Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Seks ugentlige idrætstimer halverer antallet af overvægtige børn

Nyt dansk forskningsprojekt påviser, at flere timers idrætsundervisning har en direkte effekt på elevernes sundhed.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er god grund til at lade eleverne bruge mere af deres skoletid på at kaste med bolde, svinge ketchere og balancere på bomme og bukke.

Et dansk forskningsprojekt har de seneste 10 år ladet skoleklasser i Svendborg have seks ugentlige idrætstimer frem for de vanlige to timer. Og det har vist sig at have en målbar effekt på antallet af overvægtige børn, skriver DR.

»Med ekstra idrætstimer kan man halvere overvægt og fedmeproblemer i folkeskolen«, siger Niels Wedderkopp, professor ved research in childhood health fra Syddansk Universitet, til DR.

Projektet har været i gang siden 2008 og omfattet 1.200 børn på 0. til 6. klassetrin. Undervejs er projektet blevet udvidet fra syv til elleve skoler i Svendborg Kommune. Det er verdens hidtil største forskningsprojekt af sin art.

Antallet af overvægtige børn på kommunens skoler er gået fra tre til fire per klasse til i dag at ligge på et til to. Desuden betyder ændringen, at børnene i risikogruppen for overvægt oplever forbedringer på motorikken, får stærkere knogler og generelt får en bedre livskvalitet, fortæller professoren.

De ekstra idrætstimer ligger i den understøttende undervisning. Ifølge Svendborg Kommune koster det 4,5 millioner kroner om året, at de 11 skoler nu har tre gange så mange idrætstimer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden