Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
På Kildegårdskolen i Herlev har eleverne de seneste år arbejdet med børnerettigheder og blandt andet lavet 'klassechartre' for god opførsel.
Foto: Privatfoto: Laila Jensen

På Kildegårdskolen i Herlev har eleverne de seneste år arbejdet med børnerettigheder og blandt andet lavet 'klassechartre' for god opførsel.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere børn skal lære om deres rettigheder - og hinandens

En ny hjemmeside skal gøre det let og konkret at bygge børns rettigheder ind i undervisningen. De første erfaringer viser, at børn trives bedre og mobber mindre, når de kender deres egne og ikke mindst hinandens rettigheder.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Konventionssikrede børnerettigheder kan være abstrakte, svært definerbare størrelser, der handler om børn i fjerne, forarmede lande.

De kan også være udsmykkede toiletter på en dansk folkeskole. Et sæt særligt udvalgte aftaler for samværet i klassen. Eller en 'tryghedsvandring' til rare og ubehagelige steder på skolen. Og så kan de være lig med mindre mobning, bedre trivsel og større glæde ved at gå i skole.

Det er i hvert fald de foreløbige erfaringer fra syv danske skoler, som de seneste år har haft særligt fokus på FN’s børnekonvention i samarbejde med Unicef.

Børn, der arbejder med rettigheder, forstår godt, at de ikke altid har ret – de har rettigheder, men de har ikke nødvendigvis ret

I dag lancerer Unicef en digital platform, der skal hjælpe med at få børnerettigheder ud på resten af landets skoler. Der sker nemlig helt særlige ting, når man bringer de ellers abstrakte rettigheder helt ned i skolebordshøjde, fortæller Unicef's børne- og ungechef, Anne Mette Friis.

»Når man arbejder med børns rettigheder, har det vist sig at have nogle konkrete resultater på trivsel, på inddragelse og andet, som står direkte i folkeskolens formål. Men det kan virke meget abstrakt, og derfor har vi lavet en portal, der skulle være lige til at gå til for alle,« siger hun.

Træne at sige sin mening

Umiddelbart er der måske langt fra grundlæggende konventionsrettigheder som retten til mad, skolegang og beskyttelse til udfordringer som ulækre skoletoiletter og lille indflydelse på skolen, hvor rettighederne har relevans for de fleste danske børn.

Men Unicef-projektet fokuserer både på de mest basale rettigheder og dem, der ligger tættere på danske børns hverdag, fortæller Anne Mette Friis.

»Børnekonventionen er sat i verden for at støtte børn, og mange steder handler det om at sikre, at de har det liv og den form for beskyttelse og omsorg, de har ret til. Men i og med at det behov er opfyldt for mange børn i Danmark, bliver et rigtig væsentligt behov her, at man også lærer at give udtryk for sine meninger,« siger hun.

Den nye platform rummer undervisningsmateriale og inspiration til, hvordan man kan arbejde med børnerettigheder i undervisningen. Alle projekterne er bundet op på børnekonventionen, og mange hæfter rettighederne op på ting, der har direkte relevans i børnenes hverdag, blandt andet hvordan de selv kan være med til at præge livet på skolen og udtrykke deres holdninger i det hele taget.

»Det betyder ikke, at børn skal bestemme alt. Det betyder bare, at de skal trænes i at udtrykke meninger, holdninger og synspunkter, og at voksne måske skal trænes i at lytte til dem. Børn, der arbejder med rettigheder, forstår godt, at de ikke altid har ret – de har rettigheder, men de har ikke nødvendigvis ret,« siger hun.

Rettigheder øger trivslen

Et af de steder, hvor skoleelever lærer om deres rettigheder, er på Kildegårdskolen i Herlev. Skolen er certificeret af Unicef som en såkaldt rettighedsskole og har i den forbindelse arbejdet med en del af det materiale, der nu er tilgængeligt på Unicefs platform.

Det har blandt andet betydet, at hver af skolens klasser har skullet lave et såkaldt klassecharter – en ramme om, hvordan man skal være sammen i klassen, som tager udgangspunkt i udvalgte dele af børnekonventionen. Og så har skolen har fået et ’rettighedsråd’, der fungerer lidt ligesom elevrådet og lægger kursen for arbejdet med børns rettigheder på skolen.

På Kildegårdskolen i Herlev indebærer børnerettigheder at række hænderne ud mod hinanden og verden. Alle skolens børn har lavet deres egen hånd i forbindelse med et af forløbene.
Foto: Privatfoto: Laila Jensen

På Kildegårdskolen i Herlev indebærer børnerettigheder at række hænderne ud mod hinanden og verden. Alle skolens børn har lavet deres egen hånd i forbindelse med et af forløbene.

Blandt rådets første indsats var en handleplan for skolens toiletter. Dem var der mange af eleverne, der ikke følte sig trygge på, viste det sig, da de sammen med lærere gik på 'tryghedsvandring' og udpegede rare og utrygge steder på skolen.

Det øjeblik, børn kender deres rettigheder, kan handle på dem og føler, de bliver hørt i deres hverdag, synes de, det er sjovere at gå i skole

Takket være tiltag som oppyntningskonkurrence og toiletpatruljer er det ikke længere et problem, fortæller Laila Jensen, der er lærer og overordnet koordinator for rettighedsarbejdet på skolen.

»Vi har lavet de samme trivselsundersøgelser og baseline-undersøgelser, da vi startede og nu, og vi kan se, at trivslen er blevet bedre, og også at trygheden er steget – ikke mindst omkring toiletterne,« siger hun.

Hun sidder selv med i rettighedsrådet og inddrager også børnerettigheder i en stor del af både almindelige skoleforløb og temauger. I alle sammenhænge oplever hun, hvordan det påvirker børnenes trivsel, at de er bevidste om børnekonventionen.

»Det øjeblik, børn kender deres rettigheder, kan handle på dem og føler, de bliver hørt i deres hverdag, synes de, det er sjovere at gå i skole. Det er en tilgang til tingene, et menneskesyn og et børnesyn, der præger hele den måde, man møder børnene på,« siger hun.

Voksne skal lære at lytte

Netop det anderledes menneskesyn, som arbejdet med konventionsrettighederne fører med sig, er også en helt central pointe for Unicefs Anne Mette Friis.

»Mange lærere siger, at de lytter til børn, men lytter man virkelig til børn på samme måde, som man lytter til andre voksne? Det gør man jo ikke. Den erfaring, som skal til for at lytte til børn, mangler, og det forum, hvor børn skal træne deres demokratiske deltagelse, mangler også,« siger hun.

Selvom de fleste nok synes, at de allerede lytter til børnene, har mange lærere og pædagoger svært ved at skabe rammer, hvor eleverne reelt kan ytre sig helt frit og selv tage styringen, fortæller Anne Mette Friis.

På rettighedsskolen Langelinjeskolen på Østerbro i København undersøgte Unicef inden projektstart, hvor mange børn der turde sige, hvordan de har det i klassen. Det turde kun halvdelen – og det på en skole, der på mange måder kan betragtes som en overskudsskole.

Derfor er det en helt central indsats i Unicefs forløb at påvirke rammerne for, at børn reelt har mulighed for at blive hørt på skolerne. Nok er udgangspunktet, at børn skal lære om deres rettigheder, men rettighedsforløbene handler i lige så høj grad om at lære skoleledelsen og lærerne, hvordan man skaber rammer, som børn kan udtrykke sig ærligt indenfor.

»Man skal være villig til som voksen at sætte tid af til, at man diskuterer og taler om rettigheder, deltagelse, trivsel, dannelse og den slags ting – alle de der bløde værdier. Og så skal de voksne også lære at bruge tid på at lytte og at lave undersøgelser blandt børn, hvor de får sagt deres mening,« siger Anne Mette Friis.

Mine – og dine – rettigheder

De foreløbige erfaringer fra rettighedsskolerne lyder, at arbejdet med børnekonventionen fører til øget trivsel og mindre mobning. Det handler ikke kun om, at børnene føler sig hørt og i stand til at påvirke skolen, men også at arbejdet med børnekonventionen påvirker, hvordan børnene opfører sig over for hinanden, fortæller Anne Mette Friis.

»Noget af det, der er rigtig spændende, er det dualistiske forhold, der ligger i rettighederne. ’Når jeg har de rettigheder, har du det også, og så er mine ikke vigtigere end dine’. På den måde handler det både om, at de lærer deres egne rettigheder, og at de lærer, at alle har de samme behov og rettigheder,« siger Anne Mette Friis.

Den pointe oplever Laila Jensen også som helt central i rettighedsarbejdet. På Kildegårdsskolen har børnenes samspil med andre både været et udtalt fokus for flere af de enkelte forløb og et bredere udbytte, som hun har kunnet se i eleverne og klassernes måde at omgås hinanden på.

»Det handler om at have tanke for andre end sig selv. Vi snakker meget om klassens fællesskab og at kunne indgå i det, men det er også fællesskabet udadtil, det vi kalder at række hænderne ud mod hinanden og mod verden – at forholde sig åbent til andre og blive rustet til at indgå i fællesskaber,« siger hun.

På den måde har rettighedsarbejdet både en positiv effekt på det enkelte barns trivsel og forståelse af eget værd og på hele klassens og skolens samvær, og særligt i dag er det en vigtig og unik kombination, mener Unicefs børne- og ungechef.

»Vi snakker meget om denne her narcissistiske curling-generation, hvor det hele er 'mig-mig-mig', og det er bare ikke særlig brugbart i en klassesammenhæng. I det her arbejde er det både mig og dig, det handler om – at vi alle sammen har de samme behov og rettigheder,« siger Anne Mette Friis.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden