Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Målstyring er det værste, vi har gjort for børn nogensinde,« siger afgående skoleleder Peter Hecquet.
Foto: Privatfoto

»Målstyring er det værste, vi har gjort for børn nogensinde,« siger afgående skoleleder Peter Hecquet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afgående skoleleder: Vi bør afskaffe karakterer

På vej på pension sender skoleleder Peter Hecquet en klar opfordring: Afskaf karaktersystemet og erstat det med grundige udtalelser. Og skoler skal helst være så små, at forældresamarbejdet kan foregå hjemme hos eleven selv, mener han, som efter 33 år på Midtals Friskole nu går på pension.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden 1979 har der eksisteret en lille grundtvig-koldsk friskole i Sønderjylland. Midtals Friskole hedder den, og her har Peter Hecquet arbejdet i 33 år - de sidste 20 som skoleleder. Til sommerferien er det slut, når han går på pension.

Hvorfor blev du lærer?

»Begge mine søstre er skolelærere, så det lå lige til højrebenet. Da jeg var blevet student, røg jeg til Aarhus og fik arbejde på et fritidshjem. Der havde man med børnene at gøre, når de var færdige med skolen og fuldstændig udbrændte. Så jeg tænkte, at hvis jeg skulle lære børn noget, skulle det være, mens de er vågne og friske. Derfor blev jeg skolelærer.«

Hvorfor blev du efterfølgende leder?

»På et tidspunkt rejste skolelederen, og så blev jeg spurgt, om jeg ville overtage. Først tænkte jeg, at det overhovedet ikke var noget for mig. Jeg havde ingen ambitioner i den retning. Men jeg fik lov til at gå og tænke over det i nogle uger. Jeg kunne jo også risikere, at der kom én og ødelagde skolen eller lavede noget, jeg slet ikke brød mig om, for jeg vidste godt, hvad jeg syntes, Midtals Friskole skulle være for en skole. Så besluttede jeg mig for at prøve. Og det har jeg ikke fortrudt.«

Midtals Friskole er en lille skole med ca. 11 elever på hver årgang. Hvilken betydning har det?

»Da jeg startede, var der kun 40 børn på hele skolen. Og skolen har altid haft som målsætning at være en lille skole. At alle kender alle er en vigtig del. For eksempel skal det være hyggeligt for alle at deltage i morgensang hver dag. Og når der er konsultation, er vi hjemme og besøge børnene – fremfor at det foregår på skolen. Så ved børnene, at far, mor og læreren kender hinanden godt og enige om, hvad der er godt for dem.«

Men er det ikke en god ting, at børn oplever, at der er andre rammer i skolen end i hjemmet?

»Jeg mener, at det giver en større tryghed på den måde, vi gør det. For nogle forældre kan dét at komme op på skolen være en autoritetsting. Når vi kommer hjem til børnene, er det ofte nemmere at få sagt det, som kan være svært, især for forældrene. Desuden oplever barnet, at grænsen mellem skole og hjem ikke er så stor.«

Er der noget, du er særlig stolt af, når du kigger tilbage?

»Jeg er stolt af min skole og de elever, der er gået ud herfra. Der er kommet rigtig mange helstøbte elever ud fra Midtals Friskole, som er i stand til at tage hånd om sig selv og deres liv. Det er ikke sådan noget med, at de alle sammen behøver at blive 12 tals-studenter, selvom dem har vi også haft en del af.«

I er en karakter- og eksamensfri skole. I bruger heller ikke de nationale test. Hvorfor?

»Grunden til, at vi ikke har alle de der test og prøver, er, at man skal lære, fordi man synes, det er spændende og godt at lære noget. Man skal lære, fordi man faktisk ikke kan lade være. Der kan prøverne godt nogle gange komme i vejen, fordi de bliver et mål, man stiler hen imod.«

»Det karakterfri var besluttet, før jeg kom til. Man har valgt, at skolen skal gå til og med 8. årgang. Det er meget smart, fordi man så er fri for at forholde sig til afgangsprøven. Det, vi lægger op til, er, at det er en god ide at tage på efterskole i 9. skoleår. Det gør langt de fleste af vores elever. Så kan de få deres afgangseksamen dér. Efterskoleformen ligger også som en naturlig forlængelse af Midtals Friskole, da vi har mange af de samme grundværdier«

Hvad gør I så i stedet for at have karakterer?

»Vi snakker. Hvis din personlige sikkerhed ligger i, at du har fået 12 i et eller andet tilfældigt spørgsmål stillet en tilfældig dag, er det et skrøbeligt grundlag at have dit selvværd og selvtillid på. Men hvis dit selvværd og din selvtillid ligger i, at ’jeg er faktisk i stand til at lære noget, hvis jeg sætter mig det for’, så har du mere rod i dig selv. Det er det, vi gerne vil opnå.«

Hvordan sikrer I, at 8. klasseeleverne ikke får et chok, når de kommer videre på efterskole og for første gang skal have karakterer?

»Det er også svært. Alle er selvfølgelig nervøse for, om de klarer sig godt, når de aldrig er blevet testet på den måde. Vi bruger helt almindelige undervisningsmaterialer, så vi sørger selvfølgelig for, at undervisningen står mål med, at de kan klare sig, når de kommer herfra. Og så snakker vi meget med dem om, hvad de er gode til, og hvad de ikke er gode til. Forældrene kan også nogle gange komme i tvivl. Så derfor har vi god kontakt til gamle elever, der kommer tilbage og fortæller, hvordan det har været for dem at komme fra Midtals Friskole og ud i verden. Det er ofte gode fortællinger, og det giver en utrolig tryghed for mange.«

»Desuden holder vi også øje med, hvordan vores elever klarer sig på ungdomsuddannelserne. På vores hjemmeside har vi en statistik over, hvor mange procent der tager en gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. Og der ligger vi rigtig godt. Det er langt over 90 procent af vores elever, der får en ungdomsuddannelse.«

Er det set med dine øjne slet ikke nødvendigt med karakterer i skolen?

»Hvis du spørger mig personligt, synes jeg, at målstyring er det værste, vi har gjort for børn nogensinde. Jeg synes, det er synd, og jeg er overbevist om, at det er en af grundene til, at vi har så mange stressede unge mennesker i vores samfund.«

Men er vi som samfund ikke nødt til at have et parameter, vi kan vurdere eleverne ud fra, så vi sikrer, at vi ikke taber nogle?

»Jeg har levet udmærket i 30 år uden karakterer. Jo større skoler, du laver, jo sværere er det selvfølgelig at have den tætte opmærksomhed på det enkelte barn. Netop derfor er jeg ikke tilhænger af store skoler. Jeg mener, at vi skal lave små enheder, fordi det giver den tryghed, der kan være god grobund for at lære. Og en god grobund for det tætte forældresamarbejde.«

Så i virkeligheden så du helst, at man helt fjernede karaktererne i vores uddannelsessystem?

»For mig gerne. Og så gav en ordentlig respons i stedet for.«

Hvad er den største forskel på de elever, du har i dag, og dem, du havde, da du var nyuddannet?

»Det tager længere tid i dag at udvikle gode skolebørn. Når børn starter i skole, er det en proces at få dem til at blive sociale væsener og få dem til at forstå, at de er en del af et fællesskab, hvor man skal kunne indordne sig. Da jeg startede som lærer, havde vi en tommelfingerregel om, at man skulle frem til efterårsferien, før man havde fået en børnehaveklasse til at fungere. Der synes jeg godt, at der kan gå længere tid i dag.«

Hvad har været den største forandring i skolen?

»Målstyringen har gået sin sejrsgang i Kongeriget Danmark. Da jeg startede herude og fortalte rundtomkring, at vi var en karakter- og eksamensfri skole, blev det åbent diskuteret. I dag synes folk med det samme, at det er mærkeligt, fordi det er så indgroet, at hvis ikke det er målt eller vejet, er det ikke lært. Det, synes jeg, er ærgerligt.«

Målstyringen kom vel også, fordi vi fandt ud af, at eleverne ikke kunne det, vi troede. Er det så ikke meget naturligt, at man forsøger at rette op?

»Det var, fordi man ville til at sammenligne med andre skolesystemer, der gjorde tingene på en anden måde. Danmark har jo et fantastisk skolevæsen. Vi er rigtig dygtige til at have med børn at gøre. Jeg synes, at vi skulle have stået meget mere fast på det og have fremhævet, at vi har noget særligt i Danmark.«

Så har vi tabt noget af ånden i skolen?

»Vi har tabt nogle mennesker. Der er nogle, der ikke bliver så godt uddannet som mennesker, som de gjorde tidligere.«

Hvad har været den største udfordring?

»Når du driver en lille skole, er økonomi en udfordring. Da jeg startede som skoleleder, var der en regel, der hed, at små skoler fik fortrinsvis mere i tilskud end store skoler, og den forskelsbehandling blev på et tidspunkt taget væk. Vi har været nødt til at vokse for at kunne overleve.«

Hvad er den største fordom om skolefolk?

»De fleste fordomme kommer jo af en årsag. Der er vanvittig mange dygtige og flittige skolelærere, der laver et kæmpe stykke arbejde med en masse børn. Og så er der også altid nogle enkelte paphoveder, havde jeg nær sagt, og det er dem, der nogle gange er skyld i fordomme.«

Er der et råd, du vil give til din efterfølger?

»Midtals Friskole er forældrenes skole. Det er det fællesskab, der er omkring skolen. Og det er dem, der sammen med den nye leder skal finde ud af, hvordan den skal køre videre herfra. Der skal ikke komme en ind og være en kopi af mig. Der skal komme en ny ind og sætte sig i stolen.«

Er der noget, du fortryder?

»Nej, det tror jeg faktisk ikke. Og det er jo rart.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden