Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fremover skal børn i 0. klasse i udvalgte områder bestå en danskprøve for at få lov til at rykke op i 1. klasse.

Fremover skal børn i 0. klasse i udvalgte områder bestå en danskprøve for at få lov til at rykke op i 1. klasse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen indgår aftale om stopprøver uden om forligskredsen

Undervisningsministeren går uden om folkeskoleforligskredsen og lander en aftale om stopprøver i 0. klasse med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen indfører stopprøver i 0. klasse i udvalgte områder.

Det står klart, efter at undervisningsminister Merete Riisager (LA) onsdag har landet en aftale om de såkaldte sprogprøver med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Dermed vender ministeren ryggen til forligskredsen på skoleområdet, som også tæller SF og de Radikale.

»Børn og unge fortjener lige muligheder i skole- og uddannelsesliv. Det kræver blandt andet, at forældre løfter deres ansvar, så børn, der er født og opvokset i Danmark, kan dansk, når de begynder i 1. klasse,« siger Merete Riisager i en pressemeddelse.

Sprogprøverne har været en central del af regeringens storstilede ghettoudspil, og og der afsættes 76 millioner kroner om året til delaftalen.

Regeringen opfatter aftalen som et »tillæg« til folkeskoleforliget, fremgår det af aftaleteksten.

Aftalen vil først gælde efter næste folketingsvalg, hvis der stadig er flertal. På den måde undgår aftalepartierne at bryde forliget, hvor sprogprøverne ellers er forligsbelagt.

Central del af ghettoplan

Stopprøverne i børnehaveklassen skal målrettes skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i udsatte boligområder, der inden for de seneste tre år har figureret på ghettolisten.

Eleverne får tre forsøg til at bestå prøven i løbet af skoleåret. Hvis de dumper den første, vil de blive tilbudt sprogundervisning. Dumper de alle tre forsøg, vil eleverne blive tilbudt et intensivt sprogkursus hen over sommerferien. Kurset er for egen regning og koster 500 kroner om ugen.

Herefter følger en ny prøve, og dumper eleverne også her, kan de ikke rykke op i 1. klasse. I stedet må eleverne gå 0. klasse om.

Der kan dog være »helt særlige tilfælde«, fremgår det af aftaleteksten, hvor skolelederen kan beslutte, at en elev alligevel kan fortsætte i 1. klasse.

Formålet med prøverne er at sikre, at børn med udenlandsk baggrund får lært dansk og ikke halter efter etnisk danske børn i skolen.

»Nu bliver det virkelig muligt at hjælpe de børn, der desværre kommer i skole uden at kunne tale ordentligt dansk. De er så langt bagud på point, at de risikerer aldrig rigtig at indhente det,« siger integrationsordfører Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet.

Hos SF er der imidlertid skarp kritik af stopprøverne:

»For mig er det et voldsomt brud med den måde, man driver folkeskole på, at det er undervisningsministeren, der skal lave dumpeprøver i 0. klasse,« siger SF's undervisningsordfører, Jacob Mark.

Økonomisk straf og skolelukning

Aftalen indeholder også en række nye sanktionsmuligheder. Hvis en skole i flere år klarer sig fagligt dårligere, end man kunne forvente, skal staten i yderste konsekvens kunne overtage ledelsen af skolen eller helt lukke den ned.

Netop den del er tidligere blevet mødt med skarp kritik af både Skolelederforeningen og af KL.

Som led i aftalen bliver det også muligt at give et økonomisk smæk forældre, hvis børn har højt fravær. Har en elev mere end 15 procent ulovligt fravær, mister forældrene børnechecken i tre måneder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden