Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen præsenterede ghettoudspillet på et pressemøde i Mjølnerparken 1. marts.
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Regeringen præsenterede ghettoudspillet på et pressemøde i Mjølnerparken 1. marts.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik: Det indeholder aftalen om sprogprøver

Se her, hvad den nye ghettoaftale indeholder på folkeskoleområdet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen har netop indgået en aftale om bekæmpelse af parallelsamfund på undervisningsområdet med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti uden om folkeskoleforligskredsen.

Aftalen betyder blandt andet, at alle 0.-klasseselever på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i udsatte boligområder, skal bestå en sprogprøve i dansk, for at de kan starte i 1. klasse.

Aftalen giver også staten kompetence til at lukke skoler, der i mere end tre år i træk ikke leverer en tilfredsstillende indsats.

Få overblik over aftalen her, og læs en forklaring af, hvad aftalens tre hovedinitiativer betyder.

Aftalen indeholder tre hovedinitiativer.

  • Sprogprøver i 0. klasse på grundskoler med høj andel af børn fra udsatte boligområder
  • Konsekvent indgriben over for skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner med vedvarende dårlige resultater
  • Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck for forældre til elever i folkeskolen

Sprogprøver i 0. klasse

Aftalen betyder, at på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der inden for de seneste tre år har været på regeringens såkaldte infrastrukturliste, skal alle elever i 0. klasse bestå en sprogprøve for at kunne starte i 1. klasse.

Starten i 1. klasse kan kun udskydes en gang.

Første sprogprøve gennemføres ved skolestart. Består børnene den, er de klar til at starte i 1. klasse året efter. Gør de ikke, skal de til en ny sprogprøve i februar. Består barnet heller ikke den, er der en tredje sprogprøve inden skoleårets afslutning.

Elever, som ikke består en sprogprøve, skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb inden næste prøve, som foregår delvist i og delvist uden for klassen.

Hvis barnet ikke består den tredje prøve, er der mulighed for at tage en fjerde sprogprøve i sommerferien. I den forbindelse kan forældrene lade barnet gå på sommerskole mod en egenbetaling på 500 kr. om ugen.

I »helt særlige tilfælde« kan skolelederen beslutte alligevel at lade barnet starte i 1. klasse, hvis det »ligger på grænsen til et positivt resultat«.

Statslig indgriben over for skoler

Aftalen indfører også nye statslige sanktionsmuligheder over for skoler, der ikke leverer tilstrækkeligt gode resultater.

Sanktionsmulighederne betyder blandt andet, at staten får kompetence til at lukke en skole, hvis den er i statsligt tilsyn og efter tre år ikke har opfyldt de mål, der er opstillet for kvaliteten.

I dag udtager det statslige tilsyn skoler til kvalitetstilsyn, hvis der i et skoleår er mindst en indikator, som skolen ikke lever op til. Staten tilbyder vejledning og kan give kommunen pålæg om rådgivningsforløb og handlingsplan for skoler, der ikke leverer tilstrækkeligt.

Som noget nyt skal handlingsplanen fremover godkendes af Undervisningsministeriet.

Hvis en skole efter tre år stadig er i tilsyn og ikke har opfyldt de opstillede mål, kan staten med aftalen pålægge kommunen at lukke skolen.

Aftaleparterne er også enige om at skabe mulighed for at gribe ind og lukke skoler hurtigt, hvis der er særlige udfordringer som bandeproblematikker, omfattende social kontrol eller mange voldssager.

I dag er der ingen bagkant for, hvor længe skoler kan være i tilsyn uden yderligere indgreb.

I skoleåret 2016/2017 var ca. 60 skoler i tilsyn, heraf ca. 7 skoler i distrikter, der omfatter ghettoområder. Ingen skoler har fået pålæg fra staten.

Skolernes præstation vurderes i dag ud fra blandt andet resultaterne af de nationale test i dansk og matematik, folkeskolens afgangsprøver og løfteevnen baseret på elevernes sociale baggrund.

Aftalen tilføjer nye, endnu ikke fastlagte faktorer. Det kan være omfanget af snyd til eksaminer eller antallet af bortviste elever. Desuden skal det undersøges, om vold på skolen eller religiøs chikane kan indgå.

Bortfald af børnechecken

Endelig betyder aftalen, at forældre mister børnechecken i et kvartal, hvis et barn har mere end 15 procent ulovligt fravær i det kvartal. Fravær er ulovligt, når det ikke skyldes f.eks. sygdom og ikke er godkendt af skolelederen.

Skolelederne får pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, hvis en elev har mere end 15 procent fravær i et kvartal. Herefter beslutter kommunalbestyrelsen, om forældrene skal miste børnechecken.

Elever med handicap, autisme og lignende skal undtages.

Når kommunen underrettes om, at en elev har mere end 15 procent fravær, skal den efter omstændighederne afholde en børnesamtale og eventuelt sætte gang i yderligere indsatser.

Aftalen træder i kraft efter næste folketingsvalg fra skoleåret 2019/2020.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden