Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»I al min formidling prøver jeg at ramme kvinder i min alder, men jeg har ikke særlig stort held med det,« siger professor Anja C. Andersen.
Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

»I al min formidling prøver jeg at ramme kvinder i min alder, men jeg har ikke særlig stort held med det,« siger professor Anja C. Andersen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: Mødre kan vække børns interesse for naturvidenskab

Vejen til at få flere til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse er især via mødrene, lyder budskabet fra astrofysiker Anja C. Andersen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lad os lige sætte scenen: En 13-årig kommer hjem fra skole og klager over, at fysik er svært og kedeligt. Hun bliver mødt af sin mor, som heller aldrig har kunnet finde ud af det der med fysik, men 'som har klaret sig fint endda'. Pigen, der går i 7. klasse, er af naturlige grunde optaget af mange andre ting ovre i skolen, og det er her, uden hjælp og støtte hjemmefra, at kæden til naturvidenskaben kan knække.

Scenen kunne i princippet udspille sig i de fleste hjem, mener professor Anja C. Andersen fra Niels Bohr Instituttet, for det er de færreste forældre, som er fortrolige med naturvidenskaben. Og i bestræbelserne på at få flere unge til at søge mod de naturvidenskabelige uddannelser, er det i praksis ofte mødrene, der er nøglen, lyder det fra professoren og astrofysikeren.

»Spørgsmålet er, hvordan man får fat i mødrene. Der er en tendens til, at mødre hjælper lidt mere med lektielæsningen end fædre - af forskellige strukturelle grunde. Og det betyder, at hvis mødre ikke er interesserede i naturvidenskaben, kan de ikke opfordre deres børn til at dykke ned i den på samme måde, som hvis de var interesserede,« siger Anja C. Andersen.

Mandag holdt hun oplæg ved dette års Sorø-møde, og her var et af budskaberne, at begejstringen for de naturvidenskabelige fag ikke bare skal vækkes i skolen, men også hjemmefra. Fordi fysik er svært, og det kræver opbakning.

»Der er en barriere, hvor en masse begreber skal på plads, før der åbner sig en dør, og det begynder at blive spændende. Hvis der ikke er nogen, som står på sidelinjen, og hopper op og ned og siger ’du skal bare blive ved’, så bliver det ikke til noget,« mener professoren.

Derfor går Anja C. Andersen, hvis primære forskningsfelt er kosmisk støv, benhårdt efter især kvinderne, når hun formidler sin forskning og entusiasme for himmellegemerne. Hun har f.eks. lavet konfirmationsmateriale, hvor bagtanken er, at de unge skal tage bogen med hjem til forældrene, hun har skrevet bogen ’Livet er et mirakel’ med sognepræst Anna Mejlhede, og så holder hun foredrag og optræder flittigt i diverse dameblade – netop for at forsøge at vække kvindernes interesse.

»I al min formidling prøver jeg at ramme kvinder i min alder, men jeg har ikke særlig stort held med det.«

Mandsdomineret felt

Anja C. Andersen kæmper dog videre, og i sine oplæg gør hun et stort nummer ud af at betone kvinders rolle i videnskaben. Under sit oplæg på Sorø-mødet får hun da også nævnt Tycho Brahes oversete lillesøster, den »habile astronom«, Sophie Brahe, hun får indskudt lønforskellene for mænd og kvinder i videnskaben og også fortalt en anekdote om astronomen William Herschels søster, Caroline, »som faktisk var en større astronom end sin mand«.

»Det er for at vise, at kvinderne har været med. Og det er i virkeligheden også for at tage brodden af myten om, at naturvidenskaben kun er for mænd,« siger Anja C. Andersen og understreger samtidig, at hun er »totalt optimist«, hvad angår kønsfordelingen på de naturvidenskabelige uddannelser.

»Det går den rigtige vej. Der er 30 procent kvinder, der starter på fysikstudiet, og det er egentlig fint nok. Man skal jo heller ikke tvinge folk til at læse noget, de ikke har lyst til.«

Brug for flere eksperimenter

Ud over at appellere til kvinder forsøger professoren også at afmontere opfattelsen af, at videnskaben kun er tilgængelig for »superpersoner«.

»Jeg synes, at naturvidenskab lider under en myte af, at det er et meget ensomt arbejde. At man sidder helt alene inde på sit kontor, hvor man tænker store tanker, og så kommer man ud og har fundet ud af noget. Det, tror jeg, tiltaler de færreste - mig selv inklusive - for det, der er sjovt ved mit job, er faktisk at være på en arbejdsplads, hvor alle er nysgerrige og arbejder sammen.«

På Niels Bohr Instituttet bliver der både udkæmpet kampe med legetøjslyssværd på gangen og spillet bordfodbold, påpeger Anja C. Andersen. Fordi der er brug for at tænke arbejde og indlæring på en anden måde, så det kan fordre kreativiteten inde i laboratorierne. Det samme gælder for folkeskolen, mener hun. Og med undervisningsministeren blandt tilhørerne slog professoren under sit oplæg også et slag for langt flere eksperimenter i fysiktimerne.

»Det er vigtigt at sige til en minister, som dybest set gerne vil have, at det skal være lidt billigere. Den billigste måde at undervise på - og det er derfor, man gør det - er at sætte rigtig mange ind i en klasse med en bog. Men det kommer der ikke mere interesse for naturvidenskaben ud af.«

I det hele taget lader det til, at der ifølge Anja C. Andersen er behov for mere leg og bedre indføring fra flere sider.

»Man kan ikke lave naturvidenskaben om. Den er, som den er. Men det handler om at prøve at formidle den på nogle nye måder og være bevidst om, at hvis jeg som forsker gerne vil i kontakt med den målgruppe, skal jeg finde dem på deres præmisser.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden