Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at borgerlige politikere i mange år har  ligget under for rød uddannelsespolitik.
Foto: Jacob Nielsen/Ritzau Scanpix

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at borgerlige politikere i mange år har ligget under for rød uddannelsespolitik.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Riisager: »Borgerlig uddannelsespolitik er ikke noget, man skal gå og putte med«

Merete Riisager (LA) insisterer på at være undervisningsminister på en ny måde. Brede politiske aftaler på folkeskoleområdet er ikke nødvendigvis noget at stræbe efter, for der er behov for en langt mere blå linje, mener hun. Her ser hun tilbage på skoleåret, der går på hæld.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Merete Riisager nikker i takt med Politiken Skolelivs opremsning. Der var et, der var to, der var tre eksempler på, at undervisningsministeren fra Liberal Alliance har skabt stor frustration i sin forligskreds.

Først var der forsøget med kortere skoledage på 50 skoler - et forsøg, der satte gang i spekulationerne om, hvorvidt Riisager var ved at underminere den folkeskolereform, hun før sin ministertid undsagde med alle tænkelige versaler. Og et forsøg, som skabte kritik langt ind i regeringsrækkerne.

»Hvis jeg havde været minister, havde jeg ikke gjort det,« lød det f.eks. fra undervisningsordfører Anni Matthisen fra regeringspartiet Venstre.

Så var der pakken om snyd i gymnasiet, der blandt andet mødte voldsom kritik fra Socialdemokratiet.

»Vi har siddet i mange måneder og lavet en gymnasiereform, og så laver ministeren egenhændigt liberal politik og går helt uden om forligskredsen,« sagde undervisningsordfører Annette Lind.

Og senest var der forsøget med sprogprøver i 0. klasse, som Riisager satte i værk, mens forligskredsen stadig var midt i forhandlingerne om dem. I øvrigt en aftale, ministeren endte med at lande med S og DF. Og det er netop pointen, understreger Riisager, at der er behov for at indgå smalle aftaler på et område, hvor der ellers er tradition for brede forlig.

»Jeg mener, at det er nødvendigt at lave nogle aftaler, som ikke går hele vejen over midten, fordi det meget har været en rød dagsorden, der har været styrende. Også langt ind i de borgerlige partier. Der er behov for at genskabe stoltheden for den borgerlige uddannelsespolitik,« siger Merete Riisager.

Godt nok har der for nylig været bred enighed blandt forligspartierne om at proppe mere praksisfaglighed ind i de ældste klasser, og der kan da også være behov for at samle forligskredsen, medgiver ministeren.

»Men hver ting til sin tid,« siger hun:

»Hvis vi hele tiden skal hele vejen over, vil det være for vanskeligt at få rykket tingene i den retning, der er behov for. At genskabe respekten for fagligheden.«

Mere borgerlig end sine forgængere

42-årige Merete Riisager har stået i spidsen for skoleområdet i halvandet år, og i det skoleår, der lakker mod enden, har det især handlet om at komme back to basics, som ministeren udtrykker det. Der har været brug for at få styr på selve rammerne for skolen, forklarer hun. Det er sådan noget med, at eleverne ikke må snyde til eksamen, og at vold ikke hører til i klasselokalet. Forhold, der kan forekomme lettere indlysende.

Men det har først og fremmest handlet om at styre uddannelsespolitikken i en mere borgerlig retning, mener Riisager. Dét, hun kalder at »kridte banen op«. Med mere fokus på fagene, på kundskaben og på dannelsen.

»Der er ingen tvivl om, at jeg er mere borgerlig end den gennemsnitlige borgerlige undervisningsminister. Jeg er mere blå, end mange måske har været. Det er der ingen grund til at stikke under stolen.«

I de seneste årtier har der jo været en lang række borgerlige ministre før dig. Har de så ikke leveret?

»Det er ikke for at skælde nogen ud. Det er bare sådan, det er. At der er et kæmpestort behov for – mener jeg – at reetablere den borgerlige uddannelsespolitik, fordi det nogle gange har været sådan historisk, at den borgerlige uddannelsespolitik bliver en undskyldning for sig selv,« siger Riisager.

Hun mener, at borgerlige undervisningspolitikere har haft en kedelig tendens til at »overtage venstrefløjens dagsordener«:

»Jeg synes ikke, at borgerlig uddannelsespolitik er noget, man skal gå og putte med.«

Systemkritikeren

Før sin ministertid var Merete Riisager blandt de fremmeste kritikere af folkeskolereformen fra 2013. Hun blev ikke levnet store chancer, da hun overtog posten, men i dag beskrives hun som vellidt, vidende og med en stærk vilje til at lytte.

Blandt andet har den liberale minister - som på LA’s landsmøde et halvt år før sin ministerudnævnelse proklamerede, at folkeskolen var ved at gå i »opløsning« - udviklet et tæt parløb med lærerformand Anders Bondo Christensen. Sammen tog de hul på skoleåret med et fælles brev til landets lærere, hvor de slog et slag for et større professionelt råderum til lærerne. Det skulle lempelsen af de mange tusind Fælles Mål hjælpe med til. Med mere frihed og mindre detailstyring ude i klasseværelserne.

Og duoen slutter skoleåret, som de begyndte. Denne gang ikke i et brev, men med en fælles videohilsen fra årets Folkemøde, hvor de vil ønske lærerne en god sommer.

Men er reformkritikeren stadig kritisk over for den reform, hun nu står i spidsen for at forvalte?

»Jeg er i hvert fald stadig systemkritiker,« slår hun fast.

Ser du anderledes på reformen, nu du har ansvaret for den?

»Som minister har man ansvar for hele skolen og dens virke. Der kan man ikke tillade sig den luksus, man kan som oppositionspolitiker og fokusere på nogle enkelte elementer,« lyder det fra Riisager:

»Det er et ansvar, som jeg ikke havde før, og det tager jeg meget alvorligt, fordi der er afsindigt mange mennesker, der befolker den danske folkeskole.«

Ikke flere problematiske muslimske friskoler

Et af de temaer, der har fyldt meget i det forgangne skoleår, er de muslimske friskoler, der er kommet på kant med frihedsgraderne. En række skoler har fået frataget deres statsstøtte, og nogle har måttet dreje nøglen om.

Sagerne fik i november regeringen til at stramme nettet om skolerne ved at skærpe tilsynet betragteligt.

Selv om ministeren ikke er parat til at sige noget om sine visioner for næste skoleår, vil hun godt love én ting: Om få år er det slut med muslimske friskoler, der modarbejder demokratiet.

»Jeg mener, at det setup, vi har nu, vil fjerne problemerne. Ikke i morgen, men i løbet af lad os sige tre-fire år måske, så tror jeg, at vi vil være et sted, hvor der ikke længere er udemokratiske skoler i Danmark,« siger Riisager.

Og tilføjer så:

»Det er jeg sikker på.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden