Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anders Jerking
Foto: Anders Jerking

Arenaskolen i Greve havde mandag besøg af gæster fra KL, lærerforeningen og Skolelederforeningen, hvor blandt andre Abdala Albouri (tv.) fortalte om skoledagen.

I Greve har fleksible skemaer sænket vikarforbruget med 30 procent

Forbruget af vikarer stiger i folkeskolen, men ikke på Arenaskolen i Greve, hvor fleksible skemaer betyder, at planlagt fravær kan dækkes af klassens faste lærere.

Nyheder

Mandag morgen kunne Radioavisen fortælle, at der er kommet næsten 50 procent flere vikarer i folkeskolen siden 2014.

Men da skoleleder Martin Nielsen senere på formiddagen inviterede gæster fra KL, Skolelederforeningen og lærerforeningen inden for på Arenaskolen i Greve, så kunne han fortælle en helt anden historie: Skolen har nemlig over de seneste seks år sænket vikarforbruget med 30 procent.

Det er sket ved at kassere de faste årsskemaer til fordel for fleksible skemaer, der skifter hver uge.

»Vi bruger 30 procent færre vikarer, end vi gjorde tidligere, og der er endda selv om, at lærerne nu har lov til at afholde deres 6. ferieuge,« fortæller Martin Nielsen.

Faste lærere står for undervisningen

Skolen har to skemalæggere, som hver fredag uploader et nyt skema, så alle lærere, elever og forældre altid kender skemaerne fire uger frem.

Ved at lave fleksible skemaer kan skolen tage højde for planlagt fravær som kurser, ferier og fridage. Har en lærer planlagt fravær, så sørger skemalæggerne for, at en anden af klassens lærere varetager undervisningen. På den måde sikrer de fleksible skemaer, at eleverne i højere udstrækning undervises af deres egne lærere, ligesom lærerne i højere grad underviser i deres egne klasser.

Nogle timer, som svømning og idræt, ligger dog fast, så eleverne husker at få svømme- og idrætstøj med.

»Den store fordel ved fleksible skemaer er, at klassens faste lærere varetager mere af undervisningen. Vi er overbeviste om, at det både har en stor effekt på klassens faglige udbytte og på trivslen, fordi det er lærere med relation til eleverne, som har de fleste timer,« siger Martin Nielsen og forklarer, at modellen faktisk er en lille smule dyrere for skolen, fordi flere timer varetages af uddannede lærere i stedet for ufaglærte vikarer.

»Men det synes vi, at vi får tifold tilbage,« siger han.

Modellen har dog også ulemper, erkender Martin Nielsen. Dels kan der være elever, som trives bedre med den forudsigelighed, som et fast skema giver. Dels kræver modellen tilvænning for både forældre, elever og lærere.

Lærere og elever er tilfredse

En af dem, som skulle vænne sig til de fleksible skemaer, var Marianne Gudmundsen, der underviser i dansk i udskolingen. Hun husker det første halve år med fleksible skemaer som »frygteligt«. Nu er hun langt mere positiv.

»Der er nogle fantastiske fordele. Hvis man har været på kursus i to dage, så slipper man for at komme hjem til en klasse, der hænger helt oppe i loftet, fordi de haft vikar i to dage. I stedet har man planlagt det, så de har haft matematiklæreren. Det er guld værd,« siger hun.

Hun peger også på, at de fleksible skemaer gør det nemmere f.eks. at tage på tur – man skal blot planlægge det mindst fem uger forud.

»Så giver vi besked til Leif, der laver skemaet, og så får vi timerne til det, uden at turen går ud over noget andet. Det er så meget nemmere,« siger hun.

15-årige Abdala Albouri fra 9.b er også glad for de fleksible skemaer. Han tjekker skemaet hver morgen på sin mobil.

»Det er fint for mig. Men der er nogle elever, som synes, at det kan være irriterende, at det skifter, hvis de ikke har de rigtige bøger med i skolen. Det er det eneste problem,« forklarer han.

De fleksible skemaer betyder, at Abdala og hans klassekammerater oftere bliver undervist af de faste lærere, og det er en fordel, mener han.

»Vores egne lærere kender os bedre og ved, hvordan de skal behandle os, hvis der f.eks. er en, som råber i klassen. Når man har vikar, så kan der godt være lidt uro,« siger han.

Bondo: Det er inspirerende

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, var blandt gæsterne på Arenaskolen. Han mener, at de fleksible skemaer har både fordele og ulemper. Blandt ulemperne ser han, at eleverne risikerer, at timerne klumper sig sammen i store blokke i stedet for at blive spredt ud over ugen, hvis f.eks. matematiklæreren i en uge også skal varetage de timer, der ellers var sat af til dansk.

»Så jeg kan se nogle udfordringer, men vi må være nysgerrige på, hvordan vi får nedbragt antallet af vikarer, for det er klart et problem,« siger han.

Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, var med egne ord »fascineret« af skolens fleksible skemaer.

»Det er fantastisk, at de kan have uddannede lærere i stort set alle timer. Det er meget inspirerende at høre, så jeg er ikke i tvivl om, at det er en god løsning på denne skole, men det er ikke det samme som, at det er løsningen for alle skoler,« siger han og peger på, at der på andre skoler kan være flere elever, som har brug for en mere struktureret hverdag.

»Det her et eksempel på, at man lokalt skal finde en balance mellem plusser og minusser.«

Undervisningsministeriet ventes snart at offentliggøre en ny opgørelse af vikarforbruget i folkeskolen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden