Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lærerstuderende efterlyser mere undervisning i forældresamarbejde (arkivfoto).
Foto: Søren Bidstrup / Rizau Scanpix

Lærerstuderende efterlyser mere undervisning i forældresamarbejde (arkivfoto).

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyuddannede lærere: Læreruddannelsen svigter forældresamarbejdet

Nyuddannede lærere mener ikke, at uddannelsen ruster dem til forældresamarbejdet. Det kan få de nyuddannede til at droppe lærerjobbet, mener ekspert.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hvad bekymrer dig mest ved, at du nu skal ud i dit første arbejde som lærer?« spørger skolelederen. 25-årige Christel Solholt sidder til sin tredje jobsamtale, og igen får hun spørgsmålet, som hun sagtens kan svare på.

»Forældresamarbejdet,« lyder svaret.

Christel Solholt har ikke modtaget undervisning i, hvordan man skal håndtere skole-hjem-samarbejdet, og hun har heller ikke haft nogen nævneværdig forældrekontakt i de tre praktikforløb, der er en del af uddannelsen. Hun har ikke selv børn. Hun har aldrig været med til et forældremøde. Hun har aldrig som professionel været i dialog med forældre.

Og hun er ikke den eneste. Selvom det står i bekendtgørelsen for læreruddannelsen, at de studerende skal tilegne sig viden og kompetencer inden for forældresamarbejde, oplever flere nyuddannede, at de ingen undervisning har modtaget på området.

En af de lærere, der kan genkende problemet, er Amanda Thrane Olsen. Hun blev i sommer færdiguddannet fra Metropol, der fra foråret 2018 blev en del af Københavns Professionshøjskole. Hun husker enkelte undervisningstimer, der skulle handle om forældresamarbejde, men Amanda Thrane Olsen mener, at undervisningen var ubrugelig.

»Vi skulle lave fremlæggelser, der for eksempel bare kunne være højtlæsning, som skulle lære os at stille os op foran forældrene. Men det var virkelig ikke særligt givende,« fortæller hun.

Marie Skabelund Kondrup, der ligesom Amanda Thrane Olsen blev færdiguddannet fra Metropol i sommeren 2017, ville ønske, at skolen havde rustet hende langt bedre. Hun havde ikke noget begreb om, hvad der blev forventet af hende, og hvor meget forældrekontakten skulle fylde i dagligdagen.

»Jeg er sikker på, at uddannelsen kunne klæde de studerende bedre på ved at konkretisere nogle af de udfordringer, man møder i forældresamarbejdet og give os nogle brugbare værktøjer,« siger Marie Skabelund Kondrup, der er klasselærer for en 1. klasse.

Mangler konkrete værktøjer
En landsdækkende undersøgelse fra Danmarks Lærerforening fra 2017, der kortlægger, hvad lærerne selv mener har betydning for deres arbejdsliv, bekræfter det manglende fokus på forældre under uddannelsen. I rapporten påpeger flere lærere, at de mangler værktøjer til at håndtere samarbejdet med de forældre, som de mener kan være udfordrende. Flere lærere oplever, at forældrene kun har deres egne børn for øje og kræver af lærerne, at de skal løse alt fra konflikter uden for skoletiden til børnenes legeaftaler. Derfor efterspørger en af lærerne i rapporten obligatorisk deltagelse i skole-hjem-samtaler i praktikken, så man, allerede inden arbejdslivet begynder, har stiftet bekendtskab med forældresamarbejdet.

Lis Madsen er uddannelseschef på Københavns Professionshøjskole og ansvarlig for læreruddannelsen, der er landets største. Hun afviser kritikken og fortæller, at forældresamarbejdet fylder meget på uddannelsen, både i fag og i praktikken. Uddannelseschefen finder ingen anden forklaring på de studerendes kritik, end at de ikke har deltaget i de timer, det drejer sig om. Hun lover dog, at hun vil følge op på kritikken fra de studerende.

»Forældresamarbejde indgår jo i konkrete pædagogiske fag og på pensum, så jeg er meget forundret over at høre, at de studerende siger, at de ikke lærer noget om det. Jeg vil straks undersøge, hvad der kan være baggrunden for, at de studerende svarer sådan,« siger Lis Madsen.

Manglende forældretække kan føre til jobskifte
Ifølge psykolog og forfatter Rikke Yde Tordrup er kontakten til forældrene i skolen en meget vigtig og omfattende opgave, som hun mener, at det bestemt er uddannelsernes ansvar at ruste lærerne til. Hun har skrevet bogen ‘Markante Forældre’, der handler om, hvordan lærere og pædagoger skal håndtere forældresamarbejdet, der på grund af blandt andet ForældreIntra er langt mere krævende end tidligere.

»Det er en utrolig sårbar tid, når de nyuddannede kommer ud fra studiet. Der går faktisk nogle år, før de tør sige, at forældresamarbejdet er svært, og de erfarne tager dem ind under deres vinger. Og nogle holder jo op med at være lærere i de år på grund af presset fra forældrene,« siger Rikke Yde Tordrup.

Mængden af tid, man skal bruge på netop den del af lærergerningen, kom da også som en overraskelse for Frederik Lundberg, der dagligt er i kontakt med forældre i sin 5. klasse. Han blev uddannet lærer i sommeren 2017 fra Zahle, som i dag er en del af Københavns Professionshøjskole, og han oplevede kontakten med forældrene som overvældende, da han fik sit første lærerjob. Frederik Lundberg har også savnet redskaber til konflikthåndtering, som han heller ikke har stiftet bekendtskab med på studiet.

»Jeg har været sat i situationer, hvor jeg har skullet håndtere konflikter forældre imellem, og det var meget grænseoverskridende. Man konflikthåndterer jo dagligt eleverne imellem, men det er straks noget andet, når det pludselig er forældrene,« siger Frederik Lundberg.

En undersøgelse lavet af UCC i 2014 blandt dimittender fra læreruddannelsen viser, at netop konflikthåndtering og forældresamarbejde er de to kompetencer, hvor de nyuddannede ser den største afstand mellem, hvad de lærer på studiet, og hvor vigtige kompetencerne er i arbejdslivet.

Intet møde med forældre i praktikken
Heller ikke i praktikforløbene oplever de studerende meget forældrekontakt.

I bekendtgørelsen for læreruddannelsen står der, at de studerende blandt andet skal tilegne sig viden om »processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler«, når de er i praktik. Alligevel kan alle fem nyuddannede lærere, som Politiken Skoleliv har interviewet, fortælle, at målet blev opfyldt ved blot at skrive en enkelt mail til forældregruppen.

»Jeg husker meget tydeligt, at læringsmålene i forhold forældresamarbejdet blev negligeret helt vildt. Jeg spurgte min vejleder, hvad min kontakt med forældre skulle bestå af, og hun sagde, at jeg bare skulle sende en mail til forældregruppen, om at jeg skulle i praktik og undervise deres børn. Men det har jo intet med samarbejde at gøre,« fortæller Christel Solholt, der i dag er klasselærer i en 9. klasse og blev uddannet fra Metropol i 2017.

Frederik Lundberg oplevede heller ikke, at der blev talt om målsætningen med forældresamarbejde, eller at det fyldte noget i de tre praktikforløb.

»Jeg mødte ikke nogle forældre i praktikken, selvom det ellers havde været oplagt. Den eneste kontakt var, hvis vi lige hilste kort i forbindelse med aflevering af børnene om morgenen. Jeg var heller ikke med til forældremøder eller skole-hjem-samtaler,« fortæller den 26-årige lærer.

Uddannelseschef: Alt kan ikke gøres obligatorisk
Det er dog ikke helt umuligt at blive klog på forældre gennem læreruddannelsen. På Københavns Professionshøjskole er det muligt at tilvælge et frivilligt specialiseringsmodul, der blandt andet fokuserer på forældresamarbejde. Her afholder de studerende fiktive forældremøder, svarer på mails fra fiktive forældre og taler om mulige scenarier, hvor man som lærer skal håndtere konflikter og henvendelser fra forældrene. En af dem, der valgte modulet, er Emily Katrine Funder, der blev færdiguddannet i 2017 fra UCC.

»Jeg valgte modulet, da jeg overhovedet ikke følte mig rustet til forældresamarbejdet. Efterfølgende var alle på kurset enige om, at det virkelig var givende, da vi rent faktisk lærte, hvordan vi som færdiguddannede håndterer forældre. Det var vi ikke blevet undervist i før,« siger Emily Katrine Funder.

Som færdiguddannet bruger hun i dag meget af den viden, hun fik med fra undervisningen, når hun er i dialog med forældrene, og hun er ikke er i tvivl om, at det burde være obligatorisk.

Det ønske afviser uddannelseschef for læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Lis Madsen. Hun begrunder det med, at både politikere og interesseorganisationer gerne vil indføre obligatoriske fag på de lærerstuderendes skema. Nogle har ifølge Lis Madsen foreslået et obligatorisk kursus i antiradikalisering, mens Sex & Samfund mener, at alle lærerstuderende bør have seksualundervisning på skemaet.

»Der er så mange ting, som man gerne vil klæde de studerende på til, men læreruddannelsen kan ikke rumme alt,« siger Lis Madsen.

De studerende skal altså ikke regne med, at det frivillige fag, der blandt andet behandler forældresamarbejde, bliver obligatorisk lige foreløbigt, selvom Lis Madsen erkender, at der kan være behov for at gøre mere ud af undervisningen på området.

»Der kan sagtens være nogle steder, hvor forældresamarbejdet ikke har et tilstrækkeligt stort fokus, og det vil jeg kigge nærmere på og se på, hvordan vi kan styrke,« siger hun.

Julie Holst Ramsby og Katrine Skov Sørensen er journaliststuderende.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden