Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lærerne stemmer klart ja til overenskomst

Tre ud af fire lærere har stemt ja, selvom de ikke fik en arbedjstidsaftale. Dermed går et kommissionsarbejde nu i gang.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det bliver et klart ja fra lærerne til overenskomstaftalen.

Med 74,6 procent af stemmerne har lærerne stemt ja til overenskomstforliget, skriver folkeskolen.dk.

25,4 procent har stemt nej. Forud for resultatet har der været stor usikkerhed om, hvorvidt lærerne ville tilslutte sig aftalen, men det står nu klart, at lærerne ikke bare siger ja - men at flertallet også overgår det klare ja fra 2015, hvor 70,1 procent stod bag.

Alligevel er lærerformand Anders Bondo Christensen forsigtig med at tolke resultatet som udtryk for tilfredshed med aftalen.

»Der er ingen tvivl om, at vi alle sammen, og ikke mindst jeg selv, havde ønsket, at vi havde fået lavet en ny aftale for skolen. Men jeg tror også, der er en erkendelse af, at i forhold til alternativet – som var en ny konflikt med arbejdsgiverne, nye strejker og lockout’er ude på skolerne – er der mere perspektiv i det resultat her,« siger Anders Bondo.

Med aftalen er det centrale spørgsmål om lærernes arbejdstid i første omgang deponeret hos en undersøgelseskommission det næste halvandet år, men det betyder ikke, at lærerformandens opgave nu er løst for denne gang. Tværtimod er afstemningsresultatet med Anders Bondos egne ord et »go« til, at han og Danmarks Lærerforening skal arbejde videre og forsøge at omsætte aftalen til konkrete forbedringer for medlemmerne også nu og her.

»Vi skal simpelthen prøve at skabe nogle forandringer ude på den enkelte skole og ikke bare sidde og vente på, at denne her kommission nu kommer med sine anbefalinger. Det er selvfølgelig vigtigt, og det er vigtigt, at vi til sin tid får lavet en ny aftale, men vi må for alt i verden ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på det,« siger Anders Bondo.

Rekordhøj stemmeprocent

Deltagelsen i lærernes afstemning har været rekordstor. Mere end tre ud af fire stemmeberettigede har givet deres mening om overenskomsten til kende, og med en samlet stemmeprocent på 77,8 overgår deltagelsen afstemningen om overenskomsten i 2015, hvor 77,3 procent stemte.

Også pædagogerne har stemt ja til overenskomsten - med hele 94 procent af stemmerne.

Resultatet af afstemningen blandt lærerne er blevet imødeset med spænding, fordi overenskomstaftalen ikke indeholder den arbejdstidsaftale, som mange lærere havde håbet på. I stedet blev parterne enige om at nedsætte en kommission til at undersøge lærernes arbejdstid og komme med anbefalinger inden de næste overenskomstforhandlinger i 2021.

Ud over arbejdstidskommissionen indeholder aftalen generelle lønstigninger på det kommunale område på anslåede 6,82 procent inden for en samlet lønramme på 8,1 procent.

Børnehaveklasseledere får særlige lønstigninger, og endelig medfører aftalen, at lejrskoler fremover udløser løn til underviserne svarende til 17,5 timers arbejde i døgnet frem for de nuværende 14 timer.

Arbejdstid var hovedknasten

Overenskomstaftalen blev indgået 27. april i år efter månedlange forhandlinger mellem KL og fagforbundene på det kommunale område.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for de offentligt ansatte begyndte dramatisk med fire ugers tavshed, da alle fagforeninger gav håndslag på, at ingen ville forhandle, før der kom skred i drøftelserne om lærernes arbejdstidsregler.

Med den såkaldte musketer-ed havde fagforeningerne lovet hinanden at stå sammen om den betalte frokostpause, ligeløn og lærernes arbejdstid på tværs af faggrupper og forhandlingslag.

På det kommunale område var den store knast spørgsmålet om lærernes arbejdstid, og her lykkedes det altså ikke parterne at nå til enighed. I stedet aftalte de at lade vurderingen fra arbejdstidskommissionen være udgangspunkt for næste omgang overenskomstforhandlinger i 2021.

Arbejdstiden har været et stridspunkt, siden den daværende regering i 2013 greb ind i lærernes konflikt med det, mange kender som lov 409.

Kort fortalt indebærer loven, at lærernes arbejdstid reguleres efter en årsnorm, som giver skolelederne mulighed for at regulere op og ned, så længe regnestykket passer, når året er omme. Lærerne ønskede derimod at få en kvartalsnorm.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden