Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi har en »meget ulykkelig« opdeling af fagene, mener sognepræst Kathrine Lilleør, der mandag holder oplæg ved dette års Sorø-møde.
Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Vi har en »meget ulykkelig« opdeling af fagene, mener sognepræst Kathrine Lilleør, der mandag holder oplæg ved dette års Sorø-møde.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kathrine Lilleør: Vi har for skarp en adskillelse af fagene i skolen

Igennem flere årtier er dannelsesperspektivet i de naturvidenskabelige fag gået tabt, og det ærgrer sognepræst Kathrine Lilleør, som op til Sorø-mødet opfordrer skolelærere til at se alle deres fag i et større perspektiv.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kløften mellem de naturvidenskabelige og de humanistiske fag er blevet alt for dyb.

Sådan lyder det klare budskab fra sognepræst, cand. theol. og ph.d. Kathrine Lilleør.

»Vi har for skarp en adskillelse af fagene. Der er en generel forståelse af, at naturvidenskaben og det, vi kalder det humanistiske, ikke er kombineret, og det giver en meget åndløs opdeling af fagenes natur,« siger hun.

Det, der burde kitte fagene sammen, er dannelsen, men den løber ikke længere på tværs af fagene, mener Kathrine Lilleør. Mandag holder hun oplæg, når dette års Sorø-møde skydes i gang med netop naturvidenskab som det gennemgående tema.

»Vi har fået en ulykkelig tradition for, at dannelse er humanistisk og bor i de musisk-kreative fag såsom dansk, musik og religion, hvorimod det vidensbaserede, tyngdekraftorienterede bor i det naturvidenskabelige,« siger sognepræsten.

Tabte perspektiver

Kathrine Lilleør har igennem mange år fulgt skoleområdet, blandt andet som formand for det tidligere Grundskoleråd og senest som medlem af den arbejdsgruppe, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan man bedst muligt sikrer, at nye friskoler lever op til kravene om frihed, folkestyre og demokrati.

Lilleør har desuden været formand for en række forskellige udvalg nedsat af Undervisningsministeriet, og sognepræsten har stor respekt for både folkeskolen og lærergerningen. Men i løbet af de seneste årtier har vi mistet dannelsesperspektivet, ikke mindst i naturfagene, mener hun. Og konsekvensen er, at en del af det perspektiv, der rækker ud over faggrænser, forsvinder.

Fysik og matematik handler ikke kun om at lære at gange og dividere

»Det er gået tabt i en årrække, hvor man så at sige gik fra det ene lukkede rum til det næste lukkede rum i undervisningen - på trods af tværfaglig undervisning. Vi har ikke haft tradition for at perspektivere til selvforståelse og naturligt inddrage den refleksion, som de store filosoffer åbnede for. De var jo netop ofte matematikere eller fysikere. Jeg er f.eks. aldrig blevet undervist i matematik eller fysik, hvor man samtidig helt naturligt lavede afstikkere til Aristoteles og de store græske tænkere, som jo havde et afsæt i fysikkens love,« siger Kathrine Lilleør.

Hun henviser til den videnskabelige tilgang til verden, som slog igennem med oplysningstiden. Hvor tænkerne begyndte at stille spørgsmålstegn ved verdens indretning og ikke lod sig af begrænse af tidligere dogmer om, hvad man måtte tænke og tro.

»På mange måder ligner den tid, vi lever i nu, den tid i begyndelsen af 1800-tallet, hvor store danske tænkere som Grundtvig og Kierkegaard og H.C. Andersen siger, at 'det er fint, at hjernen og forstanden skal diktere meget. Men der er også noget, som ikke kan måles og vejes, som er lige så sandt.' Det er simpelthen nødvendigt for, at vi sammen forstår, hvor kompleks virkeligheden er. At virkeligheden ikke er enten naturvidenskab eller tro, men at det er begge dele. Vi har desværre glemt det, som de kloge romantikere pointerede; nemlig at en sand naturvidenskabsmand altid har det uforklarlige med sig som et element i sin forskning.«

Afstikkere er vejen frem

Men når nu vi tilsyneladende har indskrænket fagenes grænser, hvordan retter vi så op på det igen? I hvert fald ikke ved at skabe flydende grænser mellem fagene, fastslår Lilleør. Derimod skal man som lærer se sit fag i et større perspektiv, lyder opfordringen.

»Jeg vil anbefale, at man i højere grad som lærer er sig bevidst om sin opgave med at perspektivere, uden at man af den grund kalder det tværfagligt. Matematiklæreren skal helt naturligt lave afstikkere ind i litteraturens og filosofiens verden,« siger Katrine Lilleør.

»Eleverne skal lære, at det enkelte fag rækker ud til mange andre fag. Man kan ikke læse f.eks. H.C. Andersens ’Klokken’, hvis man ikke bliver oplyst om, at det er et indlæg i den fortløbende debat, digteren havde med H.C. Ørsted om poesien og videnskaben, der skal gå hånd i hånd,« siger Lilleør.

I foråret lancerede regeringen en national naturfagsstrategi, som med bl.a. en vejledende »Naturvidenskabens ABC« skal få flere unge til at vælge den vej. Og med Sorø-mødet bliver også dannelsesperspektivet i naturvidenskaben sat på dagsordenen - et tema, der ifølge Kathrine Lilleør har fået alt for lidt opmærksomhed.

»Fysik og matematik handler ikke kun om at lære at gange og dividere,« understreger hun.

Kathrine Lilleør holder mandag oplæg på Sorø-mødet, hvor hun skal tale om naturvidenskabens skygge.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden