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoledagen skal være kortere.

Sådan lyder meldingen fra SF, som er klar til at gå enegang med de blå partier for at få opfyldt det ønske. De sparede penge fra kortere skoledage skal bruges til flere timer med to voksne i klasseværelserne.

»Vi har kunnet se over de sidste par år, at flere og flere elever mener, at skoledagen er blevet for lang. Det betyder, at eleverne ikke får det ud af skoledagen, som vi gerne ville, da vi lavede folkeskolereformen, fordi de sidder og hænger med hovedet sidst på dagen og ikke kan koncentrere sig,« siger SF’s politiske ordfører Jacob Mark.

Jacob Mark, er det ikke bare et stunt op til valget at true med forligsbrud?

»Nej. Det handler om at rette op på en fejl. Det er vigtigere end hensynet til et bredt forlig«.

Alle partier i Folketinget udover Enhedslisten og Alternativet er en del af skoleforliget. Som del af forliget blev det aftalt, at reformen skulles følges tæt af forskere og evalueres i 2019.

Blandt forligspartierne kan reaktionen på SF’s melding deles i to.

Partier i blå blok finder meldingen interessant, mens radikale og socialdemokraterne ærgrer sig over, at SF vil score billige point i en valgkamp og risikerer at sætte enigheden blandt forligspartierne over styr.

»Enten har vi et forlig, eller også har vi det ikke. Det er rigtigt ærgerligt, at vi har en bred kreds bag folkeskoleforliget, hvis det nu begynder at smuldre. Vi skal besinde os i fællesskab i kredsen af partier. Ønsker vi ændringer, bør vi blive enige om det,« siger uddannelsesordfører Marianne Jelved fra Radikale Venstre og understreger, at kravet til timetallet i skoleloven kom med i reformen, fordi kommuner hen over årtier havde sænket antal af timer i skolen til et minimumstimetal. Det svarede til, at skolebørnene mistede et års undervisning.

»Det er de faldende timetal, som ligger bag skolereformen. Det kritiserede Danmarks Lærerforening og andre fagprofessionelle før reformen, og derfor udvidede vi timetallet. Det står jeg ved,« siger hun.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Anette Lind, er enig.

»Der er gået valgkamp i den. Vi har et godt samarbejde og tæt dialog med SF på skoleområdet. Men når det gælder reformen, mener vi i modsætning til SF, at den har de rette elementer, og at det handler om at få det til at virke i stedet for at korte skoledagen,« siger hun.

Blå begejstring

I den anden side af Folketingssalen bliver forslaget modtaget anderledes positivt.

»Jeg synes, det er positivt, at SF laver politikudvikling, tænker nyt og kere sig om skolens udvikling og vilkår. Jeg har ikke haft lejlighed til at se det konkrete forslag, men jeg ser frem til at høre nærmere om forslaget. Når forslaget foreligger, må vi vende det i forligskredsen,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

I 2016 satte hun som undervisningsminister et forsøg om kortere skoler i gang. 50 skoler fik mulighed for at forkorte skoledagen. Forsøget skal evalueres af Undervisningsministeriet efter to år, så der inden udgangen af skoleåret 2019/20 kan tages samlet stilling til resultaterne af forsøget.

Folkeskolereformen var på mange måder lidt hovsa, fordi den ikke baserede sig på forskning, men på politik og økonomi. Vi skal ikke begå samme fejl igen

Meldingen fra undervisningsordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti er, at han og hans parti aldrig har været vilde med lange skoledage og gerne ser dem kortet. Han vil også græde tørre tårer, hvis den understøttende undervisning bliver en parentes i skolehistorien. Den understøttende undervisning er en af reformens nyskabelser, hvor eleverne gennem andre aktiviteter end klassisk undervisning skal udfordres.

Alex Ahrendtsen siger dog samtidig, at det er afgørende at vente på, at følgeforskningen om lange skoledage bliver afsluttet næste år.

»Folkeskolereformen var på mange måder lidt hovsa, fordi den ikke baserede sig på forskning, men på politik og økonomi. Vi skal ikke begå samme fejl igen,« siger Alex Ahrendtsen.

Undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti, Brigitte Klintskov Jerkel, er på samme linje.

»Vi går ind for kvalitet fremfor kvantitet. Det er ikke nogen hemmelighed, at den understøttende undervisning ikke fungerer lige godt på alle skoler. Det bør vi se på. Vi synes heller ikke, at eleverne skal tvinges i lektiecafe«, siger hun.

Om det ender med et forlig med færre partier, er det ifølge Brigitte Klintskov Jerkel endnu for tidligt at sige.

»Vi skal starte med at tage en drøftelse af det i forligskredsen og inddrage resultaterne fra følgeforskningen og fra ministerens forsøg med 50 skoler. Så må vi se, hvad vi kan blive enige om,« siger hun.

Anni Matthiesen undervisningsordfører fra Venstre tager også godt imod SF’s forslag: »Det er da glædeligt, at SF gerne vil føre politik sammen med borgerlige partier. Det hilser vi altid velkommen. Men når det er sagt, så vil Venstre afvente resultatet af forskningen og evalueringen, før vi tager stilling til et forslag om kortere skoledage,« siger hun og henviser til, at skoler gennem brug af den lov16 b korte skoledagen og lave flere timer med to voksne i hvert klasseværelse.

Denne artikel har tidligere været bragt i Politiken.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden