Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mange handicappede børn skifter fra privatskole til folkeskole

En større andel af handicappede børn skifter fra privatskole til folkeskole end børn uden handicap. De mange skoleskift er bekymrende, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et handicappet barn på en fri- eller privatskole har 31 procent øget sandsynlighed for et skoleskift til en folkeskole set i forhold til klassekammerater uden et handicap. Det viser en ny undersøgelse, og det rejser spørgsmålet, om de handicappedes rettigheder bliver varetaget godt nok på de såkaldte frie grundskoler, og om de trives der.

Institut for Menneskerettigheder (IMR), der står bag undersøgelsen, peger på, at frie grundskoler stadig ikke er omfattet af de samme regler som folkeskolen, selv om stadig flere danske børn går på fri- og privatskole (17 procent i 2017). Det kan gå ud over rettigheder for især børn med diagnoser og handicap, advarer IMR.

De frie grundskoler har ret til selv at bestemme, hvem der skal gå på den enkelte skole. Den frihed må dog ikke gå ud over de grundlæggende rettigheder, som er, at handicappede børn har ret til inkluderende undervisningsmiljø og undervisning på lige fod med børn uden handicap, forklarer jurist på IMR, Nikolaj Nielsen.

»Det er meget overraskende, hvor meget handicap betyder for skoleskift. Det viser, at børn med handicap er i en særlig udsat situation. Vi anbefaler, at børns rettigheder på de frie grundskoler bliver styrket, så alle børn i de frie grundskoler blive beskyttet mod usaglige og urimelige udskrivninger,« siger han.

Undersøgelsen fra IMR handler om børn med lette fysiske og psykiske handicap, som ikke har behov for specialklasse, og den viser ikke, om børnene er skiftet frivilligt. Ifølge Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, kan de mange skoleskift tyde på problemer med at sikre, at børn med handicap bliver inkluderet på de frie grundskoler.

Han mener, at skoleskift kan være et større problem for børn med diagnoser og handicap som eksempelvis autisme og angst end for andre børn.

»Vi kan ikke vide, om det er et frit valg, eller om de er blevet presset til at skifte skole. Derfor er der behov for at finde ud af, hvad der er galt, når så mange børn med diagnoser og lette handicap skifter fra fri- til folkeskoler. Det er afgørende at sikre god skolegang til børn med handicap. Uddannelse er nemlig ekstra vigtigt for, at unge med handicap får et job,« siger Thorkild Olesen.

Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler, forklarer det høje antal skoleskift med, at folkeskolen har langt mere specialiserede tilbud til børn med diagnoser og handicap.

»Det kunne tyde på, at forældre til børn med handicap søger hen imod mere specialiserede tilbud i folkeskolen. Privat- og friskolerne er ofte meget mindre, så vi kan ikke have det samme udbud,« siger Karsten Suhr.

Christiane Schaumburg, der er formand for Foreningen af forældre til elever på Fri- og Privatskoler (FFFP), mener derimod, at antallet af skoleskift blandt sårbare elever på privatskoler i realiteten er langt større. Årsagen er, at undersøgelsen kun tæller diagnoser fra sundhedsvæsenet med. Ifølge Christiane Schaumburg møder de i FFFP også forældre til eksempelvis børn, der er ordblinde, som må skifte skole eller bliver presset ud af skolen.

»Hvis forældre til udsatte børn ønsker mere støtte, end skolen ønsker at tilbyde, så er der mange frie skoler, der opfatter det som en kritik, og det kan ende med, at barnet bliver bedt om at forlade stedet. Og det er et problem, at private skoler ikke har den samme forpligtelse som folkeskolerne til at hjælpe, når de har optaget et barn, men blot kan vælge barnet fra,« siger Christiane Schaumburg.

IMR’s undersøgelse, som er lavet i samarbejde med VIVE, Nationalt Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at når man renser for sociale faktorer, så skifter knap 20 procent af børnene med diagnoser og lette handicap fra folkeskole til privatskole fra 2014-2015.  I det undersøgte skoleår var der stort set også lige mange børn med lettere handicap i folkeskolen og på de frie grundskoler, selvom især de store privatskoler har færre udadreagerende børn med eksempelvis ADHD.

Som reglerne er i dag, har forældre til børn på private skoler dog ikke ret til aktindsigt eller en begrundelse, når skolen eksempelvis udskriver eller bortviser elever. Men staten er forpligtet til at sikre et inkluderende skolemiljø og skolegang til alle uanset handicap eller diagnose, og derfor må børnenes rettigheder og tilsynet med de frie skoler skærpes, mener Nikolaj Nielsen fra IfM.

»Når vi har en stadig større andel af elever på frie grundskoler, så nytter det ikke, at der hverken føres tilsyn eller gives klagemuligheder for det enkelte barn.«

Tilsynet med de private skoler handler primært om det faglige niveau af undervisningen samt om demokratisk dannelse, men ikke om hvorvidt skolerne inkluderer børn med handicap, forklarer Nikolaj Nielsen.

Formand for Danmarks Private Skoler Karsten Suhr er uenig. Han peger på, at de frie grundskoler er underlagt Børnekonventionen på lige fod med alle andre skoler, og understreger, at tilsynet med de frie grundskoler de sidste par år er blevet skærpet.

»Der er kommet mere fokus på, om skolerne er demokratiske og inddrager børnene, men også på ligestilling, fordi tilsynsmyndigheden har fået flere beføjelser. Derfor har skolerne fået større bevidsthed om børns rettigheder,« siger Karsten Suhr.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører tilsyn med de frie grundskoler, oplyser, at de laver tilsyn rettet specifikt mod deres specialundervisningsaktivitet. I 2017 blev der gennemført et tilsyn med specialundervisningen for at sikre, at betingelserne for at få tilskud blev opfyldt. Tilsynet viste, at skolen manglede at udarbejde en skriftlig plan for specialundervisningsindsatsen for den enkelte elev, oplyser styrelsen i en mail til Information.

Christiane Schaumburg fra forældreforeningen er enig med IMR i, at selv om tilsynet er blevet skærpet, så handler det ikke om inklusion eller om børnenes rettigheder. Forældrene mener, at privatskolerne skal have ret til at smide børn ud. Problemet er, at de frie skoler ikke er underlagt de samme regler som folkeskolen i forhold til aktindsigt og dokumentation, når der opstår konflikter mellem skole og forældre til en elev.

»Så længe skolerne ikke skal dokumentere eller give aktindsigt i deres beslutninger, har forældrene ikke noget reelt grundlag for at klage, og det er et problem for retssikkerheden. Når privatskolerne får det samme tilskud pr. elev som folkeskolen og ekstra penge til inklusion, burde de underlægges de samme forvaltningsmæssige regler,« siger Christiane Schaumburg.

Også Thorkild Olesen mener, at elever på fri- og privatskoler skal sikres de samme muligheder for  at klage og få indsigt i deres sag som i folkeskolen: »De private skoler får et stigende statstilskud. Derfor er helt klart nødvendigt, at de underlægges samme regler som alle andre.«

Formanden for privatskolerne er uenig, da de frie skoler i modsætning til folkeskolen ikke har en kommunal forvaltning bag sig.

»Vi er netop frie skoler og ikke forvaltninger,« siger Karsten Suhr, der mener, at forældrene altid kan klage til tilsynsmyndigheden, som er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener ikke, at der grund til at se på reglerne for de frie grundskoler:

»Styrken ved de frie grundskoler er, at de ikke er underlagt den samme regulering som folkeskolen. Den frihed skal vi værne om, samtidig med at vi selvfølgelig skal sikre, at de frie grundskoler lever op til de forpligtelser, som friskoleloven og FN’s Handicapkonvention pålægger dem,« skriver ministeren i en mail.

Det er ministerens forventning, at de frie grundskoler lever op til deres forpligtelse til at skabe et inkluderende undervisningsmiljø for de børn, de optager.

»Det har vi i regeringen blandt andet understøttet ved at give et øget tilskud til de frie grundskoler målrettet elever med særlige behov. Trods det øgede tilskud har de frie grundskoler ikke samme økonomiske muligheder som folkeskolerne for at støtte børn med særlige behov. Alligevel er det mit indtryk, at rigtig mange frie skoler tager et socialt ansvar,« skriver Merete Riisager.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden