Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Det er positivt, at musikfaget får et løft, men der skal tiltag til for at afhjælpe lærermangel, mener Claus Hjortdal og Alex Ahrendtsen.
Arkivfoto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Det er positivt, at musikfaget får et løft, men der skal tiltag til for at afhjælpe lærermangel, mener Claus Hjortdal og Alex Ahrendtsen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Praksisfaglig aftale giver musikfaget et løft: »Det er simpelthen fantastisk«

Det er glædeligt, at musikfaget får mere vægt, men der er behov for at styrke lærernes kompetencer, mener både musiklærere, skoleledere og undervisningsordfører.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Musiklærerforeningens formand, Karen Johansen, havde en god dag i tirsdags. Mere end almindeligt god, faktisk.

»Jeg har armene over hovedet af glæde. Det er simpelthen fantastisk,« sagde hun, kort efter at folkeskoleforligskredsen havde landet en aftale om folkeskolens praktiske fag.

Blandt tiltagene er nemlig et obligatorisk, to-årigt praktisk valgfag i 7. og 8. klasse, hvor skolerne ud over de praktiske fag håndværk og design, billedkunst og madkundskab også kan udbyde musik.

Selvom aftalen egentlig først og fremmest skal styrke elevernes håndværksmæssige og praktiske evner og få flere til at søge mod erhvervsskolerne, er en styrkelse af musikfaget vigtig, siger Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, der er en af parterne bag aftalen.

»Praksisfaglighed handler jo ikke kun om erhvervsuddannelser. Det handler simpelthen om at genskabe ligevægten mellem det boglige og det praktiske i folkeskolen, og der hører det musiske med,« siger han.

Musik giver lyst til at lære

Ifølge Alex Ahrendtsen er der god ræson i at styrke musikfaget - både i et praksisfagligt og et almentdannende perspektiv.

»Det er et fag, hvor du skal bruge enten din stemme eller et instrument for at kunne skabe et resultat, og det er jo i høj grad praksisfaglighed,« siger han.

»Så giver det også musikalsk dannelse, man lærer at spille sammen, man lærer disciplin, man lærer at koncentrere sig, og der er dokumentation for, at det påvirker hukommelsen i positiv retning. Det er alt sammen ting, som er gode,« siger han.

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, deler Alex Ahrendtsens begejstring for musikfaget og dets indflydelse på børnene - ikke mindst set i et bredere perspektiv.

»Musik og bevægelse kan noget helt særligt – det er noget, der ligger helt inde i vores dna. Man kan ikke være sur, når man danser og synger, så bare det, at man gør sådan noget, er med til at løfte glæden og lysten til at lære noget,« siger han.

Derfor er Claus Hjortdal også glad for udsigten til at få de praktiske fag med helt op i udskolingen. Også selvom de skal klemmes ind i et i forvejen tætpakket skema med mange fag og prøver.

»Det lægges ind i en noget stram hverdag, men det er rigtig godt at få noget andet ind end det snævert faglige. Blandt andet ved vi fra forskning, at det at bruge hænderne er med til at nedbringe stress, så det er nogle gode fag at trække ind, som giver børn noget andet i skolen,« siger han.

Signalet er det vigtigste

Mens den praksisfaglige aftale pålægger alle skoler at tilbyde eleverne håndværk og design som en af valgmulighederne, er musik foreløbig kun et fag, som skolerne »kan« tilbyde.

Claus Hjortdal forudser, at nogle skoler i første omgang ikke vil udbyde musik, fordi de ikke kan rekruttere og efteruddanne de musiklærere, der skal til. Men det er langt fra ensbetydende med, at aftalen er uden reel betydning, mener han.

»Det er signalet, der er det vigtigste. Signalet til, at skolerne skal tage praksisdelen alvorligt i overbygningen og oprette de fag. Jeg tror, vi kommer til at se nogle forskelligheder, men med det fælles fokus, at vi skal have den praksisrettede del med,« siger han.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen mener også, at aftalen er en fornuftig måde at sætte gang i skolernes indsats på, samtidig med at den tager hensyn til, at virkeligheden ser forskellig ud fra skole til skole.

»De kommuner, der allerede i dag satser på musik, vil selvfølgelig være virkelig glade for det her, og andre vil skulle bruge tid på at nå op på det niveau, der gør, at de kan tilbyde det. Så jeg tror egentlig, det er en salomonisk løsning,« siger han.

Flere lærerstuderende skal vælge musik

En anden udfordring, som signalet i aftalen måske kan være med til at løse, er, at mange skoler oplever massiv mangel på uddannede musiklærere.

De seneste år har antallet af nyuddannede lærere med musik som linjefag været støt faldende, og mange skoler har oplevet udfordringer med at rekruttere kvalificerede lærere. Claus Hjortdal håber, at aftalen kan være med til at lave om på det problem ved at vise de lærerstuderende, at musiklærere både er i høj kurs og har mulighed for at arbejde i forskellige aldersgrupper.

»Måske kan det her også få lærerstuderende til at se, at der er mulighed for faktisk at lave noget spændende undervisning med de store elever i nogle valgfag, hvor eleverne kommer og er engagerede,« siger han.

Står det til Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, skal den nye aftale om de praktiske fag også følges op med initiativer rettet direkte mod musiklæreruddannelsen som led i et gennemgående løft af musikundervisningen i folkeskolen.

Partiet har foreslået at gøre musiklæreruddannelsen til en femårig, konservatorielignende størrelse, hvor lærerne uddannes til både at kunne undervise i folkeskole og musikskole og kun skal undervise i 18 ugentlige timer, så de har tid til at arbejde som musikere ved siden af.

»Det er en langsigtet indsats for at få de lærerkræfter, der både antalsmæssigt og fagligt skal til for at løfte undervisningen,« siger han.

»Det kommer til at tage en generation at løfte musikfaget, sådan som vi gerne vil have det. Det er jeg godt klar over. Men vi tager det i små bidder.«

Musikfaget står stærkt

Musiklærerforeningens Karen Johansen mener dog godt, at det vil kunne lade sig gøre at skaffe de lærerkræfter, der skal til, gennem efteruddannelse.

»Jeg tror helt personligt, at der er musiklærere nok. Det, der er rigtig vigtigt, er, at det bliver prioriteret at give dem den efteruddannelse, de står og mangler. Kurserne er der jo, men i lang tid har det ikke været prioriteret at give lærerne lov til at komme på de kurser. Det er noget, vi skal arbejde meget aktivt med,« siger hun.

Det vigtigste er, at musikfaget spiller en vigtig rolle ude på landets skoler, og den udvikling er allerede godt i gang, mener hun.

»Jeg håber, der er en god skare af stærke musiklærere ude i landet, som taler for vigtigheden af at få musikfaget på skemaet ude på de skoler, de arbejder på. Overordnet synes vi, at musikfaget står stærkt med det positive fokus, der er på alle de praktisk-musiske fag. Og så kan det jo være, at musikfaget i en ny runde også bliver obligatorisk,« siger hun.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden