Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Han er slags rummelig alfahan. Man ved godt, at det er ham, der bestemmer,« siger Arne Eggert, udviklingsdirektør i KL, om departementschef Jesper Fisker.
Foto: Carsten Snejbjerg/Ritzau Scanpix

»Han er slags rummelig alfahan. Man ved godt, at det er ham, der bestemmer,« siger Arne Eggert, udviklingsdirektør i KL, om departementschef Jesper Fisker.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alfahannen i »Danmarks vigtigste ministerium« takker af

I seks år har Jesper Fisker været øverste chef i Undervisningsministeriet. Nu stopper han for at blive administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse. Politiken Skoleliv tegner et portræt af den afgående departementschef. (Artiklen blev første gang bragt i april).

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sædvanligvis er ministeroverdragelser en ren formsag. En farveltale til den gamle minister, en velkomsttale til den nye og til slut lidt champagne til at skylle det hele ned med.

Men da Merete Riisager (LA) i 2016 skulle overtage Undervisningsministeriet efter Ellen Trane Nørby (V), må departementschef Jesper Fisker have vejet sine ord i talen ekstra grundigt. For hvad siger man til en ny minister, der skal stå i spidsen for en reform, hun er modstander af?

Departementschefen valgte at sige det, alle tænkte.

»Du har ikke været folkeskolereformens største fortaler,« som han udtrykte det.

Ud over at byde den nye minister velkommen til »Danmarks vigtigste ministerium« med »ansvaret for Danmarks unges fremtid og dermed Danmarks fremtid«, fik Jesper Fisker også gjort det klart, at der lå et regeringsgrundlag, som Riisager nu havde tilsluttet sig. Og som skulle følges.

For nogle siger det noget om hans kommunikative evner - både indadtil og udadtil. For andre var talen et symbol på en departementschef, der forstår at møde en systemkritiker. I seks år har Jesper Fisker stået i spidsen for Undervisningsministeriet, men nu er det slut, når han overlader posten til den tidligere direktør i STUK, Søren Hartmann Hede, for at blive administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Ikke bange for at skære igennem

Der er ord, der går igen, når man taler om 57-årige Jesper Fisker.

»Vellidt«, »omgængelig« og »humoristisk« er nogle af dem.

»Ikke bange for at skære igennem« er nogle andre.

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, kalder det »ærgerligt«, at ministeriet nu mister en »kapacitet«, som kan huske historien på skoleområdet - og som formår at gøde jorden for brede politiske aftaler; senest med aftalen om de forberedende tilbud, FGU'en.

»Jesper er god til at fange nogle budskaber, som man indimellem har brug for at grine lidt af. Det gør det nogle gange både sjovere og lettere at sidde og forhandle igennem mange, mange timer,« siger ordføreren.

Også Agi Csonka, der blandt har mødt Fisker, da hun var direktør for EVA, har et positivt indtryk. En dygtig embedsmand, som rent faktisk også fagligt brænder for området, lyder karakteristikken.

Anderledes skarpt har fronterne stået mellem ministeriet og lærernes formand, Anders Bondo Christensen. Særligt forløbet i 2013 med skolereformen og overenskomstforhandlinger, der endte i først lockout af lærerne og dernæst et regeringsindgreb, står klart i erindringen.

»Det er en fantastisk balance at skulle være departementschef i sådan en situation. Men på trods af den meget vanskelige situation føler jeg, at jeg altid har haft et reelt og ordentligt forhold til Jesper Fisker,« siger Anders Bondo.

Der er dog ikke det samme, som at han har kunnet komme igennem med sin krav, erkender lærerformanden:

»Jeg har altid følt, at der blev lyttet til det, jeg sagde, men jeg har bestemt også oplevet, at det ikke havde nogen virkning.«

Voldsom kritik

Jesper Fisker kom til Undervisningsministeriet i 2011 - en tid, hvor der var store planer for skoleområdet.

Især skolereformen kom til at fylde meget, og Fisker kom til ministeriet som en »fortaler for en form for målstyring af folkeskolen«, lyder det fra skoleforsker Andreas Rasch-Christensen, der blandt andet har siddet over for departementschefen i en række forskellige rådgivningsgrupper nedsat i forbindelse med reformen.

I min del af systemet har vi nærmest været styringsfanatikere

Som bekendt blev skolereformen mødt med massiv modstand - et regulært stormvejr, kan man vel kalde det - og også lockouten af lærerne i 2013 har trukket spor helt frem til i dag.

»Han har været departementschef i perioder, hvor der har været voldsom kritik af den måde, hvorpå ministeriet har styret skoleområdet,« siger Andreas Rasch-Christensen, der til daglig er forskningschef ved VIA University College.

I 2015, da kritikken af skolereformen for alvor spidsede til, forsøgte departementschefen da også at få skolefolk til at slå koldt vand i blodet, ligesom han efterlyste større begejstring fra lærerne.

»Spis elefanten i små bidder,« lød departementschefens opfordring, som ikke blev mødt med ubetinget begejstring.

»Styringsfanatikere«

I den sidste fase af sin cheftid har der imidlertid lydt andre toner fra Jesper Fisker. Han har - offentligt vel at mærke - luftet den erkendelse, at styringen af skolen er gået for vidt. At man fra ministeriets side tilsyneladende har haft et for fastlåst fokus på resultatmål.

»I min del af systemet har vi nærmest været styringsfanatikere,« sagde han på en konference i 2017.

Den ændring i tonen skal man hæfte sig ved, mener skoleforsker Andreas Rasch-Christensen.

»Han har på den måde bestemt bevæget sig i slutningen af sin departementscheftid,« siger han.

Ifølge Arne Eggert, der kender Jesper Fisker indgående fra sin tid som embedsmand i Undervisningsministeriet, er det udtryk for, at Jesper Fisker forbeholder sig retten til at blive klogere.

»Han er ikke bange for at kommunikere. Han tør sige, at 'måske tog målstyringen overhånd for os.' Jeg kunne sagtens komme i tanke om embedsmænd, der i den situation, hvor der opstår kritik af det arbejde, man har lavet, ville gemme sig væk bag embedsmandsrollen. Sådan én er Jesper ikke,« siger Arne Eggert, der i dag er udviklingsdirektør for børne- og skoleområdet i KL.

»Min oplevelse er, at han ikke er bange for at stå på mål for den del, som han har haft ansvaret for.«

Rummelig alfahan

Selvom Jesper Fisker har taget sine tæsk i offentligheden, befinder han sig antageligt godt i det offentlige rum. At han nu skal være ansigtet udadtil i Kræftens Bekæmpelse, bliver da også af flere beskrevet som et ønske om at komme ind i en rolle, hvor han kan være endnu mere kommunikerende.

Han er slags rummelig alfahan. Man ved godt, at det er ham, der bestemmer

Den udlægning genkender Arne Eggert også. I sin tid i Undervisningsministeriet arbejdede han især tæt med Jesper Fisker om tre store udspil og efterfølgende politiske aftaler om folkeskolereformen, erhvervsuddannelsesreformen og gymnasiereformen. Og Eggert beskriver sin tidligere chef som »en moderne chef«, der gerne vil uddelegere ansvar.

»Men man er heller ikke i tvivl om, hvad det er, han vil, og hvem der bestemmer. På den måde er han en tydelig leder,« siger Arne Eggert.

»Han er slags rummelig alfahan. Man ved godt, at det er ham, der bestemmer, men han giver mulighed for, at flokken også kan få lov til at folde sig ud.«

Jesper Fisker har ikke ønsket at medvirke i dette portræt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden