Hvis de kunsteriske fag i skolen bliver styrket, så vil eleverne lære mere, mener hjerneforsker Kjeld Fredens.
Foto: Torkil Adsersen / Ritzau Scanpix

Hvis de kunsteriske fag i skolen bliver styrket, så vil eleverne lære mere, mener hjerneforsker Kjeld Fredens.

Nyheder

Hjerneforsker: Vi behøver ikke den lange skoledag, hvis vi satser mere på kunst og bevægelse

I en ny bog argumenterer hjerneforsker Kjeld Fredens for, at eleverne ville lære langt mere, hvis de praktiske og kunstneriske elementer fik større vægt i skolen. (Artiklen blev første gang bragt i februar).

Nyheder

Man kunne rask væk både forkorte skoledagen og bruge flere timer på musik, bevægelse og håndværk. Og samtidig ville eleverne lære mere.

Sådan lyder påstanden fra Kjeld Fredens, der er netop har udgivet bogen ’Læring med kroppen forrest’, hvor han med udgangspunkt i den nyeste hjerneforskning argumenterer for, at børn lærer mere og bedre, hvis kroppen er involveret i læringen.

Kjeld Fredens
Foto: Erik Lyhne

Kjeld Fredens

»Helt forenklet sagt, så skal man gribe noget, før man kan begribe det,« lyder det fra Kjeld Fredens, som er læge, hjerneforsker og foredragsholder og har udgivet en række bøger om hjernen.

Hans bog udkommer netop, som politikerne på Christiansborg drøfter, hvordan de praktiske elementer i skolen kan blive styrket, så skolen ikke kun byder på succesoplevelser for de bogligt stærke elever. Skolen skal både appellere til de kloge hoveder og de kloge hænder, lyder det i debatten.

Men den modsætning mellem det teoretiske og det praktiske er falsk, mener Kjeld Fredens.

»Vi har længe haft et ideal om, at hovedet er bedre end kroppen, men jeg argumenterer for, at de to ting ikke kan adskilles. Hvis man har et hoved, der er skruet godt på, så er det fordi, at hænderne var det i forvejen,« siger han.

Det er ikke hjernen, der styrer os

Fredens bygger sine tanker på den teori, der kaldes ’embodiment of mind’. Grundtanken er, at tænkning ikke er noget, som alene foregår i hjernen. Tværtimod er tænkning et samspil mellem hjerne, krop og omverden, hvor de ting, man gør, er med til at forme hjernen.

»Dermed får vi et andet syn på hjernen. Det er ikke hjernen, der styrer os. I stedet er hjernen og kroppen i et gensidigt forhold,« siger Fredens.

Han nævner som eksempel, at man først for alvor forstår det geometriske begreb ’cirkel’, når man har stiftet bekendtskab med en række af virkelighedens cirkler. Lappet et cykeldæk eller stukket fingeren ind i hullet på en vaniljekrans.

»Det er de konkrete, håndgribelige erfaringer med cirklen, som gør, at vi kan begribe den. Derfor skal vi tage det konkrete møde med verden langt mere alvorligt,« siger han.

Skolen dyrker det abstrakte

Han mener, at flere elever kunne lære langt mere, hvis man gav plads til det, som han kalder ’læring med kroppen forrest’.

»Vi bliver nødt til at gøre op med den ideologi, som er mange steder i skolen, at tingene helst skal være så abstrakte så hurtigt som muligt. Man har prioriteret det abstrakte og teoretiske på bekostning af de praktiske og kunstneriske aktiviteter,« siger han og peger på, at test og målstyring er med til at trække undervisningen i en mere teoretisk retning.

Det sker på trods af, at mange lærere ifølge Kjeld Fredens er helt med på, at eleverne lærer med, hvis de har hænderne med i læringen.

»Jeg var til en matematikkonference for nylig, og da jeg så på alle de bøger, som lærerne selv er med til at skrive, så klappede jeg i hænderne, fordi de er så fyldt med gode erfaringer. Men når jeg så spørger dem, om de bruger det, så siger de: ’Ikke helt, for vi kan ikke nå det’. Så mange lærere har intuitivt forstået det, men de føler sig klemt af tiden og målstyringen, så de ikke kan tilpasse undervisningen til den fornemmelse, som de har,« siger Kjeld Fredens og fortsætter:

»Hvis man gav skolen tilbage til lærerne og styrkede skoleledelsen, så kan jeg love for, at man kunne komme langt.«

Mere plads til de kunstneriske fag

Hvis man for alvor skulle indrette skoledagen, så man fremmede en læring, hvor krop og hjerne kunne spille sammen, så skulle man satse mere på bevægelse, mener Kjeld Fredens.

»Det er vigtigt, at der kommer bevægelse ind i samtlige fag. Hvis der er noget, som børn er interesseret i, så er det at lære med kroppen forrest. Og så er der jo nogen, som ikke kan sidde stille, fordi deres krop er så sprudlende. Så ender vi med at diagnosticere dem, hvor vi måske i stedet kunne have hjulpet dem ved at give dem andre muligheder, så de kunne bevæge sig noget mere,« siger han.

Kjeld Fredens pointerer selv, at læring, der bygger på bevægelse og sansninger, kan kræve mere tid. Men den tid er givet godt ud, mener han.

»Når barnet begynder i skolen, behøver det ikke partout at handle om, at man skal lære at læse så hurtigt som muligt. Der er nogen børn, som måske har lidt sværere ved at tilegne sig læsningen. Så skal man ikke bare piske dem med en læsebog. Måske er det bedre for dem at tegne eller lave en anden type opgaver. Hvis man havde en mere differentieret tilgang, så ville flere begynde skolen med sejr, og så får man større styrke til at klare det, som er svært.«

I sin bog fremhæver Kjeld Fredens også, at man burde gøre mere ud af de kunstneriske og musiske fag i skolen.

»Ser man på de kunstneriske aktiviteter, så er der en overordentlig interessant forskning, hvor man har undersøgt kunst-rige og kunst-fattige skoler. Her klarer de kunst-rige skoler sig på alle parametre bedre,« siger Fredens og forklarer, at kunstneriske fag – som f.eks. musik og billedkunst – ud over at være et konkret håndværk styrker elevernes forestillingsevner og muligheder for at udtrykke sig og samtidig åbner for en undersøgende tilgang til verden.

»Hvis man tager de kunstneriske fag alvorligt, og anerkender den læring, der er forbundet med at tegne eller spille musik, så kunne man opnå meget. Al læring er jo en skabende disciplin, hvor nysgerrighed, undren og opfindsomhed er vigtigt. Og det fremmer de kunstneriske fag,« siger Fredens.

Med skolereformen indførte man en længere skoledag, og her var argumentet blandt andet, at man skulle have mere tid til bevægelse, åben skole og andre måder at lære på. Alligevel er du i din bog kritisk over for den længere skoledag. Hvorfor?

»Jeg synes ikke, at man får en yderligere gevinst ved at gøre skoledagen længere. Hjerneforskningen viser, at vi skal bruge tid på at fordøje det, som vi lærer. Dagens lektie fordøjer børnene næsten altid i fritiden, hvor hjernen skifter gear, fordi børnene drosler ned og får mulighed for at være sig selv. Derfor er det vigtigt med fritid.«

Mange vil sige, at eleverne ikke er dygtige nok til at læse og regne, og så dur det ikke at skære ned på de boglige fag. Hvad er dit svar til det?

»Det er en forkert antagelse, for forskningen om de kunst-rige skoler, viser, at hvis man skærer ned på de fag, som måles i PISA, men supplerer de timer med kunstneriske aktiviteter, så klarer man sig bedre i samtlige fag. Fordi de kunstneriske aktiviteter netop giver de færdigheder, som gør, at man har nemmere ved at tilegne sig andre former for viden. Det er veldokumenteret.«

Kjeld Fredens bog ’Læring med kroppen forrest’ er netop udkommet på Hans Reitzels forlag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden