Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Vi snakker om mere forældreinvolvering som noget, der er godt for alle, men der er en blindhed for, at mere involvering helt uundgåeligt også betyder flere krav,« siger Maria Ørskov Akselvoll.
Foto: Christina Bode

»Vi snakker om mere forældreinvolvering som noget, der er godt for alle, men der er en blindhed for, at mere involvering helt uundgåeligt også betyder flere krav,« siger Maria Ørskov Akselvoll.

Sociolog: Skolens krav til forældre er steget eksplosivt - og langt fra alle forældre kan følge med

Der har aldrig været så mange krav til forældre om at involvere sig i deres børns skolegang, som der er i dag. Men især kortuddannede forældre kan have svært ved at leve op til de mange krav. Og konsekvensen er, at skolen forstærker sociale forskelle. Det konkluderer sociolog Maria Ørskov Akselvoll.

Nyheder

Forældrefester med de andre forældre. Trivselsdage. Legegrupper. Nissevenner. Og daglig kommunikation på ForældreIntra.

Kravene til forældrenes involvering i deres børns skolegang er steget eksplosivt gennem de sidste 15 år. Det siger ph.d. og sociolog Maria Ørskov Akselvoll, som i dag udkommer med bogen Samspil mellem skole og hjem.

»Forældre har aldrig været så meget inde over både læring og trivsel, som de er i dag. Vi hæver konstant barren for forældreinvolvering. Skolens krav til forældrene kan være ganske omfattende,« siger hun og tilføjer:

»Tilbage i min barndom var der også en form for forældreinvolvering, men i dag er det et mere eksplicit krav. Du kan faktisk ikke som forælder lade være med at følge med i, hvad der sker.«

Og det er ikke en entydig positiv udvikling, mener hun.

I forbindelse med sin ph.d. har hun observeret og interviewet forældrene i to indskolingsklasser på to forskellige folkeskoler. Her så hun, at især kortuddannede forældre havde svært ved at leve op til de mange krav. Og konsekvensen er, at skolen forstærker sociale forskelle.

»Vi snakker om mere forældreinvolvering som noget, der er godt for alle, men der er en blindhed for, at mere involvering helt uundgåeligt også betyder flere krav. Jeg kan se, at det særligt er de ressourcestærke forældre, der magter de krav. Vi ender med at reproducere social ulighed, selvom vi laver de her indsatser i bedste mening,« siger Maria Ørskov Akselvoll og tilføjer, at der selvfølgelig kan være forskel fra skole til skole.

»Jeg ved godt, at det er ikke alle skoler, hvor kravene er så omfattende, som de var på de to skoler, jeg var ude på. Men jeg ved også, at der er mange skoler, hvor det er meget genkendeligt, at man pludselig skal til otte forældrearrangementer på et år.«

Hun understreger, at hun ikke bilder sig ind, at skolen kan udligne alle sociale forskelle. Men vi har i Danmark samtidig en klar ambition om, at skolen skal mindske betydningen af den sociale baggrund, og hendes pointe er, at vi kan gøre meget mere for, at skolen gør netop det.

»Det vil formentlig altid være sådan, at der er nogen, der har mere med i rygsækken end andre. Det er svært at komme udenom. Men vi kan lade være med at opstille forhindringer. Det er det, der er sket meget de sidste 15 år.«

På glat is

Ifølge Maria Ørskov Akselvoll er det blandt andet den digitale platform ForældreIntra, som har været med til at øge kravene om forældreinvolvering, og som er med til at skabe ulighed, fordi det ikke er alle forældre, der magter at følge med på platformen og følge op på læringen.

Skolen har over tid udliciteret det sociale til forældrene. Det er noget, som bliver pushet ret meget

»I hverdagslivet bliver det helt konkret: Har du overskud, når du kommer hjem fra arbejde, har du tid, er der to forældre til stede? Det er de meget jordnære ting, der afgør, om du får tjekket ForældreIntra, om du får læst i tyve minutter og bagefter får snakket om, hvad det var, du læste,« siger hun og tilføjer, at børn til forældre, som ikke får tjekket ForældreIntra, risikerer at sakke bagud.

»Det var tydeligt i min undersøgelse, at de forældre, som ikke magter den opgave, virkelig er på glat is, for det er jo ikke bare engang imellem, de går glip af noget. Det er hver uge og måske endda flere gange om ugen.«

Det sociale er blevet et ekstra pres

Ifølge Maria Ørskov Akselvoll hænger de mange krav til forældrene sammen med, at der politisk har været et øget fokus på forældreinddragelse.

»Det er som om, man pludselig har opdaget, at man kan bruge forældrene som en læringsressource. Man har brugt mange kræfter på at prøve at få de forældre, som ikke er så involverede, til at opføre sig ligesom de forældre, som gør tingene på den rigtige måde. Hvis du læser anbefalinger fra eksempelvis Rådet for Børns Læring, så handler det jo groft sagt om at lære arbejderklasseforældre at opdrage deres børn, som forældrene fra middelklassen og øvre middelklasse gør det.«

Udover det digitale er det især det sociale, som forældrene forventes at deltage i.

»Skolen har over tid udliciteret det sociale til forældrene. Det er noget, som bliver pushet ret meget, f.eks. af Skole og Forældre (forældreorganisation, red.). Det sociale er blevet et ekstra pres oven i presset om at involvere sig i det faglige,« siger hun.

Og de mange små sociale arrangementer kan tilsammen blive til et ret omfattende arbejde, mener Maria Ørskov Akselvoll. Ikke mindst hvis man har flere børn i skolealderen.

»Jeg synes, vi må lytte til de forældre, som siger, det er for meget. Det kan være, det er nok at have to-tre gode arrangementer på et år. Vi er nødt til at være realistiske. Det er nødt til at passe sammen med familiens hverdagsliv,« siger hun.

Skolerne skal tage værtskabet tilbage

Maria Ørskov Akselvoll opfordrer skolerne til at generobre ansvaret for det sociale.

»Man skal huske, at der i skolebestyrelsen ofte sidder ressourcestærke forældre og sætter kursen ud fra deres egne forestillinger om, hvad der er det gode og det rummelige. Derfor er det min pointe, at skolen skal sætte den dagsorden. Skolen skal tage værtskabet tilbage,« siger hun.

Mange synes, det er ukomfortabelt, at det kræves, at de lærer de andre forældre godt at kende

Helt konkret foreslår Maria Ørskov Akselvoll, at skolerne f.eks. inviterer på en kop kaffe, når forældrene alligevel er på skolen til faglige arrangementer. Det ville være en naturlig sammenhæng at mødes omkring, hvilket en del af de forældre, hun har mødt, efterspørger.

»Mange synes, det er ukomfortabelt, at det kræves, at de lærer de andre forældre godt at kende. Men de tænker, at de bliver nødt til det, fordi der er en fortælling om, at det er sådan man investerer i sit barn,« siger hun.

Hun tilføjer, at der bestemt også er ressourcestærke forældre, som ikke ønsker legegrupper og forældrefester. Men hun har mødt flere, som ikke tør sige det højt.

Maria Ørskov Akselvoll oplever i det hele taget, at det er blevet meget selvfølgeligt, at mere forældreinddragelse er godt for børnene, og at det er svært at tale imod.

»Det bliver let meget moralsk: Vil du da ikke dit barn og klassens fællesskab det bedste? Men der er ikke noget, der en entydigt positivt. Det er jo det, jeg viser: Forældreinvolvering skaber også problemer,« siger hun og tilføjer, at hun ikke kender til forskning, der tydeligt viser, at jo mere forældrene involverer sig i hinanden, jo bedre går det med deres børns læring og trivsel.

»Vi har ikke klarlagt de sammenhænge godt nok,« siger hun.

Bogen 'Samspil mellem skole og hjem' af Maria Ørskov Akselvoll udkommer 16. august på Aarhus Universitetsforlag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden