Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ved at tage udgangspunkt i børnenes her og nu-oplevelse af, hvordan de har det, risikerer man at fejlvurdere processer, som er afgørende for børnenes udvikling og trivsel på længere sigt, siger Carsten Obel.
Foto: Mikkel Berg Pedersen /Ritzau Scanpix

Ved at tage udgangspunkt i børnenes her og nu-oplevelse af, hvordan de har det, risikerer man at fejlvurdere processer, som er afgørende for børnenes udvikling og trivsel på længere sigt, siger Carsten Obel.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: »Du kan ikke få et indtryk af trivsel alene ved at spørge børnene«

De nationale trivselsmålinger bliver genoptaget, men egentlig burde vi spørge børnene mindre og prøve at forstå dem bedre. Sådan lyder opskriften på bedre trivsel fra professor Carsten Obel, som også er fortaler for »børnevaccinationer« med kortvarig, konstruktiv stress. (Artiklen blev første gang bragt i marts).

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis vi vil sørge for, at børn trives bedre, skal vi spørge dem mindre om, hvordan de har det.

Sådan lyder anbefalingen fra landets eneste professor i mental børnesundhed, Carsten Obel.

Til foråret skal børnene på landets folkeskoler igen måles på, hvor glade de er for at gå i skole, hvordan de har det med deres klassekammerater, og om undervisningen hjælper dem med at udvikle sig fagligt.

Men paradoksalt nok ville de formentlig have det bedre, hvis vi spurgte dem lidt mindre om, hvordan de trives, siger Carsten Obel.

»Den generation af unge, som vokser op i dag, har oplevet stor opmærksomhed på, hvordan de har det. Det fokus kan måske være et benspænd for den gode trivsel,« siger han.

12-tal i trivsel

Det kan lyde som en besynderlig udtalelse fra en mand, som man med god ret kunne kalde ekspert i trivsel.

Carsten Obels pointe er da heller ikke, at vi skal holde op med at undersøge, hvordan børn trives. Tværtimod, men der er behov for at gå anderledes til værks, end vi gør i dag, mener han.

»Jeg har snakket med mange unge, som siger 'nu skal vi både klare de nationale test uden fejl og have 12 i trivsel'. De oplever, at forventningen til dem er, at de skal have det godt – hele tiden,« siger han.

At bruge spørgeskemaerne som styringsredskab tror jeg, man skal være meget forsigtig med

Modsat da han selv var barn, er de unge generationer i dag vokset op med forældre, der spørger meget ind til, hvordan de har det. Det har skabt en forventning om, at deres trivsel også er noget, de skal være meget opmærksomme på, og hvor de måske ligefrem skal præstere.

For at komme ud over det, er man nødt til at blive bedre til reelt at være i øjenhøjde med børnene.

»Jeg synes, vi skal derhen, hvor vi er bedre til at forstå børnenes synspunkt i stedet for bare at spørge dem 'hvordan har du haft det i dag' fra et voksenperspektiv. Det er en udfordring at få noget fornuftigt ud af det der med at forsøge at fortolke sin egen emotionelle følelse,« siger han.

Børn skal ses, ikke spørges

Hans eget trivselsbegreb læner sig op ad WHO’s definition af mental sundhed; en tilstand af velbefindende, hvor man udfolder sit potentiale og bidrager til fællesskabet, arbejder produktivt og konstruktivt og kan klare hverdagen.

Det at få et godt liv rummer også evnen til at klare svære ting. Derfor er det meningsfuldt, at man nogle gange presser barnet ud af dets komfortzone

Han kalder det »den brede fornemmelse«, og den er god, synes han, fordi den måler trivslen ud fra et helhedsorienteret, socialt perspektiv og ikke blot de unges egen fornemmelse.

Men det perspektiv er svært at fange via spørgeskemaer, fordi børn ligesom alle andre vil forholde sig til, hvem der spørger, og svarer ud fra konteksten, fortæller Carsten Obel.

»Du kan ikke få et indtryk af trivsel alene ved at spørge dem selv. Du bliver nødt til at være nysgerrig på, hvordan de fungerer i hverdagen. Deres sociale adfærd, om de sover godt, laver sjov, bliver beskidte, får huller på knæene, slår sig, og om de kan finde ud af at rejse sig op.«

Vil det sige, at hele den der spørgeskema-tilgang til at måle børns trivsel, den kan man sådan set godt smide ud ad vinduet?

»Nej – hvis jeg siger det, skyder jeg lidt mig selv i begge ben, for det er jo det, vi har gjort. Det handler også om, hvad der er muligt. Jeg tror bare, man skal tolke resultaterne med fornuft og et vist forbehold og være kritisk over for, hvor godt de måler, hvordan børnene har det. At bruge dem som styringsredskab tror jeg derfor, man skal være meget forsigtig med.«

Hvad er så den rigtige måde at undersøge børnenes trivsel på?

»Man kan bruge spørgeskemaer som et grundlag for at forstå barnets virkelighed – især hvis man også spørger de voksne, som er en del af deres hverdag, om de samme ting. De forskellige svar kan kvalificere forståelsen af, hvad der eventuelt udfordrer barnet. Men ideelt må vi ud at forstå perspektivet fra den person, der svarer, så man sikrer sig, at man snakker om det samme.«

Trivsel på langt sigt

Hvis man virkelig vil sørge for at sikre barnets trivsel, er det også nødvendigt at se det i et længere perspektiv.

Ved at tage udgangspunkt i børnenes her og nu-oplevelse af, hvordan de har det, risikerer man at fejlvurdere processer, der er krævende undervejs, men som er afgørende for børnenes udvikling og trivsel på længere sigt, siger Carsten Obel.

»Det at få et godt liv rummer også evnen til at klare svære ting. Derfor er det meningsfuldt, at man nogle gange presser barnet ud af dets komfortzone, så de løbende ruster sig til den mere ubeskyttede verden, de skal agere i. Skal de blive mere kompetente, er det vigtigt, at man gør det – i passende mængder baseret på barnets ressourcer.«

I den forbindelse er det ifølge Carsten Obel helt afgørende, at vi nuancerer forståelsen af stress. Mens det i den offentlige debat er blevet stort set entydigt negativt, er det et afgørende værktøj til at ruste børnene mentalt.

»Nogle forældre har pakket deres børn ind i en fortælling om, at solen altid skal skinne, og det hele skal være godt hele tiden. Det er vigtigt at få formidlet tydeligt, at stress ikke altid er skidt, men også kan være godt i passende mængder,« siger han.

Stress som mental børnevaccination

Faktisk kan oplevelser med meningsfyldt stress fungere som en mental pendant til børnevaccination.

Ved at give børnene en passende dosis under trygge omstændigheder, hjælper man dem til at udvikle et forsvar, når de møder udfordringer med fuld styrke senere i livet, forklarer Carsten Obel. Især hvis man sikrer sig, at der altid er tænkt på pauser indimellem.

»Unge i dag er langt mere kronisk stressede, end vi er vant til, fordi de hele tiden skal være på, og det kan være enormt usundt. På den baggrund tror jeg, det er endnu vigtigere, at vi giver dem nogle meningsfulde stressoplevelser, som er kortvarige og intense, hvor de oplever at nå et mål og slapper af bagefter,« siger han.

Mens langvarig, uforløst stress er usundt, er det afgørende for børnenes langsigtede trivsel og udvikling, at de oplever at blive udfordret og stresset i kortere stræk og på en måde, hvor det er svært, men ikke umuligt at løse opgaven.

»Det er jo ikke velbefindende, som hvis man ligger på sin sofa – det er en form for alarmtilstand, som er naturlig og en forudsætning for løbende at kunne klare større udfordringer og flytte sig udviklingsmæssigt. Den form for stress skal man lære børnene at blive ven med, for den er meningsfyldt,« siger han.

På den måde er det lige så vigtigt for børnenes trivsel, at de oplever, at de bliver klogere og bidrager til et fællesskab. Og så er vi tilbage ved Carsten Obels indledende ord om, at det slet ikke giver så meget mening at spørge dem om, hvordan de har det.

»Det vigtige er jo, at de udvikler sig rigtigt. I virkeligheden kan man sige, hvis de er lykkedes med at komme igennem en dag uden at spørge sig selv, hvordan de har det, så har de haft en god dag.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden