Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Jo mere spændende, jo mere passioneret, jo mere demokratisk undervisningen er, jo mindre risiko for mobning,« siger mobbeforsker Helle Rabøl Hansen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mobbeforsker: Kampen mod mobning vindes ikke med hygge, men med undervisning

Hvis lærerne vil skabe klasser uden mobning, skal de ikke sætte ind med mere hygge, men satse på undervisning, der understøtter fællesskabet, lyder rådet fra mobbeforsker Helle Rabøl Hansen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anna bliver mobbet, fordi hun er svag og bruger briller. Og Morten mobber, fordi han er dårligt opdraget og ikke har empati.

Der har igennem en årrække været en tendens til at se på mobning som et problem, der skyldes den enkelte elev.

Men hvis vi skal mobningen til livs, er vi nødt til at gøre op med den individbaserede forståelse af fænomenet og i stedet forstå mobning som et socialt fænomen, der kan opstå i grupper.

Det mener Helle Rabøl Hansen, mobbeforsker og en del af NOiSE, Network Of Independent Scholars Educational.

»Vi har gennem generationer givet individerne skylden for mobning. Det kommer man let til, for det er individerne, der larmer. Men det er hele den tænkning, vi gør op med i nyere dansk forskning,« siger Helle Rabøl Hansen, som er aktuel med bogen 'Mobning'.

Første sejr er vundet

Helle Rabøl Hansen har beskæftiget sig med mobning i 20 år.

Hun er oprindeligt uddannet jurist, og tilbage i 1998 arbejdede hun hos Børnerådet, som tog initiativ til en national indsats mod mobning på skoleområdet.

Men Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet ville ifølge hende kun deltage som observatører - og ikke som regulære deltagere.

Helle Rabøl Hansen synes, at det viser, hvor kampen stod dengang: Der var simpelthen ikke enighed om at anskue mobning som et udbredt problem i skolen.

»Den kamp har vi vundet i dag,« siger hun.

Mobning er meningsfuldt for udøveren på den korte bane, fordi det giver en vi-følelse

I dag er det en anden kamp, der udspiller sig: Den handler om, hvordan man så bekæmper mobning. Og her tilhører Helle Rabøl Hansen altså den fløj, som mener, at man bør kigge på gruppepsykologi frem for individpsykologi.

For alle mennesker har brug for at føle, at de er en del af et fællesskab. Og det behov er ifølge Helle Rabøl Hansen essentielt for at forstå mobningens væsen. For hvis skolegang ikke giver mening og opfylder elevernes behov for at høre til, så begynder de ofte selv at konstruere en mening - f.eks. gennem mobning.

»Sådan er vi mennesker, vi leder altid efter tilhørsforhold, vi er fuldstændigt afhængige af socialitet. Hvis man rammes af udstødelsesmekanismer i fritiden, trækker de fleste sig, men eleverne tvinges i skole, og derfor har de brug for, at skolen giver mening. Og mobning er meningsfuldt for udøveren på den korte bane, fordi det giver en vi-følelse; en følelses af at høre til,« siger hun.

Mobning er ikke en del af menneskets natur

Selv om der ikke er nogen quick fixes til at bekæmpe mobning, er der ifølge Helle Rabøl Hansens en hel del, man kan gøre.

Mobning handler ikke kun om opdragelse eller om dna

Hun køber nemlig ikke argumentet om, at der i menneskets natur er en indbygget trang til at udstøde de svage.

Hun har i sin forskning mødt masser af klasser, som ikke mobber, selvom disse klasser også rummer usikre elever og elever, som kan være aggressive.

»Mobning handler ikke kun om opdragelse eller om dna. Vi skal kigge nogle andre steder hen,« siger hun.

Hvad er det så, at klasserne uden mobning kan? Ifølge Helle Rabøl Hansen formår de at skabe et mere tolerant fællesskab, hvor der er plads til forskellige grupperinger, uden at alle elever nødvendigvis er bedste venner.

»Vi kan se, at de i højere grad formår at drage nytte af hinanden og glide ud og ind af gruppearbejde,« siger hun og tilføjer, at klasser, der har en mere positiv relation til lærergruppen, rapporterer mindre om mobning.

Men hvordan skaber man som lærer et mere tolerant fællesskab i klassen?

»Den vigtigste indsats, lærerne kan gøre for at forebygge mobning, er at gøre mest muligt for, at elevernes skolegang bliver meningsfuld og et fælles omdrejningspunkt for klassen.«

Hvad kan det fælles omdrejningspunkt være?

»Det, troede vi voksne jo, var skolen i sig selv. At når vi lavede 0.a. og 8.a, så gav vi dem en ramme. Det, vi har overset, er, at det jo bare er en formel ramme. Inden for den ramme skal behovet for meningsfuldhed også være opfyldt,« siger Helle Rabøl, som mener, at lærerne skal trække på deres didaktik for at skabe et meningsfuldt klassefællesskab.

Kunsten at reparere socialitet går via undervisning

»Kunsten at reparere socialitet går via undervisning. Lærerens hovedværktøj er didaktik, og derfor siger jeg: I skal udvikle fællesskabende didaktikker,« siger Helle Rabøl Hansen, som oplever, at folk nogle gange bliver overrasket over det råd.

»De forestiller sig måske, at jeg vil foreslå en fredagskage eller en kanotur. Nej! Det handler ikke om flere skiver af hygge. Hovedvejen for lærere er at gøre undervisningen fællesskabende. Jo mere spændende, jo mere passioneret, jo mere demokratisk undervisningen er, jo mindre risiko for mobning,« siger hun.

Fair play i klasselokalet

Men hvordan skaber man så fællesskabende didaktik? Ifølge Helle Rabøl kan det f.eks. handle om at skabe et miljø i klassen, hvor man ikke er bange for at fejle - hvad end det handler om at ramme bolden, når man spiller rundbold i idræt, eller det handler om at svare rigtigt i matematik:

»Vi ved fra vores undersøgelser, at børn er enormt bange for at blive til grin i klassen, så matematiklæreren skal f.eks. tænke: Hvordan kan man gennemgå det her, så fejl bliver fejringer. Der er sikkert noget hen mod den fejl, som faktisk er fint nok,« siger hun og tilføjer, at en vej f.eks. kan være at udvikle en slags sociale spilleregler sammen med eleverne inden fremlæggelser.

Reglerne kan f.eks. handle om, at man fremhæver det positive, når man giver kritik, og at man ikke 'sender øjne' til hinanden.

»Alt det, der hedder fair play i idrættens verden, kan vi altså godt transportere ind i klasselokalet,« siger Helle Rabøl Hansen, som nogle gange oplever at blive beskyldt for at være en blød hippie, som ikke vil have børnene til at præstere.

»Jeg vil gerne have, at børn skal præstere. Men vi voksne præsterer jo heller ikke i et ikke-anerkendende miljø. Det er elementært, hvad der får mennesker til at gro,« siger hun.

Helle Rabøl Hansen er aktuel med bogen 'Mobning', der er en del af serien 'Pædagogisk rækkevidde', som bliver udgivet på Aarhus Universitetsforlag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden