Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu er lærerkommissionen klar til arbejdet

Formand Per B. Christensen har fundet de resterende medlemmer af den kommission, som skal undersøge lærernes arbejdstid.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det står nu klart, hvem der skal gøre formand Per B. Christensen følgeskab i den kommission, som skal komme med anbefalinger til, hvordan lærernes arbejdstid bør skrues sammen.

Kommissionen får i alt seks medlemmer, som foruden Per B. Christensen bliver professor og ledelsesforsker Lotte Bøgh Andersen, højesteretsdommer Lars Hjortnæs, skoleforsker Andreas Rasch-Christensen, lærer Gitte Grabov og skolechef Ulla Riisbjerg Thomsen.

Per B. Christensen er glad for sammensætningen af kommissionen:

»Det er stærke profiler, som har evnen til at samarbejde. Og det har også været vigtigt for mig, at vi er en forholdsvis lille og operativ kommission med både praktikere og forskere,« siger han i en pressemeddelelse, hvor han forklarer, at kommissionen også vil gøre brug af eksterne konsulenter, som for eksempel har særlig viden om økonomi.

»Nu skal vi i gang med et meget spændende og udfordrende arbejde, som har betydning for folkeskolen, for lærerne og lederne. Det glæder jeg mig til,« siger han.

Bred sammensætning af kommission

Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, glæder sig også over, at kommissionsmedlemmerne har forskellige baggrunde, så der både er repræsentanter med praksiserfaring fra skolen og med forskningsmæssig baggrund.

»Det er vigtigt, at der bliver skabt et fælles billede af, hvad der skal til for, at lærerne kan skabe størst mulig kvalitet i undervisningen samt understøtte et godt arbejdsmiljø for alle i folkeskolen, så vi får det bedst mulige grundlag for de kommende forhandlinger,« siger han i pressemeddelelsen.

KL-formand Jacob Bundsgaard (S) håber, at kommissionen kan skabe grundlag for en ny start for folkeskolen.

»Folkeskolen er vores vigtigste kulturbærende samfundsinstitution, og der venter derfor medlemmerne et vigtigt arbejde. Jeg glæder mig til at følge arbejdet,« siger han i pressemeddelelsen.

Skal afslutte arbejdet i 2019

Kommissionen blev aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, da KL og lærerne ikke kunne enes om en ny arbejdstidsaftale for lærerne til erstatning for de regler, der blev vedtaget med lov 409 efter lærerlockouten i 2013.

Kommissionen får til opgave at afdække »udfordringer og muligheder med arbejdstidsreglerne på underviserområdet«. Kommissionen ventes at begynde sit arbejde efter sommerferien og skal fremlægge en række anbefalinger ved udgangen af næste år. Disse anbefalinger skal indgå i overenskomstforhandlingerne i 2021.

Allerede under forhandlinger i Forligsinstitutionen blev parterne enige om, at Per B. Christensen skulle lede arbejdet, men efterfølgende har det trukket ud med at nå til enighed om de resterende medlemmer. Da Danmarks Lærerforening holdt ekstraordinær kongres i begyndelsen af juni 2018 opfordrede Per B. Christensen derfor parterne til at nå til enighed om kommissionens sammensætning:

»Jeg vil bruge lejligheden i dag til at sige, at det vil være rigtig hjælpsomt af parterne, hvis de kan enes om nogen af de medlemmer, der skal sidde i kommissionen,« sagde han ved den lejlighed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden