Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Vi synes ikke, det er noget problem at have børn til prøver, hvis man gør det på de rigtige måder,« siger Lindeskovskolens leder, Hans Christiansen. Han vil prøve at påvirke Undervisningsminsteriet, så prøverne ikke bliver stopprøver. Arkivfoto.
Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

»Vi synes ikke, det er noget problem at have børn til prøver, hvis man gør det på de rigtige måder,« siger Lindeskovskolens leder, Hans Christiansen. Han vil prøve at påvirke Undervisningsminsteriet, så prøverne ikke bliver stopprøver. Arkivfoto.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoleledere går med i sprogprøveforsøg - men...: »En stopprøve er ikke et arbejdsredskab, det er et slag i hovedet«

Skoleledere er bekymrede for deciderede stopprøver, men positive over for nye sprogstimuleringstiltag og muligheden for at påvirke ordningen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal din skole være med til at afprøve sprogprøver i børnehaveklassen efter sommerferien?

Det spørgsmål har skoleledere på 45 af landets skoler kunnet tygge på i lidt over end en måned, efter at undervisningsminister Merete Riisager (LA) i april inviterede dem til at deltage i en forsøgsordning med sprogprøver for børn i børnehaveklassen.

I sidste uge holdt Undervisningsministeriet dialogmøder for de inviterede skoler, som alle har mere end 30 procent elever fra boligområder, der figurerer på regeringens ghettoliste.

Hvis jeg skal være lidt fræk, så er det ikke, fordi det her revolutionerer praksis

Politiken Skoleliv har talt med tre skoleledere, som har fået tilbud om at deltage i forsøget. Alle tre skoleledere siger ja til at deltage, men det er med en vis portion skepsis og en klar ambition om at kunne påvirke prøvernes betydning for, om børnene kan følge med resten klassen op i 1. klasse.

»Det er helt tosset, at hele klassen ikke skal tage alle tre prøver«

Marco Damgaard, skoleleder på Tingbjerg Skole i København. Vil gerne deltage i forsøgsordningen.

Marco Damgaard, skoleleder på Tingbjerg Skole i København.

Marco Damgaard, skoleleder på Tingbjerg Skole i København.

»Der er en masse gode elementer i forslaget og indsatsen for at hjælpe med den sproglige udvikling,« mener Tingbjerg Skoles leder, Marco Damgaard.

Allerede i dag kommer alle elever i Tingbjerg Skoles børnehaveklasser igennem to sprogprøver i løbet af året. Prøverne er et værktøj, som hjælper personalet med at tilpasse den sproglige indsats på hver af elevernes niveau, og ud fra erfaringerne med de eksisterende prøver er han ikke betænkelig ved udsigten til de nye sprogprøver.

»En prøve mere vil være fint - hele nøglen er det, de kalder sprogstimulerende forløb, som laves på baggrund af sprogprøverne. Dem glæder jeg mig til at være en del af og prøve af,« siger han.

Til dialogmødet i sidste uge glædede han sig især over, at ministeriet virkede meget lydhør over for input og erfaringer fra skolerne. Til gengæld er han ikke begejstret for udsigten til, at de nye prøver bliver en havelåge, børnene bare skal igennem, hvor de ikke tager prøverne igen, hvis de først har bestået en gang.

»Jeg synes, det er helt tosset, at hele klassen ikke skal tage alle tre prøver, uanset om de består eller dumper. Det, vi gør, når vi laver sprogvurderinger i dag, er at styrke alle børns forudsætninger for at lære mere. Hvis vi gør det tre gange om året, kan vi hele tiden undervise børnene der, hvor de er i deres sproglige udvikling, og det vil vi jo gerne gøre både med dem, der klarer sig godt og mindre godt,« siger han.

Derfor har Marco Damgaard bedt om - og fået lov til - at bruge ordningen lidt anderledes. I stedet for at skoleårets anden og tredje sprogprøve kun er for de elever, der ikke bestod den første, vil alle eleverne i Tingbjerg Skoles børnehaveklasser tage tre prøver i løbet af skoleåret, når forsøget starter til næste år.

»Vi kan sagtens have børn, som klarer sig godt i starten af året, men af forskellige årsager mister indlæringen, kommer i mistrivsel eller tager på lange udlandsrejser og ved anden prøve klarer sig dårligere, og dem vil man jo slet ikke opfange med denne her model,« forklarer han.

»Plus at man gør det meget tydeligt for små børn i seksårsalderen, at nogle klarer prøven, og andre ikke gør - det er ikke noget, vi er fælles om, det her med at vi skal blive gode til sprog.«

Alt i alt er Marco Damgaard positiv over for forsøgsordningen. Også selvom han med egne ord vil se det ske, før han tror på, at projektet vil skabe større resultater end de tiltag, der allerede findes.

»Hvis jeg skal være lidt fræk, så er det ikke, fordi det her revolutionerer praksis. Vi er allerede i gang,« siger han.

»Vi håber, vi kan være med til at påvirke udviklingen«

Helle Mønster, skoleleder på Tovshøjskolen i Gellerup i Aarhus. Vil gerne deltage i forsøgsordningen.

Helle Mønster, skoleleder på Tovshøjskolen i Gellerup i Aarhus. Foto: Tovshøjskolen

Helle Mønster, skoleleder på Tovshøjskolen i Gellerup i Aarhus. Foto: Tovshøjskolen

»Vi går med næste skoleår, og det er fordi, vi så tænker, at vi kan være med til at præge udviklingen af materialet i ordningen,« siger Helle Mønster.

Den aarhusianske skole har nemlig allerede en lang række erfaringer med sprogindsatser, og dem vil skolen gerne bidrage med i udviklingen af det nye sprogvurderingssystem.

Vi har så meget god viden om, hvad vi ved virker i forhold til denne børnegruppe, at vi håber, vi kan være med til at påvirke udviklingen

»Vi har så meget god viden om, hvad vi ved virker i forhold til denne børnegruppe, at vi håber, vi kan være med til at påvirke udviklingen, så vi forhåbentlig får et materiale, som kan bruges til at løfte børnene og ikke bare bliver et status- og vurderingsmateriale,« siger hun.

Tovshøjskolen bruger allerede et sprogvurderingssystem fra Rambøll, hvor børnene i starten af skoleåret bliver målt på deres sproglige formåen og på den baggrund får undervisning, som passer til deres niveau. Det første halve år får eleverne desuden to timers daglig undervisning i hold på tværs af 0. og 1. klasse, som passer med deres eget sproglige niveau, fortæller Helle Mønster.

»Vi arbejder datainformeret – ikke sådan, at de hardcore data står alene, for vi har jo også en fornemmelse fra de daglige observationer i undervisningen, som vi selvfølgelig også bruger i vurderingen af, hvad der skal til,« siger hun.

Netop vurderingen fra børnehaveklasseledere og sprogvejledere betyder da også meget, når skolen skal beslutte, om der er børn, der har bedst af at få et år mere i børnehaveklassen. For Helle Mønster er det afgørende, at der også bliver fleksibilitet til at inddrage andet end prøveresultater i den nye forsøgsordning.

»Jeg håber, at der er mulighed for at påvirke den endelige udmøntning af beslutningen. Det vil være min klare anbefaling, at man stadig kan lave en individuel vurdering på baggrund af de daglige observationer og den proces, man har været igennem med børnene, så det ikke er en test, der i sidste ende afgør, om barnet skal i 1. klasse eller tager et år mere i 0. klasse,« siger hun.

»En stopprøve er ikke et arbejdsredskab, det er et slag i hovedet«

Hans Christiansen, skoleleder på Lindeskovskolen i Nykøbing Falster. Vil gerne deltage i forsøgsordningen.

Hans Christiansen, skoleleder på Lindeskovskolen i Nykøbing Falster. Foto: Lindeskovskolen.

Hans Christiansen, skoleleder på Lindeskovskolen i Nykøbing Falster. Foto: Lindeskovskolen.

»Der er meget i det her, som vi på mange måder ikke synes er så smart, men vi vil gerne gå ind i det og forsøge at præge ordningen i stedet for bare at stå udenfor,« siger Lindeskovskolens leder, Hans Christiansen.

Sprogprøverne i sig selv ser han ikke noget problem i. Udfordringen er for ham at se den måde, aftalen lægger op til, at prøverne skal bruges på, hvor eleverne i børnehaveklassen skal bestå dem for at kunne fortsætte med resten af klassen op i første klassetrin. Den tilgang har Hans Christiansen svært ved at tilslutte sig.

Når sprogprøverne skal være der, skal de være rigtig gode

»Ud fra faglige og sociale relationelle hensyn ved vi, at det handler om at have relationer og nogle faste strukturer i hverdagen, så vi kan skabe læring. Hvis barnet går om, så skal det pludselig ned i en ny relation og struktur med helt nye børn, og det giver nogle udfordringer. Det er ganske enkelt ikke hensigtsmæssigt,« siger han.

Lindeskovskolen har allerede erfaringer fra en del flygtningebørn, som ikke går i alderssvarende klassetrin, og her har det vist sig, at børnene oplever udfordringer ved at gå børnehaveklassen om. Det rammer dem både umiddelbart og lidt senere i deres skoleforløb, fortæller Hans Christiansen.

»Vi oplever, at nogle børn får problemer med, at deres fysiske og psykiske udvikling ikke følger klassen, når de kommer op i 5., 6. eller 7. klasse - ud over de udfordringer, der kulturelt og trivselsmæssigt kan være med, hvad det vil sige at være teenager i Danmark. Det skal man være opmærksom på,« siger han.

Skolen benytter også allerede såkaldte progressionsprøver, hvor eleverne i løbet af 1. klasse testes to gange i dansk og matematik, og det har de fine erfaringer med. Det, han mener, er forfejlet, er at bruge prøverne til at afgøre, om eleverne skal blive i børnehaveklassen endnu et år.

»Vi synes, ikke, det er noget problem at have børn til prøver, hvis man gør det på de rigtige måder. Når vi laver progressionsprøver, bruger vi dem som et arbejdsredskab til at udvikle børnenes læring, så de får mest muligt ud af undervisningen, og det giver mening. Det vil det også gøre her, hvis det laves rigtigt, men med stopprøver blander man to forskellige ting. En stopprøve er ikke et arbejdsredskab, det er et slag i hovedet,« siger han.

At skolen alligevel deltager i forsøgsordningen med stopprøver skyldes ikke mindst, at han håber, deres og de andre deltagende skolers erfaringer kan være med til at præge en eventuelt endelig ordning i en mere hensigtsmæssig retning.

»Vi melder os til forsøgsarbejdet, så vi kan yde så meget som muligt vejledning, rådgivning og sparring i forhold til det faglige indhold. Når sprogprøverne skal være der, skal de være rigtig gode,« siger Hans Christiansen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden