»Forældre må ikke være i tvivl om, at når deres søn eller datter går ud af 9. klasse, så har vi gjort alt, hvad vi kunne for, at eleven fik mest muligt ud af sin skolegang,« lyder det fra den københavnske børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S).
Foto: Sille Veilmark / Dagbladet Information

»Forældre må ikke være i tvivl om, at når deres søn eller datter går ud af 9. klasse, så har vi gjort alt, hvad vi kunne for, at eleven fik mest muligt ud af sin skolegang,« lyder det fra den københavnske børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S).

Nyheder

Københavns børne- og ungdomsborgmester: Kvaliteten i folkeskolen har visse steder ikke været høj nok

Jesper Christensen (S) erkender, at den københavnske folkeskole ikke altid har leveret godt nok. Det insisterer han på at ændre, for folkeskolen skal blive forældrenes førstevalg, mener han. Her forklarer han hvordan.

Nyheder

Den socialdemokratiske borgmester giver sig selv en kort tænkepause, før han svarer.

»Jeg er sikker på, at nogle københavnere har fravalgt folkeskolen, fordi kvaliteten ikke altid var god nok,« siger han så og rykker helt ud på kanten af stolen.

»Og det har da visse steder været berettiget.«

Jesper Christensen er midt i en længere forklaring om, hvorfor knap hver fjerde elev i landets største kommune tyer til privatskole. En forholdsvis stor andel sammenlignet med landsgennemsnittets 18 procent.

Om lidt ringer klokken ind til et nyt skoleår, og det betyder, at den politiske sæson for børne- og ungdomsborgmesteren i København for alvor er sparket i gang.

Forud er gået et år med sager om skolemangel i nye byområder og den stadig høje - omend stabile - andel af elever, der fravælger folkeskolen.

»En tradition,« kalder Christensen det, der ikke gavner »lokalområdets vigtigste samlingspunkt«.

Ser man på antallet af elever, der vælger privatskolen til, ligger København historisk set højt. Men ifølge Jesper Christensen, der selv er opvokset i Tingbjerg i den nordvestlige udkant af København, hvor han boede indtil for nylig, skal der være endnu flere, der fremover tilvælger den københavnske folkeskole.

»Min ambition er, at man ikke fravælger folkeskolen, fordi man er i tvivl om, hvorvidt kvaliteten er god nok,« siger han.

Folkeskolen som førstevalg

56-årige Jesper Christensen har stået i spidsen for Københavns skoleområde i knap otte måneder, og tiden har især handlet om at gøre folkeskolen til det naturlige førstevalg, som han selv udtrykker det. Forældre skal kunne stole på, at folkeskolen leverer varen. Det gælder både de brede linjer i forhold til faglighed og trivsel, men også mere basale ting såsom uro i klasselokalet.

»Det er små ting i hverdagen. Hvis man som forældre har oplevet for mange ting, man ikke synes, der blev taget alvorligt, så kommer der en manglende tiltro til, at folkeskolen kan magte opgaven. Og ja, det har været berettiget visse steder.«

Og netop her finder vi en anden af forklaringerne på det med, at mange elever vælger privatskolen, fortæller borgmesteren. Vejen til at få flere til at vælge folkeskolen går nemlig via at øge tilliden til den, mener han.

»Forældre må ikke være i tvivl om, at når deres søn eller datter går ud af 9. klasse, så har vi gjort alt, hvad vi kunne for, at eleven fik mest muligt ud af sin skolegang.«

»Putte med det«

Jesper Christensen er overbevist om, at folkeskolen kan matche privatskolerne, men for at øge opbakningen kræver det, at den faglige kvalitet og trivslen fortsætter med at stige, ligesom den har gjort på det seneste.

Derfor arbejder borgmesteren og hans forvaltning med en række målrettede indsatser, der samlet set skal styrke folkeskolen.

Forældre må ikke være i tvivl om, at når deres søn eller datter går ud af 9. klasse, så har vi gjort alt, hvad vi kunne for, at eleven fik mest muligt ud af sin skolegang

Først og fremmest handler det om at vise, at man tager mistilliden alvorligt.

»Vi skal ikke putte med det og lade som om, det er i orden, for det er det ikke alle steder. Når vi laver faglige handleplaner for nogle af de skoler, der ikke præsterer, så er det altså med et ønske om, at de bliver bedre. Og det sker ikke bare på to år, det er en lang proces. Der har været skoler, der var 'talk of the town', hvor alle ville gå, fordi de troede den var virkelig god. Men så vi nærmere på det, var det ikke virkeligheden.«

Og netop synet på den lokale folkeskole bringer borgmesteren videre til en anden pointe, han ønsker at fokusere på: dialog.

»Vi bliver nødt til at høre elever og forældre mere. Skole er noget, vi skal lave sammen. I kommunen har vi et ansvar for ledelse, økonomi, ansatte og de fysiske rammer. Men hvis vi skal have den gode skole, som borgerne har tillid til, så er det afgørende, at især eleverne og skolebestyrelserne får en tydeligere stemme,« siger han og eksemplificerer, hvordan en sådan dialog kunne praktiseres lokalt:

»På f.eks. Ellebjerg Skole har man fundet en ny måde at lave skole-hjem-samtaler på, hvor man gør det fire gange årligt i stedet for kun én gang. Og forældrene dukker op til det – også i de ældste klasser, hvor skole-hjem-samtaler som regel er en udfordring.«

Den form for aktiv indblanding kræver dog, mener Jesper Christensen, at man på Christiansborg skruer ned for detailstyringen af folkeskolen.

»Jeg er bekymret for, at man fjerner det lokale råderum. Forældre har et stærkt syn på, hvad deres børns skole skal kunne. Og det skal vi jo efterleve. Derfor skal skoleledelsen have frihed til at tage ansvar.«

220 mio. kroner til udskolingen

I modsætning til mange andre steder i landet er elevflugten i kommunen stagneret de seneste år, men specielt i de store klasser har de københavnske folkeskoler svært ved at fastholde eleverne.

Det fik sidste efterår Københavns Kommune til at øremærke 220 millioner kroner til netop at løfte udskolingen. En aftale, der også bærer Jesper Christensens fingeraftryk, fordi han dengang bestred posten som socialborgmester.

»Den københavnske folkeskole bliver tynd i toppen. Der er for mange af de ældste elever, der går over til privatskolerne. Derfor vil vi gerne lave en folkeskole, som teenagere glæder sig til at stå op til om morgenen,« lød det dengang fra overborgmester Frank Jensen (S) til TV 2 Lorry.

Den udlægning er Jesper Christensen enig i.

»Det handler om, at vi giver den en ekstra skalle for at gøre udskolingen mere interessant,« forklarer han og uddyber et par af de »skræddersyede planer«, man arbejder med:

»Vi laver Københavner-Akademier for fagligt svage elever og særlige TalentCamps for de stærke. Og så arbejder vi meget med overgangen efter folkeskolen. I forhold til brobygning og erhvervspraktik skal vi have meget mere strukturerede forløb over til ungdomsuddannelser. Det skal indgå aktivt i de unges overvejelser og i snakken med deres vejleder.«

Ifølge Jesper Christensen er en af fordelene ved at være en stor kommune, at der er rig mulighed for at samarbejde på tværs af lokale virksomheder og naboskoler.

»Vi har unge, der har en speciel interesse i ting som rumforskning, kodning eller guitar. Nogle fag er for små til, at det kan lade sig gøre på en skole, men vi oplever, at hvis vi kan samle elever fra flere nærliggende skoler, så er børnene også villige til at flytte sig for det.«

Særligt samarbejdet på tværs af skolernes matrikel er noget, der kan hæve det faglige niveau, fortæller Jesper Christensen. Det sker blandt andet ved såkaldte kompetencecentre, hvor skoler, der er dygtige til f.eks. matematik, kan bruges til at understøtte andre elever i nærområdet.

»Der er et uforløst potentiale i, at vi har den skolemængde, vi har. Mange steder er der enormt gode eksempler, men det er ikke sikkert, at naboskolen lige ved det.«

Det lyder, som om man ønsker at favne flere typer af elever med den her investering?

»Ja, netop. For det er noget af det, der har gjort, at elever har valgt privatskole. Og der skal vi bruge kommunens power til at indgå partnerskaber. Det gælder også virksomheder, som kan give eleverne et billede af, hvilke erhverv forskellige fag kan føre til i fremtiden. Så vil vi kunne andet og mere, end privatskolerne kan.«

»Det handler også om at få mere praktisk undervisning, så man i højere grad kan vise eleverne mening og formål med fag som matematik, fysik eller biologi.«

Tilbage i juni lavede regeringen sammen med folkeskoleforligskredsen, inklusive Jesper Christensens eget parti, Socialdemokratiet, en aftale, der netop har til formål at føre mere praktisk undervisning ind i udskolingen.

Adspurgt, om ikke den aftale allerede løser det problem, svarer borgmesteren:

»Den er for tynd. Vil man noget, er det ikke nok med ord, man er også nødt til at skabe noget handling, hvis mennesker skal gøre mere eller andet, de ikke plejer at gøre. Det kræver flere hænder,« siger han og tilføjer, at han på det kommunale plan snart kommer med ønsker til 2019-budgettet.

Skolemangel

Et af de temaer, der har fyldt meget i det forgangne skoleår, er manglen på skoler i København. Nye kvarterer som Sydhavn, Nordhavn og Ørestad skyder op, og flere folk bliver boende i byen. Det har sat pres på flere lokale folkeskoler, der er underdimensionerede.

»Jeg skal være den første til at beklage, at de færdige bygninger ikke er der, når der er brug for dem,« udtalte Jesper Christensen til Politiken tilbage i foråret.

Ved budgetforhandlingerne for 2018 blev et politisk flertal på Københavns Rådhus enige om sætte punktum for de seneste års maraton med at renovere 61 af byens nedslidte skoler. Desuden blev der afsat penge til nye skolespor på eksisterende skoler og nye skoler i de dele af byen, hvor der bygges boliger.

Imens byggeriet står på, arbejder man fra kommunens side med midlertidige løsninger som genhusninger på naboskoler samt pavilloner, hvor eleverne kan modtage undervisning, forklarer Jesper Christensen.

»Det er klart, at det at gå i skole på en byggeplads er en udfordring. Men vi er endt med nogle rigtig gode løsninger, hvor forældrene også er blevet overraskede over kvaliteten. F.eks. har vi tilbudt en naturskole på Amager, at de kan få undervisning på Kattinge Værk i Roskilde, hvor der er meget mere natur. På den måde lykkes vi med at lave skoleforløb, der indholdsmæssigt er spændende.«

Kommer I til at pille ved normeringerne for at få plads til flere i klasselokalet?

»Nej, dem kommer vi ikke til at røre ved.

Kan du forstå, hvis der er forældre, der føler, at man har glemt at bygge nye skoler?

»Ja, det kan jeg sagtens. Men det har aldrig været glemt. Kigger du på Ørestad, var det svært for 10-15 år siden at sige, hvor mange mennesker, der skulle bo der, og hvornår det rigtige tidspunkt var til at købe grund. Jeg forstår bekymringen, men...« siger han og fastslår:

»Jeg tør godt sige til alle københavnere: Ja, der vil være skolekapacitet nok. Og ja, vi ved nogenlunde, hvor skolen skal ligge. Men der vil være en overgangsperiode, hvor man kan komme til at gå på en naboskole. Og hvis der er for stort pres på søgningen, må vi sige til nogle, at de nu hører til et andet distrikt. Det gør vi selvfølgelig meget skånsomt og i begrænset omfang.«

Det, du snakker om, med øget faglighed, trivsel og tillid til folkeskolen. Bliver netop det ikke sværere, når man laver de her midlertidige løsninger?

»Nej, det oplever jeg ikke. Tværtimod mærker vi, at hvis de voksne er trygge, så er børnene også ekstremt fleksible. Det handler om, at man som skoleleder og lærer får det bedste ud af betingelserne. Selvom der er byggeri, kan vi sagtens levere ordentlig kvalitet og indhold, der er fuldt på toppen,« siger Jesper Christensen og fortsætter:

»Men vi skal også være bedre til at kunne fortælle, hvad der skal ske. Og hjælpe skoler ved at vise, hvad lignende skoler, der stod i samme situation, gjorde. Hvilke bekymringer havde de, og hvordan blev det løst? Så vi kan bruge det aktivt, som noget vi rent faktisk er gode til.«

Socialdemokratiet har historisk altid siddet tungt på magten i København. Har I som parti gjort det godt nok på skoleområdet?

»De seneste otte år har vi investeret over seks milliarder kroner i at renovere og udbygge skoler. Samtidig vælger mere end tre ud af fire forældre i København folkeskolen frem for privatskole, og det kan de gøre i forvisning om, at elevernes karakterer i afgangsprøverne er støt stigende, lærernes sygefravær falder, og elevernes trivsel er god. Så jeg kan allerede varmt anbefale folkeskolen i København, men der er hele tiden behov for at udvikle den, og min ambition er, at endnu flere i fremtiden har lyst til at vælge folkeskolen frem for en privat skole,« siger Jesper Christensen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden