Eleverne i 9.z på Holme Skole havnede midt i en ophedet debat, da de var med i '9-z mod Kina' for fem år siden. Tre af den fortæller her, hvordan det er gået dem siden. Foto: DR
Foto fra programmet: DR

Eleverne i 9.z på Holme Skole havnede midt i en ophedet debat, da de var med i '9-z mod Kina' for fem år siden. Tre af den fortæller her, hvordan det er gået dem siden. Foto: DR

Nyheder

'9.z mod Kina' fem år senere: »Vi har alt muligt andet at byde på end lige at klare os godt i en Pisatest«

9.z på Holme Skole havnede i orkanens øje, da klassen for fem år siden var med i programmet "9.z mod Kina". Tre af eleverne fortæller her, hvordan det er gået dem siden.

Nyheder

Midt i 2013’s overenskomstkonflikt og lærerlockout smed DR en bombe i debatten om den danske folkeskole.

En dokumentarserie i fire dele, hvor en ganske almindelig dansk folkeskoleklasse blev sammenlignet med deres kinesiske sidestykke. En styrkeprøve, der viste sig at være en overordentlig sprængfarlig affære.

I en kappestrid på faglige evner, samarbejdsevner og kreativitet blev 9.z på Holme Skole i Aarhus repræsentant for hele Danmarks folkeskole. Én gang for alle skulle klassen vise, hvor godt det danske skolesystem egentlig ruster danske unge til at konkurrere med et udland, repræsenteret ved den måske diametrale modsætning, den kinesiske heldagsskole.

Præmissen i sig selv kunne man diskutere, og resultaterne affødte endnu mere debat. De kinesiske elever klarede sig samlet set bedre i ikke bare læsning og matematik, men også de to kerneområder i den danske folkeskoles selvforståelse; kreativitet og samarbejde. Kun i engelsk klarede de danske elever sig bedre.

Efterfølgende stod politikere, forskere, fagpersoner og skoleelever i kø for at give deres indspark i debatten. Politikere fordømte elevernes niveau, andre skoleklasser hævdede, at niveauet i 9.z var langt under gennemsnittet, og professor Niels Egelund, der også medvirkede i programmet, rasede over »den ladhed, den ligegyldighed, det manglende engagement og den respektløshed, de danske elever fremviser«.

I år er det fem år siden, at tv-programmet og debatterne fyldte på landets sendeflader og i avisspalterne. Her fortæller tre af programmernes hovedpersoner, hvordan det er gået dem, siden tv-kameraerne og Debatdanmarks øjne forlod dem.

»Vi har alt muligt andet at byde på end lige at klare os godt i en Pisatest«

Julie Lund Nørholt, 20 år. Studerer psykologi i Aarhus på 2. semester.

Julies skolefoto fra 9. klasse.
Foto: Privatfoto

Julies skolefoto fra 9. klasse.

Jeg har været træt af, at man ikke har måttet klare sig godt, uden at der så var en forventning om, at det så var det eneste, der betød noget for en. Den der 12-tals pige-snak, synes jeg, er lidt træls.

I dag er Julie 20 år og læser psykologi på Aarhus Universitet.
Foto: Privatfoto

I dag er Julie 20 år og læser psykologi på Aarhus Universitet.

På den ene side er det, som om det er blevet lidt skamfuldt at klare sig godt– man skal helst ikke snakke om, hvis man får rigtig gode karakterer, det går man lidt stille om dørene med. Men samtidig er det nødvendigt at få de her høje karakterer for at komme ind på de forskellige studier.

Jeg føler, at jeg har kunnet lave rigtig mange andre ting i gymnasiet ud over at få gode karakterer, men jeg tror, folk har en ide om, at hvis man har nørdet så meget, at man har kunnet klare sig på den måde, så har der nok ikke været plads til så meget andet, og så har man nok været underlagt et pres fra forældre, fra samfundet, eller hvad det nu kan være.

Jeg gjorde mig umage gennem gymnasietiden, og det bar frugt i sidste ende, men jeg var ikke dikteret af at skulle opnå et bestemt gennemsnit, sådan som nogle måske ville mistænke mig for.

Bekymringer har ikke fyldt så meget i mit studievalg. Jeg er opdraget med, at man skal gøre det, man har lyst til, og så følger resten efter. Jeg tror, det er det, der skal drive værket. Og så har vi jo i vores system mange muligheder for at man kan droppe ud – nu er der selvfølgelig kommet et uddannelsesloft, men man kan stadig prøve nogle ting af, før man vælger det endelige.

Jeg er ikke så urolig over vores fremtid. Jeg tror, at vi har alt muligt andet at byde på end lige at klare os godt i en Pisatest.

Konkurrencen med andre lande er ikke noget, jeg tænker over i dagligdagen. Jeg tror, at det at være konkurrencedygtig over for lande som Kina er at have noget andet at byde på, end de har. Så det, at vi ikke klarede os så godt på de test, vi fik i programmet, ved jeg ikke om er noget godt argument for, at vi ikke er konkurrencedygtige. Vi har måske bare noget andet at byde på.

»Vi drenge fik altid at vide, at vi havde krudt i røven og larmede«

David Havndrup Skadhede, 20 år. Begynder på pædagoguddannelsen til august.

David Havndrup Skalhede i 2013, hvor programmet blev sendt.
Foto: Privatfoto

David Havndrup Skalhede i 2013, hvor programmet blev sendt.

»Jeg hadede at gå i skole. Jeg syntes, det var dødkedeligt. Derfor var jeg urolig i timerne. Men på ingen måde i det omfang, det blev fremstillet i programmet.

I dag er David 20 år. Efter sommerferien begynder han på pædagoguddannelsen.
Foto: Privatfoto

I dag er David 20 år. Efter sommerferien begynder han på pædagoguddannelsen.

De ting, der interesserede mig i skolen, tog jeg rigtig godt imod. Jeg brugte meget tid på computeren og begyndte at lære engelsk i en meget ung alder, fordi mange af computerspillene ikke var på dansk.

Jeg ser mange problemer med, hvordan folkeskolen fungerer rent indlæringsmæssigt. Fordi den på mange måder er bygget op efter piger. Man skal sidde stille og lave sine opgaver og fokusere. Det er unge drenge bare ikke nær så gode til som unge piger, fordi vi jo er mentalt lidt yngre end dem og lidt mere umodne. Vi drenge fik altid at vide, at vi havde krudt i røven og larmede.

Hvis man kunne lave flere forskellige aktiviteter, hvor man også bevægede sig, ville der være større sandsynlighed for, at drengene kunne deltage mere i undervisningen, tror jeg.

Jeg er sikker på, at hvis det ikke havde været for den tv-udsendelse, havde jeg ikke fået 12 i min afgangseksamen i samfundsfag på hf. Fordi jeg lærte at forholde mig meget kritisk til medierne.

Det påvirkede mig, hvordan vi blev udstillet. Jeg syntes, at jeg fik onde øjne på gaden. ’Uh, hvad er det for en ungdom, de sløver alting væk.’

Selvfølgelig var der også noget om det. Jeg er sikker på, at der er mere larm i folkeskolen, end der behøver at være. Der er mindre respekt over for lærerne end tidligere, og nogle af os så dem ofte ikke som autoriteter.

»Konkurrencen fra udlandet gør en lidt mere motiveret til at lære«

Anna Rønne Sørensen, 20 år. Holder sabbatår og skal være au pair i Australien efter sommerferien.

Anna i 2013.
Foto: Privatfoto

Anna i 2013.

Med programmet fik jeg øjnene op for, at journalistik ikke fortæller alt, for det har man selvfølgelig ikke plads til i programmer og artikler. Man vælger ud, hvad det skal handle om, og så får man det pejlet derhen, hvor man gerne vil skabe en diskussion.

Men når man ser programmet, skal man også se det med kritiske øjne og tænke,

I dag er Anna 20 år gammel og holder sabbatår.
Foto: Privatfoto

I dag er Anna 20 år gammel og holder sabbatår.

at det godt kan ske, at det ikke er hele sandheden, man ser, men bare en del af den.

Jeg kan mærke, at jeg er lidt mere frimodig nu, end da programmet blev sendt, og tør være den, jeg er. Jeg var lidt mere genert som yngre.

Jeg har tænkt på at læse til maskiningeniør. Men der er jo mange ingeniører i udlandet også, så jeg ved ikke helt, om man vil hente flere ingeniører til Danmark fra udlandet, eller om det er noget, man stadig vil beholde i Danmark. Det er den uddannelse, jeg nok gerne vil tage til næste år, men jeg er lidt bange for, om der kommer meget konkurrence fra udlandet.

Tanken om konkurrencen fra udlandet gør en lidt mere motiveret til at lære de ting, lærerne præsenterer en for i skolen. At man ikke bare skal sidde og lave ingenting i timerne, men at man bliver nødt til at følge med, for ellers ved man ikke, om man kan få arbejde, hvis konkurrencen fra udlandet bliver for stor.

Jeg stræber efter at gøre mit bedste hele tiden, og det gjorde jeg også før, vi var med i udsendelsen, så på den måde har det ikke kunnet ændre så meget. Jeg vil hele tiden gerne gøre det bedre.

Jeg prøver at få organiseret noget med min folkeskoleklasse, for nu er det også fem år siden, vi gik ud af Holme Skole. Det er virkelig hyggeligt at høre, hvordan det går med hinanden, og hvor de andre er i livet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden