Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny friskole skrotter klasser og karakterer: Vi har været ude for, at folk troede, det var en religiøs sekt

Den frie fakkel. Det er navnet på en ny friskole i København. Skabt ud fra Einstein-citater og hjerneforskning vil den gøre op med traditionel skolegang. Her er ingen karakterer, ingen klasseværelser, ingen fag. Derimod masser af projekter, meditation og bevægelse, siger initiativtager og skoleleder Sara Nilsson. Vi har fulgt hende den sidste måned op til skolens åbning.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

26. juni 2018: Seks uger til skolestart

En ældre mand går forbi bygningen i Prinsessegade på Christianshavn i København.

»I skulle fand’me ikke have lov til at åbne en skole her. Det kommer til at larme ad helvede til,« småråber han og går videre.

Sara Nilsson, der er klædt i grøn sommerkjole og klipklappere, kigger lidt beklemt efter ham. Som én, der har gjort noget forkert. Det er hende, der har fået idéen til at åbne en friskole her klos op ad Christianshavns Vold. Det er hende, der møjsommeligt har fået godkendt ansøgningen hos Undervisningsministeriet og hende, der om seks uger skal åbne dørene til Den frie fakkel, som skolen skal hedde.

»Han kommer nok ikke lige til åbningen,« konstaterer hun, men skynder sig så at tilføje, at der ellers har været »virkelig god stemning omkring projektet«.

En langt venligere stemt varmemester i blå overalls kommer og låser op for os. Sara Nilsson har endnu ikke fået nøgler til bygningen, som tidligere har huset et fritidshjem.

Jeg har fået lov til at følge hende for at undersøge, hvordan hun vil skabe en helt ny skole fra bunden. I omgivelser, der i dén grad godt kunne bruge nogle hænder, som er rigtigt skruet på.

Væggene står afskallede og med huller efter billeder og hylder, hist og her stikker en ledning ud, og fra loftet hænger nogle ensomme lyspærer.

»Man skal kunne se potentialet i det,« siger Sara Nilsson. Varmemesteren nikker. Der skal bare en ordentlig gang knofedt til, mener han. Og toiletterne vil blive skiftet senere på ugen, forsikrer han, og så skal det hele nok komme i »tiptopstand« til børnene.

Selve istandsættelsen skal Sara Nilsson, hendes mand og de forældre, der allerede har meldt deres børn ind på skolen, selv stå for hen over sommeren. Indtil videre er der indskrevet 15 elever - deriblandt Sara Nilssons egen søn - og forældrene har udvist temmelig stor tiltro til friskoleprojektet.

»De forældre har købt ind på det nærmest uden at vide, hvor vi kom til at ligge. Nu hvor vi har låst det fast og har fået lokalerne, tror jeg, at det ruller hurtigt med elevtallet,« siger Sara Nilsson.

Den frie fakkel er en af de fem nye friskoler, der har slået dørene op ved skolestart i år. Den skriver sig ind i en stadigt stigende statistik, hvor flere forældre vælger at sende deres børn i fri- eller privatskole. Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens det i 2007 var ca. hver ottende elev, der begyndte i 0. klasse på en fri- eller privatskole, var andelen i 2017 steget til rundt regnet hver sjette elev. Og mange skoler - Den frie fakkel inklusive - opstår i protest mod en presset folkeskole.

I det første skoleår skal en nyoprettet skole have mindst 14 elever og i det andet mindst 24 elever. Den frie fakkel kommer til at åbne med 30 elever, fastslår Sara Nilsson. Det er hun helt sikker på. Også selv om det betyder, at skolen hen over sommeren skal fordoble sit elevtal.

Ingen karakterer, men kendskab, kendskab, kendskab

Sara Nilsson viser videre rundt i skolens mange lokaler. I det tidligere fritidshjem er der et sted indbygget en hems, et andet sted er lokalet opdelt i flere mindre kroge, og det skal forblive, siger Sara Nilsson. Man kunne måske også gøre noget med en skillevæg, funderer hun.

»Så du har et rum til små tætte læringsmiljøer, hvor det ikke bare er 30 børn, der sidder oveni hinanden som i et normalt klasselokale, men hvor der er muligheden for at trække sig.«

Og det er blandt andet en af idéerne med skolen – at der ikke skal være klasseværelser. Der skal heller ikke være kateder, tavle eller bordopstilling. Derimod skal der indrettes mindre »læringszoner«. Og eleverne bliver ikke inddelt i klassetrin efter alder, men efter deres faglige og sociale evner.

Hvordan finder I ud af, hvor børnene ligger fagligt?

»Det finder vi ud af, når vi lærer dem at kende. Som ejendomsmæglere siger, så er det ’beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.’ Hos os er det kendskab, kendskab, kendskab. Vi kommer ikke til at have 100 børn på en uge, hvor vi skal igennem 45 minutters historie og 45 minutters dansk. Vi kommer til at være sammen med de her 30 børn hele tiden, så vi kommer til at kende dem rigtig godt.«

Der bliver heller ingen fag på skolen, men udelukkende projektbaseret undervisning. Og hvad mere er, så får eleverne ingen karakterer i løbet af deres skoletid - de skal udelukkende til afgangseksamen i 9. klasse. Også nationale test er bandlyst på skolen.

Hvordan skal eleverne undgå at få et chok i 9. klasse, når de pludselig skal bedømmes med en karakter?

»I stedet for at få en karakter, som bare er sådan et endegyldigt stempel, får de hele tiden feedback, som de kan bruge til den videre progression. Og vi arbejder hele tiden videre med det, så de også kan ende med et produkt, de er stolte af. I stedet for at de bare skriver et eller andet og så får et stempel som f.eks. 8 i dansk på netop den tilfældige dag.«

Der opstår en lille tavshed, mens alle oplysningerne bundfælder sig. Ingen klassetrin, ingen karakterer, ingen klasselokaler. Sara Nilsson smiler.

»Sådan gik du måske ikke i selv i skole?« spørger hun.

Nej. jeg var vist en af dem, der fik 8 i dansk.

Tiden er ikke til folkeskolen

For at undgå hektiske morgener hjemme hos familierne skal eleverne først møde kl. 9, og skoledagen begynder med fælles meditation. Derefter følger en undervisningsblok på ca. en time og tre kvarter, hvor Sara Nilsson forestiller sig, at børnene frit kan løbe til og fra. Nogle får måske brug for at spise en bid mad, andre skal måske lige ud og løbe noget krudt af. Det lyder temmelig anderledes end i folkeskolen. Og det er netop meningen. For idéen til friskolen fik Sara Nilsson, da hun selv stod som lærer og underviste i det gængse system, som hun kalder det.

»Selve systemet; at stå inde i et klasselokale med 24 børn på samme alder, 24 stole, 24 borde og så tage side 12 i lærebogen og dagen efter side 13 i lærebogen – hele det set up kunne jeg bare se ikke fungerer.«

»Så begyndte min egen søn i 0., og der fandt jeg ud af, at de sad og så fjernsyn hver dag. Jeg havde en gammel drøm om at starte min egen skole og gøre det på den måde, som man ved virker – altså ud fra, hvad hjerneforskningen siger. Og det er nu, det skal ske, for jeg vil ikke have, at min egen søn skal være i et system i 10 år, som jeg ikke kan stå inde for.«

Jeg vil ikke have, at min egen søn skal være i et system i 10 år, som jeg ikke kan stå inde for

Sara Nilsson vender tilbage til hjerneforskningen flere gange. Det er den, der skal danne grundlag for undervisningen på skolen. Det betyder blandt andet, at skolens grå linoleum skal lægge gulv til bevægelse. Masser af bevægelse.

»Der er mange børn, der godt kan lide at tegne på gulvet for eksempel. Jo flere kropsstillinger, vi kan få børnene i, jo bedre. Både for sundhedens skyld og også fordi man ved fra hjerneforskning, at den position, din krop var i, da du indlærte noget, er den, du skal være i for at genkalde dig det lærte. Derfor er det en god ide at lære ting ved at gøre alle mulige forskellige ting med din krop - ikke kun ved at sidde på en stol i 10 år.«

Folkeskolen arbejder jo også med at inkorporere bevægelse og nye læringsmetoder. Hvorfor er der brug for det her alternativ til folkeskolen?

»Det er der, fordi vi altså er nået til 2018, og systemet, som det er grundlagt nu, blev lavet i industrialiseringens navn. Vi skulle have fabriksarbejdere, og det er ikke det, tiden er til nu. Tiden er til, at børnene får lov til at have indflydelse på deres hverdag. Tiden er til, at de lærer at finde ro i sig selv i den hektiske hverdag, vi lever i. Og tiden er til at køre projektbaseret læring. Og så skal det også bare være sjovere at gå i skole. Vi skal ikke have de her børn, der får kropsstress, eksamensangst og bliver trætte af skolen på et ret tidligt tidspunkt.«

Den indre fakkel

I bund og grund er den nye friskole sat i verden for at »finde den indre motivation«, forklarer Sara Nilsson. Det er også baggrunden for skolens navn.

»Jeg er meget inspireret af Einstein. Han siger ’a student is not a container you have to fill – but a torch you have to light up.’ Og det er den torch, vi er ude i. En fakkel. Det handler om at tænde gnisten i børnene og mærke, når de får den indre motivation til at lære noget.«

Hvis man som udenforstående hører om den frie fakkel og meditation to gange om dagen…

»Ja, så tænker man, at det er en religiøs sekt. Det har vi været meget ude for. Derfor er vi også begyndt at promovere os mere som Christianshavns Friskole.«

Einstein har ikke bare sneget sig ind i navnet. Også i skolens indgangsparti skal der stå et citat af Einstein: ’You never fail until you stop trying’.

»Det skal være skolens grundide. Det er først i det sekund, du ikke engang gider forsøge, det kan være en fejl, fordi hver gang du prøver dig frem, kommer du måske ikke frem til det rigtige resultat med det samme, men at fejle gør, at vi kommer tættere på sandheden og på mål.«

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Med en spritny skoletaske spændt på ryggen er en dreng klar til første skoledag på Den frie fakkel.

10. august 2018: Tre dage til skolestart

Der er gået fem uger. Sara Nilsson ligger udstrakt i en lille sofa og ligner mest af alt en, der aldrig kommer op igen.

»Giv mig lige to minutter, så skal jeg nok rejse mig,« siger hun og puster tungt.

Rundt om hende på det tidligere fritidshjem tårner byggeaffaldet sig op, og på væggene i de forskellige rum hænger lister over, hvad der mangler at blive gjort. Både noget med at spartle og male, forstår man.

Tidligere på ugen var alt ellers nymalet og klar til første skoledag. Som er om tre dage. Men så kom kommunen på besøg og vendte i dén grad tommelfingeren nedad. Den frie fakkel havde baks med brandsikkerheden, lød dommen, og de oprindelige høje træpaneler, der var i stort set alle rum, skulle rives ned og rummene sikres. Det tog fem ferme fædre fire en halv time at gøre kål på træpaneler og en hel sommers arbejde.

»Set i bagklogskabens klare lys skulle man have hyret en bygningsekspert. Det har jeg lært nu,« siger Sara Nilsson.

Men fejl skal fejres, mener hun, og det er godt for eleverne at opleve, at de voksne også kan tage fejl.

»Man skal bare aldrig give op.«

For forældrekredsen har genvordighederne da også skabt et tættere sammenhold, påpeger hun optimistisk.

Økonomien er dog i dén grad skredet.

»Men det skal vi nok løse hen ad vejen,« forsikrer hun.

Og hvad med Einstein-citaterne?

»Dem har vi ikke glemt. De kommer op at hænge. Det skal de.«

13. august 2018: Skolestart

Det er første skoledag på Den frie fakkel. Fordi skolen ikke er nået at blive klar til eleverne, foregår dagen udenfor ved en naturlegeplads på Kløvermarken.

I regnen kommer de nye elever gående med deres forældre i hånden. Lettere betuttede og med nye skoletasker spændt godt fast på ryggen.

Den frie fakkel har ikke helt nået målet om 30 elever, men 27 er en rigtig god start, mener Sara Nilsson. Og så er der tre ledige pladser, hvis nogle piger skulle melde sig. Der er nemlig overvægt af drenge.

En mor vil gerne dokumentere første skoledag med sin mobiltelefon, men hendes søn har allerede taget flugten ind i buskadset.

Forældrene drysser lidt rundt, mange genkender hinanden og hilser med et kram.

Sara Nilsson, der kommer direkte fra en tv-optræden i Go' Morgen Danmark, kalder børnene sammen.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I en halvcirkel sætter de sig, Albert, Isak, Anker, Fiona, Vera og alle de andre.

»Velkommen til en lidt alternativ første skoledag i det fri,« siger Sara Nilsson og smiler bredt.

»Jeg har glædet mig vildt meget til i dag. Faktisk har jeg glædet mig i halvandet år, og om aftenen har jeg tænkt på, hvad jeg skulle sige lige præcis i dag,« siger hun og kigger rundt.

»Vi står jo her, fordi skolen liiige skal være helt færdig, og hvis der er én ting, jeg har lært i alt det her, så er det, at man...« siger hun og holder en lille kunstpause.

Nogle af forældrene og mange af børnene udbryder:

»Man skal aldrig give op.«

Sara Nilsson smågriner.

»Lige præcis.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden