Politikerne skal indse, at det ikke nytter at detailstyre skolen, mener professor Per Fibæk Laursen.
Foto: Pressefoto

Politikerne skal indse, at det ikke nytter at detailstyre skolen, mener professor Per Fibæk Laursen.

Nyheder

Professor: Vi skal udnytte, at den læringsmålstyrede epoke er ved at ebbe ud

Den læringsmålstyrede undervisning er ikke længere i så høj kurs, og derfor er det vigtigt, at skolen finder en ny måde at arbejde med mål på, mener professor Per Fibæk Laursen. (Artiklen blev bragt første gang i maj).

Nyheder

Netop nu er der god grund til at gentænke, hvordan skolen skal arbejde med mål.

Det mener professor Per Fibæk Laursen fra DPU, Aarhus Universitet. Sammen med en håndfuld kolleger udgiver han i denne uge bogen ’Mål med mening – mellem dannelse og målstyring', hvor de forsøger at give et bud på, hvordan målstyring kan give mening for både elever og lærere.

Når tidspunktet nu er gunstigt, skyldes det ifølge Per Fibæk Laursen, at de seneste års store modebølge - læringsmålstyret undervisning - er ved at ebbe ud, uden at en ny bølge endnu har taget over. Samtidig har Folketinget vedtaget at lempe Fælles Mål, så videns- og færdighedsmålene er blevet vejledende i stedet for obligatoriske.

»Det har skabt en situation, hvor der er åbenhed, debat og usikkerhed om, hvad vi i skolen skal med mål,« siger han.

Begrænset opbakning hos lærerne

Per Fibæk Laursen peger på, at debatten om målstyring i de seneste år nærmest er foregået som en skyttegravskrig mellem to ekstreme positioner.

»På den ene side har vi dem, der har været optaget af styring og effektivisering, som det kommer til udtryk i læringsmålstyret undervisning. På den anden side har vi en meget dannelsesorienteret, humanistisk position, som tager afstand fra enhver form for styring efter mål. Vi prøver med bogen at hæve os op over den modsætning og skabe en ny syntese, fordi begge ekstremer er uholdbare,« siger han.

Per Fibæk Laursen mener, at Undervisningsministeriet indtil for nyligt har repræsenteret den ene yderposition med dets fokus på læringsmålstyret undervisning.

»For to-tre år siden investerede ministeriet meget energi i projektet, men der var en kraftig modsætning mellem ministeriet og lærerne, så læringsmålstyret undervisning har kun haft begrænset gennemslag hos lærerne,« siger han, som mener, at de kommunale forvaltninger har været mere lydhøre over for projektet.

»Skoleforvaltningernes tankegang er tættere på ministeriets, så der har været større opbakning til den læringsmålstyrede undervisning i forvaltningerne end på skolerne.«

Nye signaler

Nu er stemningen imidlertid vendt, og den læringsmålstyrede undervisning er ikke længere i så høj kurs i hverken ministeriet eller i forvaltningerne, mener Per Fibæk Laursen, som peger på, at det blandt andet skyldes skiftet i 2016, hvor Merete Riisager (LA) blev undervisningsminister.

»Riisager har sendt nogle nye og anderledes signaler, og embedsmænd i både ministeriet og forvaltningerne er ret hurtige til at opfange nye politiske toner,« siger han.

Signalerne blev i vinter omsat til lovgivning, da et enigt folketing besluttede at gøre flere tusinde Fælles Mål frivillige for lærerne. I disse måneder er et udvalg under ledelse af professor Lene Tanggaard ved at undersøge, hvordan lovgivningen kan foldes ud, så lærerne rent faktisk kommer til at opleve en øget frihed i deres planlægning af undervisningen.

Når udvalget er kommet med sine anbefalinger, mener Per Fibæk Laursen, at skoleverdenen har en god mulighed for at bilægge striden om mål og i stedet skabe »en syntese«, hvor man arbejder videre med de bedste egenskaber fra målstyringen og samtidig giver mere plads til de elementer i skolen, som ikke lader sig måle – f.eks. dannelse, elevernes alsidige udvikling og sociale kompetencer.

Han er overbevist om, at mange lærere - selv om de er kritiske over for læringsmålstyret undervisning - gerne vil arbejde med mål for undervisningen.

»Både forskningsresultater og praktiske erfaringer tyder på, at en beskeden og pragmatisk brug af læringsmål har en positiv effekt i undervisningen og får eleverne til at lære mere,« siger han.

Meningsfuldt for både elever og lærere

Men hvis der skal være opbakning til at arbejde videre med mål i undervisningen, skal målene give mening for både elever og lærere, understreger Per Fibæk Laursen.

»For eleverne bliver mål meningsfulde, hvis læreren tager en dialog om, hvad de skal lære og sætter det i en relation til elevernes nutidige og fremtidige verden, så de kan se, hvilken brugsværdi det, som de skal lære, har,« siger Per Fibæk Laursen og påpeger, at dialogen er vigtigere end den præcise målbeskrivelse.

»Der er udviklet en overdreven mængde teknikker til at lave målbeskrivelser og taksonomier med. Det gør sikkert målbeskrivelsen meget præcis, men det er ikke det samme, som at det bliver meningsfyldt for eleverne.«

I forhold til lærerne er udfordringen anderledes, mener Per Fibæk Laursen. For lærerne forstår selvfølgelig, hvorfor eleverne skal lære pensum, men mange reagerer negativt, hvis der bliver stillet for rigide krav om detaljeret registrering af, hvordan målene skal opfyldes.

»Flere undersøgelser viser, at lærerne tænker i mål, men ikke som udgangspunkt for den enkelte lektion. Derfor er det vigtigt, at man ikke forsøger at presse dem til at bruge en masse energi på tekniske registreringer af målene, for det strider imod den måde, som de fleste lærere tænker mål og undervisning på,« siger han og peger på, at læringsplatformene her udgør en særlig udfordring.

»Det er vigtigt, at læringsplatformene ikke forlanger, at lærerne skal formulere en lang række detaljerede mål. Det kommer der ikke noget godt ud af,« siger han.

Brug for mere frivillighed

I den nye bog formulerer forfatterne seks pointer, der skal skabe meningsfulde mål i skolen. Den første pointe er, at målene skal give mening for lærere og elever. Flere af de næste pointer handler om, at skolens formål er komplekst, og at ikke alt i skolen kan og bør måles. Sjette pointe lyder: »Processer, der fremmer elevens alsidige udvikling, og som kun i begrænset omfang kan planlægges og målstyres, er også en del af undervisningen.«

Hvordan får skolen plads til de aktiviteter, der ikke kan måles?

»Det vigtigste er, at der ikke bliver lagt for stort et pres på lærerne og eleverne om, at de skal opnå så og så gode resultater i de nationale test, i PISA, i de afsluttende prøver osv. Hvis der er et meget voldsomt pres i den retning, får det den effekt, at man nedprioriterer de øvrige aktiviteter, som ikke direkte har noget med målene at gøre,« siger han og fortsætter:

»Så det handler først og fremmest om at give rum og plads til dannelsen og udviklingen af elevernes alsidige udvikling og sociale kompetencer. Hvis der er plads nok, skal det nok trives.«

Er der plads nok?

»Der har helt tydeligt igennem nogle år været en tendens til, at pladsen er blevet mindre. Så det er værd at kæmpe for, at pladsen ikke bliver yderligere klemt.«

Hvis de lempede Fælles Mål bliver implementeret på en fornuftig måde, mener Per Fibæk Laursen, at der er skabt mulighed for at arbejde med mål på en ny måde, som kan nyde bredere opbakning i skoleverdenen. Tilbage resterer, at politikerne bør indse, at det ikke virker at detailstyre skolen, mener Fibæk:

»Hvis politikerne f.eks. gjorde læringsplatformene og de nationale test frivillige, ville man sende et signal til lærerne, som vil skabe en positiv stemning og øge lærernes engagement. Det vil have en meget gunstig effekt.«

Bogen ’Mål med mening – mellem dannelse og målstyring’ udkommer på Hans Reitzels forlag 1. juni. Bogen er redigeret af Per Fibæk Laursen. Øvrige forfattere er Sten Larsen, Thomas Iskov, Mikkel Stovgaard, Mikkel Stokholm Hansen, Niels Tange og Rasmus Godsk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden