Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hanne Kokkegård
Foto: Hanne Kokkegård

Jacob Wienecke (t.v.) og en række andre forskere vil blandt andet måle børns hjerneaktivitet, mens de arbejder med en kombination af bevægelse og bogstaver. Målet er at forbedre både effekten af læsetræning og børnenes oplevelse af den.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere kobler bevægelse og læsetræning: »Hvis barnet oplever, at det er sjovere, vil det være et fund i sig selv«

Et forskningsprojekt skal undersøge, hvordan bevægelse påvirker læsetræning i indskolingen. Projektet undersøger både effekten på hjerneaktivitet og på børnenes egen oplevelse. Grundtanken er at bygge leg ind i læringen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Væggene i laboratoriet er dækket af ledninger, pulsbælter og gule og røde hætter med sensorer til at registrere hjerneaktivitet.

Et stykke væg er holdt fri til et smartboard. Her står lektor og forsker Jacob Wienecke med ansigtet mod væggen og hænderne strakt ud fra kroppen.

»Her kan man for eksempel få til opgave at skille alle b’erne fra d’erne,« siger han over skulderen, mens han strækker en af hænderne op over hovedet og vifter med den over et imaginært bogstav.

Vi er på Institut for Idræt på Københavns Universitet, og Jacob Wienecke er ved at illustrere, hvordan en øvelse kan se ud i det nye forskningsprojekt, han og en gruppe kolleger inden for idræt, læsning og psykologi er ved at tage hul på.

Projektet retter sig mod børn i indskolingen og skal over tre år undersøge, om det har en betydning, hvis man kombinerer læsetræning med forskellige former for bevægelse i undervisningen.

»Det helt store, overordnede supermål er at blive lidt klogere på, hvilke metoder man kan anvende for at give begynder-læsere en rigtig god start på det med at læse,« siger han.

Når man er motorisk aktiv, inkorporerer man en naturlig opmærksomhed på det, man skal udføre. Den opmærksomhed vil vi gerne se, om man kan overflytte til læseelementet

Projektet går ud på at smelte øvelser og lege sammen med læsetræning, så børnene arbejder både kropsligt og forståelsesmæssigt med at lære at læse. Projektet bærer forkortelsen PLAYMORE, og det er ikke tilfældigt, at der er leg med i titlen, siger Jacob Wienecke.

»Leg er jo fantastisk på alle mulige måder. Det er det, der er hele grundfundamentet i det her. Hvis vi gennem leg og bevægelse kan ramme børnene, hvor de er, og hvor deres ressourcer i virkeligheden ligger, og vi kan overflytte det til en kombineret læringsform med læsning, så er det jo virkelig godt.«

Ingen forskning om bevægelse og læsning

For at blive klogere på samspillet mellem bevægelse og læsetræning skal forskerne undersøge en række aspekter, som knytter sig til motorik og indlæring.

Dels vil de undersøge, hvilke konkrete sammenhænge der kan være mellem bevægelse og indlæringsraten. Dels vil de forsøge at indkredse, hvordan forskellige bevægelsesformer påvirker indlæringen på forskellige måder.

Endelig vil de undersøge, hvilke elementer af indlæringen bevægelsen konkret påvirker, ved både at undersøge børnenes hjerneaktivitet undervejs, variere de ydre omstændigheder, for eksempel ved at inddrage virtual reality, og spørge børnene om, hvordan deres oplevelse af de forskellige øvelser er.

»Vi ved fra andre projekter – blandt andet et bevægelses-matematikprojekt, vi har gennemført – at det er en rigtig god ide at kombinere faglighed med bevægelse, fordi børn i den alder skal forstå koncepterne og principperne mere end nogle småbitte detaljer. Nu vil vi så se, om den samme gavnlige effekt gør sig gældende, når det handler om at lære at læse,« siger Jacob Wienecke.

På trods af, at man både i folkeskolen som helhed, fra mange skolelederes og læreres side og gennem forskellige undervisningstiltag satser ganske stort på at indføre mere bevægelse i undervisningen, er det nemlig begrænset, hvad der findes af konkret forskning på området – særligt hvad angår koblingen mellem bevægelse og læsning.

»Der er flere studier, som viser, at det er en god idé at inkorporere bevægelse, men det er på voksne. Der er få studier, som kigger på bevægelse i forhold børns indlæring, og der er ingen studier, som beskæftiger sig specifikt med børn, bevægelse og læsning,« siger Jacob Wienecke.

Kan man låne opmærksomhed via kroppen?

Foreløbig er forskergruppen i gang med at gennemføre pilotforsøg, hvor de første børn skal afprøve læringsmetoderne.

I løbet af sensommeren begynder de egentlige forsøg, som udgør kernen i projektet. Her skal grupper af 30 børn i enten 4-ugers forløb eller korte forsøg à cirka 30 minutters varighed træne deres læsning og bogstavkendskab, mens de laver forskellige former for bevægelse, der relaterer sig til læsningen.

Nogle skal lave finmotoriske øvelser, blandt andet ved en iPad, mens andre skal bruge hele kroppen, for eksempel ved et smartboard eller med virtual reality-briller på. Imens vil forskerne måle børnenes hjerneaktivitet, ligesom de holder øje med, hvordan børnenes indlæring påvirkes og udvikler sig.

Jacob Wienecke
Foto: Jacob Wienecke

Mange af øvelserne i projektet foregår i simple, digitale dimensioner, enten ved smartboards, på iPads eller i virtual reality. Som her, hvor børnene skal skelne mellem d'er og b'er.

Fokusområdet for projektet er bevægelse, men ikke at intensiteten skal være høj, og at børnene skal få pulsen op. I stedet kigger forskerne både på, hvordan det påvirker børnenes opmærksomhed at være både finmotorisk aktive og at lave øvelser med hele kroppen.

»Når man er motorisk aktiv, inkorporerer man en naturlig opmærksomhed på det, man skal udføre. Den opmærksomhed vil vi gerne se, om man kan overflytte til læseelementet,« forklarer Jacob Wienecke.

»Når man skal lære at læse på den traditionelle måde, sætter man sig ned helt stille og koncentrerer sig om bogstaver. Det er måske ikke den super-optimale måde at gøre det på for små børn, som naturligt gerne vil bruge deres krop og bevæge sig. Derfor tænker vi, at hvis man nu kombinerer det, kan det være, at man kan få lidt mere opmærksomhed på selve fagligheden, fordi man naturligt inkorporerer bevægelsen i opgaverne,« siger han.

Hvis barnet oplever, at det er sjovere, så er det svært at argumentere for, at man ikke skulle vælge den model. Det ville være et fund i sig selv

Ud over den praktiske dimension bygger ræsonnementet også på en neurologisk dimension. Når man bevæger kroppen, er det andre dele af hjernen, som er aktive, end dem, der har med indlæring og læsning at gøre. De områder vil forskerne se, om man har gavn af at aktivere, samtidig med at man lærer.

»Det at rekruttere et større netværk i hjernen kan nogle gange være rigtig gavnligt for at opnå den forståelse, man nu engang skal have. Omvendt kunne det også godt være, at det ikke har en gavnlig effekt, at man skal gøre to ting på én gang. Det er det, vi undersøger,« siger han.

Gode læringsoplevelser er vigtige

Det er dog ikke kun de neurologiske effekter af mere fysiske læringsformer, projektet skal afdække. Undervejs bliver eleverne også spurgt ind til deres oplevelse af undervisningen, og man skal ikke underkende, hvad den har af betydning, siger Jacob Wienecke.

»Det, der er meget interessant ved børn, er jo, at deres opfattelse af virkeligheden ikke nødvendigvis er den samme som realiteten. Hvis de er inde i det og leger i øvelsen og synes, det er sjovt, så oplever de ikke de læringstunge elementer i det – de oplever leg, og så kører det bare derudad,« siger Jacob Wienecke.

Derfor vurderer forskerne heller ikke kun bevægelsestilgangens potentialer ud fra, hvordan det påvirker børnenes læringsudbytte og -progression. Det handler også om at give børnene gode læringsoplevelser og appetit på den skolegang, der ligger foran dem.

»Man kan godt forestille sig eksempelvis, at man ikke bliver en bedre læser af at lære det på denne her måde, men at det fungerer lige så godt som den traditionelle måde. Men hvis barnet oplever, at det er sjovere, så er det svært at argumentere for, at man ikke skulle vælge den model. Det ville være et fund i sig selv,« siger Jacob Wienecke.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden