Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivfoto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Få overblikket: Her er anbefalingerne for lempede Fælles Mål

Rådgivningsgruppen for lempede Fælles Mål præsenterede onsdag sine anbefalinger. Fokusér på fagligt begrundede undervisningsvalg, folkeskolens formål og de professionelles dømmekraft, lyder det blandt andet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skab bedre betingelser for det professionelle råderum. Træk tråde direkte fra den konkrete undervisning og helt op til folkeskolens formål. Og synliggør lærere, pædagoger og skolelederes professionelle råderum.

Sådan lyder nogle af budskaberne til Undervisningsministeriet fra rådgivningsgruppen om Fælles Mål, der onsdag præsenterede sine anbefalinger.

Siden efteråret sidste år har gruppen haft til opgave at undersøge, hvad der skal til for at omsætte lempelsen af Fælles Mål til både øget lokal frihed og et kontinuerligt højt undervisningsniveau. Emulgatoren, der skal binde de to substanser sammen, er faglig dømmekraft, og dømmekraften skal underbygges og sættes fri på flere måder, fremgår det af rådgivningsgruppens anbefalinger.

Læs om de fem anbefalinger her.

1. Færre bindinger skal give øget lokal og didaktisk frihed til skoler

Hvad betyder det?

Lempelsen af færdigheds- og vidensmålene betyder, at detailstyringen af lærere og pædagogers undervisningsvalg er fjernet. I stedet skal der være frihed til at træffe velbegrundede, fagligt funderede beslutninger lokalt, så de fagprofessionelle får frihed til at lade deres faglige ekspertise og didaktiske fantasi styre undervisningen.

Hvordan skal man sikre det i praksis?

Det kræver, at lærere, pædagoger og lederes faglige råderum er tydeligt og synligt, og at undervisningsmaterialet i højere grad lægger op til, at der er forskellige tilgange til undervisningen, og at det tydeliggør de faglige argumenter bag forskellige tilgange.

Desuden bør ministeriet tilbyde inspiration og redskaber til at styrke dialogen og refleksionen lokalt, blandt andet gennem forskning og udviklingsarbejde, som medarbejderne selv har deltaget i.

2. Vejledningen skal forankres i folkeskolens formål

Hvad betyder det?

Et centralt element i rådgivningsgruppens anbefalinger er, at lempelsen af målene fører til et større fokus på folkeskolens formål og dannelsesopgave. Det kan særlige undervisningsformer ikke garantere - det beror helt og aldeles på skolernes, lærernes og pædagogernes fagprofessionelle dømmekraft.

Hvordan skal man sikre det i praksis?

For at sikre folkeskolens formål en central plads i undervisningen anbefaler gruppen at gøre det tydeligere, hvordan læseplaner, fagspecifikke og almene undervisningsvejledninger afspejler folkeskolens formål, og hvordan undervisningen kan være med til at danne eleverne.

Også i Fælles Mål skal forbindelsen til formålsparagraffen være tydeligere. Vejledningerne skal knytte an til begreberne og værdierne i formålsparagraffen - »oplevelse, fordybelse og virkelyst« og »åndsfrihed, ligeværd og demokrati« - og tydeliggøre, hvordan undervisningen konkret kan afspejle dem.

3. Undervisningens tilrettelæggelse ud fra folkeskoleloven

Hvad betyder det?

Lempelsen af målene skal føre til et tydeligere fokus på de andre elementer, som folkeskoleloven lægger vægt på i tilrettelæggelsen af undervisningen. Fokusset på mål har med rådgivningsgruppens ord ført til, at » at skolens formål og lovens øvrige krav til undervisningens tilrettelæggelse i nogen grad blev overset.«

Frem for at lade målene være det styrende, skal undervisningen tage udgangspunkt i - og hensyn til - indholdet, undervisnings- og arbejdsformer, metoder, evalueringsformer den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Hvordan skal man sikre det i praksis?

Vejledningsmaterialet fra Undervisningsministeriet skal give bud på, hvordan man kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen i tråd med folkeskolelovens forskrifter.

Materialet skal indeholde konkrete bud på sammenhængen mellem valget af mål, indhold og aktiviteter og folkeskolens formålsparagraf og lovbestemmelser.

4. Faglige mål som central didaktisk kategori

Hvad betyder det?

Færre bindende mål betyder ikke, at mål er mindre vigtige. I stedet skal de fagprofessionelle drøfte, hvornår og hvordan mål kan styrke kvaliteten i undervisningen, dens formål og den enkelte elevs læring.

Mål er fortsat vigtige for en succesfuld undervisning, understreger rådgivningsgruppen - det vigtige er, at de bliver brugt kvalificeret og med forståelse for didaktiske hensyn og konteksten.

Hvordan skal man sikre det i praksis?

Vejledningerne skal være et godt afsæt for at diskutere brugen af mål på skoler og i kommuner. De skal vise, hvordan mål spiller sammen med andre af undervisningens centrale bestanddele, og så skal de ikke diktere bestemte måder at undervise med mål, men beskrive forskellige måder, som lærerne kan lade sig inspirere af.

5. Styrkelse af den professionelle dømmekraft

Hvad betyder det?

Der skal være mere plads til den faglige dømmekraft. Lærere, pædagoger og ledere skal have mulighed for at bringe deres professionelle dømmekraft mere i spil, og det skal politikere, forvaltning, skoleledelse og ansatte forpligte hinanden på.

God undervisning i praksis kræver, at undervisere og ledelse kan træffe beslutninger med udgangspunkt i den aktuelle virkelighed. Det skal rammerne give mulighed for, og det skal de faglige miljøer på både skolerne og uddannelsesstederne, i de faglige foreninger og Undervisningsministeriet kvalificere til.

Hvordan skal man sikre det i praksis?

Vejledninger og andre konkrete udmøntninger af lovgivning skal udvise tillid og udvikle de fagprofessionelles dømmekraft, blandt andet ved at inspirere til dialog om pædagogiske og didaktiske valg. Det samme skal kommunerne.

Desuden skal vejledningsmaterialet lægge op til, at lærerne kan sætte deres »didaktiske fantasi og faglighed« fri og både forpligtes og frisættes til at udvikle og evaluere deres egen praksis og deltage i skolens faglige fællesskaber.

Ud over rådgivningsgruppens fem pejlemærker har en særskilt arbejdsgruppe set på, hvordan de lempede Fælles Mål kan implementeres på læringsplatforme. Læs deres anbefalinger i artiklen herunder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden