»Der er rigtig meget på spil, når eleverne går til eksamen i 9. klasse. De oplever, at de eksamener kan bestemme deres fremtid,« siger Laila Lagermann.
Foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix

»Der er rigtig meget på spil, når eleverne går til eksamen i 9. klasse. De oplever, at de eksamener kan bestemme deres fremtid,« siger Laila Lagermann.

Nyheder

Hård kritik af adgangskrav til ungdomsuddannelser: »Det er jo for pokker ikke tilfældigt, at så mange børn og unge bliver ramt af stress«

Elever helt ned i grundskolen rammes af stress. Og hvis vi skal problemet til livs, skal adgangskravene til ungdomsuddannelserne afskaffes, og lærerne skal have mere tid til at arbejde relationelt med eleverne. Det mener ungdomsforsker Laila Colding Lagermann.

Nyheder

Sidste år var ungdoms- og uddannelsesforsker Laila Colding Lagermann med til at lave et følgeforskningsprojekt om stress på ungdomsuddannelserne. Efterfølgende fik hun flere henvendelser fra en række grundskolelærere, som havde læst rapporten og kunne genkende problematikken helt ned blandt deres elever. Og det overraskede hende.

»Jeg var ikke klar over, at flere elever i grundskolen tumler med lignende problematikker. Men jeg kan bare konstatere, at det gør de - særligt i udskolingen,« siger Laila Colding Lagermann.

Hun mener, at tiden er kommet til at se på, hvad vi kan gøre for at indrette vores uddannelsessystem, så vi kommer problemet til livs eller i det mindste reducerer det.

»Det er jo for pokker ikke tilfældigt, at så mange børn og unge i dag bliver ramt af stress,« siger hun og tilføjer, at det kan få store sundhedsmæssige konsekvenser at blive ramt af stress tidligt i livet.

»Man skal selvfølgelig altid tage stress alvorligt, men der er i særlig grad grund til at få grebet ind, når det er børn og unge, der er stressede. Stress har simpelthen større konsekvenser for dem.«

Hun forklarer, at unge bl.a. har en større risiko end voksne for at udvikle en egentlig psykisk sygdom som angst og depression på grund af stress.

Krav er rykket ned i grundskolen

Laila Colding Lagermann er sammen med to kollegaer aktuel med bogen Kort & Godt om Unge og Stress. Her beskriver de bl.a., hvordan det kan være, at så mange unge bliver stressede.

Der er ikke nogen tvivl om, at det presser eleverne i grundskolen, at de skal præstere for at kunne komme på en ungdomsuddannelse

Og der er mere end én forklaring. Men når vi snakker stress i folkeskolen, er en af de uomgængelige forklaringer ifølge Laila Colding Lagermann, at der er blevet indført adgangskrav på ungdomsuddannelserne.

»Det betyder jo, at kravene er rykket længere ned. Politikerne går hele tiden ind og former nogle krav, som siver ned og får betydning for eleverne. Der er ikke nogen tvivl om, at det presser eleverne i grundskolen, at de skal præstere for at kunne komme på en ungdomsuddannelse,« siger hun.

I dag snakker man ligefrem om high stake-eksamener i grundskolen, fortæller hun.

»Der er rigtig meget på spil, når eleverne går til eksamen i 9. klasse. De oplever, at de eksamener kan bestemme deres fremtid,« siger hun og forklarer, at man er gået fra en læringskultur til en præstationskultur:

»Det handler ikke længere om, hvad jeg lærer, men om, hvordan jeg klarer mig. De unge er også godt klar over, at det burde handle om, hvad de har lært, men det kommer til at handle om at få den rigtige karakter, så man har mulighed for at komme videre.«

Men præstationskulturen er ikke politikernes skyld alene, mener Laila Colding Lagermann.

»Det er super komplekst, og hvis vi vil forstå præstationskulturen, handler det om at se på ungdomskulturen bredt og ikke bare på, hvad der foregår i skolen. For præstationskulturen er i dén grad noget, som også findes uden for skolen,« siger hun.

Hun mener især, at de sociale medier er med til at lægge et pres på de unge i forhold til at skulle fremstå attraktive og 'på'.

»Vi behøver bare at kigge på Instagram. Det er ét stort billedcirkus i forhold til at fremstå på særlige måder, og det med at få likes kommer til at sige noget om dig som person. Det er vanskeligt at adskille, for det er jo mig, der er på det billede.«

Relationen til læreren er afgørende

Hvad er det så for nogle symptomer, man som lærer skal være opmærksom på for at spotte og støtte elever med stress?

Der er selvfølgelig de mere tydelige stresssymptomer som angstanfald, hyperventilation og søvnløshed.

Men ifølge Laila Colding Lagermann er det en grundlæggende udfordring for lærere og forældre, at mange af de symptomer på stress, man ser blandt unge, let kan forveksles med en adfærd, som generelt er udbredt blandt unge, f.eks. at man er træt, forvirret, ukoncentreret, tager afstand fra voksne eller har svært ved at træffe beslutninger.

Og det er netop her, at læreren kan spille en nøglerolle, påpeger Laila Colding Lagermann. For når man kender eleven godt, kan man være opmærksom på, om der sker nogle særlige forandringer.

Det kan f.eks. være, at man oplever en elev, som før har været meget deltagende i det sociale, som pludselig isolerer sig. Eller en elev, som før har været meget rummelig, som pludselig begynder at udvise en mere aggressiv adfærd.

»Rigtig meget af det her handler om relationer, for jo bedre du kender den unge, jo bedre vil du selvfølgelig også kunne vurdere, om der er noget særligt på spil, som ikke handler om almindelig 'væren i opposition til det etablerede'. Men det er klart, at det kan man jo kun, hvis man har tid til kontakt,« siger hun med henvisning til, at lærerne efter reformen har fået flere undervisningstimer.

»Det betyder jo, at de er blevet skåret i den tid, der kan medvirke til, at man kan etablere den her altafgørende - hvis du spørger mig - relation til eleverne,« siger hun.

Drømmescenarie

Ifølge Laila Colding Lagermann er det misforstået at tro, at eleverne i de ældre klasser ikke ønsker positiv voksenkontakt.

»Man skal ikke tage fejl af, at selvom nogle unge tit signalerer, at de ikke gider de voksne, så efterlyser mange af dem faktisk mere kontakt til en fortrolig voksen, når man går tæt nok på dem,« siger hun og forklarer, at forskning flere gange har vist, hvor stor betydning forholdet til læreren har for elevens trivsel.

»Tilliden til læreren og det at opleve, at læreren kerer sig om én, gør en kæmpe forskel. De unge, som er stressede, har behov for at opleve, at læreren forstår deres situation og virker oprigtigt interesseret,« siger hun og tilføjer, at en af de klassiske fælder er at komme med løsninger eller at dømme eleven.

»Man kan fra et voksenperspektiv nemt komme til at sige: 'Prøv at hør, nu er det altså en måned siden, du sidst fik noget for i samfundsfag, så det kan da umuligt presse'. Men der kan være nogle særlige grunde til, at det er vanskeligt. Det kan være, at det kulminerer med alt muligt andet, der sker, f.eks. i andre fag eller på familiefronten,« siger Laila Colding Lagermann.

Det er derfor afgørende, at man som lærer hjælper pressede og stressede elever til det, hun kalder »en tilpas lav arbejdsindsats«.

»Når du er mega presset, får du tunnelsyn. Og derfor kan det være godt, hvis læreren hjælper eleven med at finde små spaces, hvor det bliver muligt at komme lidt til hægterne. Det er jo i virkeligheden ikke meget anderledes end det, man mange steder gør, når voksne reagerer med stress på belastninger i arbejdslivet,« lyder det fra Laila Colding Lagermann.

Hvis du kunne bestemme, hvad gjorde vi så for at komme stress i grundskolen til livs?

»Vi gav lærerne bedre råderum til at arbejde relationelt med eleverne. Et drømmescenarie kunne også være at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingerne i deres nuværende form og i øvrigt helt at afskaffe adgangskrav til ungdomsuddannelserne.«

Laila Colding Lagermann er aktuel med bogen Kort & Godt om Unge og Stress, som hun har skrevet sammen med Freja Filine Petersen og Anne Maj Nielsen. Bogen er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden