Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Blachman har ret i, at vi er nødt til at overveje, om der er plads nok til kreativitet i folkeskolen, mener Morten Bo Eilersen Larsen (th.). »Vi har simpelthen for travlt med at rende rundt og opfylde alle de her mål,« siger han.
Foto: Pressefoto: DR

Blachman har ret i, at vi er nødt til at overveje, om der er plads nok til kreativitet i folkeskolen, mener Morten Bo Eilersen Larsen (th.). »Vi har simpelthen for travlt med at rende rundt og opfylde alle de her mål,« siger han.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skolen fra Blachman på Skemaet: Debatten om kreativitet i folkeskolen var eksperimentet værd

'Blachman på Skemaet' blev ikke helt, som den medvirkende skole havde håbet. Men programmet var nødvendigt for at få hul på debatten om, hvor svære kår kreativiteten har i folkeskolen, siger lærer og skoleleder.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thomas Blachman og tv-kameraerne har for længst forladt Frydenhøjskolen i Hvidovre.

Tv-programmerne er også rullet hen over skærmen i mange af landets stuer. Og debatten har raset - og raser flere steder endnu. Om programmets hovedperson, Thomas Blachman, og om signalværdien i at lade en mand uden faglige forudsætninger lede et undervisningsforløb i folkeskolen.

Til gengæld har der endnu ikke været megen debat om, hvordan der bliver plads til mere kreativitet i en folkeskole, der i stigende grad er præget af faste rammer, karakterer og nulfejlskultur. Det var det spørgsmål, der fik Frydenhøjskolen i Hvidovre til at åbne klasselokalerne for Blachman i første omgang, og det fortjener mere opmærksomhed, end tv-programmerne har kastet af sig, mener skoleleder Gerhard Grubb Waaentz.

»Et stykke hen ad vejen synes jeg, vi er lykkedes med at rejse den debat, men den handler måske nok mere om Blachman end om kreativitet i folkeskolen og at drøfte, hvad det er, vi vil med folkeskolen. Der håber jeg, debatten også når hen,« siger han.

Gik med på Blachman-præmis

Da Gerhard Grubb Waaentz i første omgang fik præsenteret ideen til programmet, lagde han især vægt på, at det handlede om at bringe et menneske ind i folkeskolen, som havde nogle af de samme holdninger som skolen selv, og som greb det an med en udefrakommendes perspektiv.

»Det lød spændende – ikke så meget, fordi det var Blachman, men mere fordi der var nogen, der ville sætte spørgsmålstegn ved det her med, at vi som skole er ved at blive lidt for præstationspræget og lidt glemmer, at kreativitet også er et vigtigt parameter for at danne hele mennesker.«

Skolelederen er enig i en del af den kritik, der er blevet rejst af, at det færdige program handler så meget om Blachman. Projektet på skolen byggede i høj grad på konkrete didaktiske midler og mål, og det fremgår ikke så tydeligt i de færdige programmer, som han gerne havde set.

»Vi ved jo godt, at når man tager en type som Blachman med, så er det klart, at det er hans navn, der sælger billetter, og vi var udmærket klar over, at det også kunne give nogle bølgeskvulp bagefter. Vi var indforstået med, at det var den præmis, vi gik ind på, når vi valgte at gå med i programmet,« siger Gerhard Grubb Waaentz.

Kunne man ikke have rejst debatten gennem dygtige, fagligt funderede lærere i stedet for at lade en mand uden kendskab til folkeskolen komme ind og stå for forløbet?

»Hvis vi havde haft en lærer-vinkel på det, var det ikke blevet sendt på DR1 i bedste sendetid. Man må erkende, at hvis man vil ud med sit budskab, må man gå lidt på kompromis en gang imellem. Jeg synes dog ikke, vi er gået så meget på kompromis, at vi ikke kan stå inde for det – vi har fået et okay resultat.«

Kreativiteten er blevet klemt ud

Gerhard Grubb Waaentz ærgrer sig dog over, at den debat om kreativitetens vilkår i folkeskolen, som var målet med Frydenhøjskolens medvirken i programmet, har fyldt så lidt i den efterfølgende debat.

»Vi har en flok elever, der er blevet så fokuseret på faglighed og kundskaber, at de måske glemmer, at der også er andet. Derfor ville vi gerne rejse denne her debat om folkeskolen. Ikke fordi, vi synes, vi har en dårlig folkeskole, men vi synes, vi i hvert fald skylder hinanden at få diskuteret, om vi gør de rigtige ting,« siger han.

Morten Bo Eilersen Larsen er lærer på Frydenhøjskolen og var en af de fremtrædende personer i forløbet. Han synes, programmets grundpræmis om at bringe fokus på kreativitet i skolen er væsentlig, fordi han oplever, at kreativiteten i vidt omfang har måttet vige for en stigende »akademisering« af folkeskolen.

»Jeg har været lærer i 17 år. Da jeg startede, var der flere gange om året klasser, der havde en teaterforestilling eller noget andet. Det er der ikke nogen, der har mere, for vi har simpelthen for travlt med at rende rundt og opfylde alle de her mål, fordi man i 9. klasse skal nå det, man førhen ville nå i 1. g,« siger han.

Rammerne for folkeskolen er efter hans mening blevet fokuseret så snævert på læringsmål, resultater og afgangsprøver, at skoleåret bliver et kompakt forløb fyldt med prøver, evalueringer og direkte forberedelser til de afsluttende prøver i 9. klasse.

I sådan en virkelighed er det svært at finde tid og plads til at lave undervisning, der ikke passer snævert ind i den måde, afgangsprøver og evalueringer måler læringsudbyttet på, oplever han.

»De rammer, politikerne har stukket ud for, hvordan man skal lave skole, er så snævre, at det kan være svært af sig selv at få tid og plads til at træne kreativitet,« siger Morten Bo Eilersen Larsen.

Hvilke mennesker vil vi skabe?

Morten Bo Eilersen Larsen oplevede helt konkret, hvor vanskelige kår kreativiteten har, i kølvandet på tv-programmet.

Som led i projektet indgik skolens lærere og pædagoger i et forløb med to kreativitetsforskere fra Aalborg Universitet, som lærte dem forskellige metoder til at træne og stimulere elevernes kreativitet. Efterfølgende gennemførte Morten Bo Eilersen Larsen og de øvrige lærere på årgangen det samme undervisningsforløb som Thomas Blachman i skolens øvrige 8.klasser.

Det blev Morten Bo Eilersen Larsen selv så opslugt af, at han forberedte materiale til at gå videre med projektet i sin ugentlige times understøttende undervisning, efter at forløbet sluttede.

Da programmerne flere måneder senere blev sendt, undrede hans elever sig. Havde han ikke sagt, at de skulle fortsætte med det der kreativitetstræning?

»Vi havde ikke haft tid til at røre ved det en eneste gang,« siger Morten Bo Eilersen Larsen.

Det har han efterfølgende sørget for, at de fik. Men forløbet illustrerer meget godt, hvor svært det er at finde plads til kreativitet inden for folkeskolens rammer, siger Morten Bo Eilersen Larsen. Og efter hans mening bør vi spørge os selv en ekstra gang, om effekten af det er ønskværdig.

»Man må nok overveje, som Rane Willerslev siger i programmet, hvad det er for mennesker, vi vil have ud på den anden side. Er det kun bogholdere - uden at der skal lyde et ondt ord om dem? Vi har også brug for nogen, der kan tænke lidt anderledes.«

Udfordrende for både lærer og elever

Fordi folkeskolen i så høj grad er indrettet til en anden type læring, var det en udfordring for både Morten Bo Eilersen Larsen og eleverne at vænne sig til den tilgang, der prægede kreativitetsforløbet.

For eleverne bestod det nye blandt andet i øvelser, hvor målet var, at de skulle lave fejl og fejre dem med så store jubelscener som muligt, eller hvor de skulle trække en række forskellige billedkort og kombinere genstandenes egenskaber til en helt ny idé.

For Morten Bo Eilersen Larsen krævede det en helt anderledes tilstedeværelse at give eleverne plads til at tænke kreativt. En af beskederne fra kreativitetsforskerne fra Aalborg Universitet var, at man helst ikke skal bedømme eleverne undervejs i idéprocessen, fordi det stopper den kreative proces.

Faktisk skal man helst lade helt være med at kigge på dem, fordi eleverne også aflæser signaler i et blik. Det var stik imod Morten Bo Eilersen Larsens vane med at gå rundt i klasselokalet og lytte til eleverne, når der er gruppearbejde.

»Det udfordrede min lærerfaglighed på en måde, så jeg har tænkt rigtig meget over det sidenhen, når jeg underviser almindeligt. Prøv at vente med at bedømme dem, vent med at feje noget af bordet, som måske umiddelbart lyder forkert, lad os prøve at grave ned i fejlen og se, om den gemmer på noget, som er meget mere værd, end at jeg lige kan sætte hak ved et mål om, at vi har lært berettermodellen,« siger han.

Det lyder, som om det kræver lang tid og mange ressourcer at nå frem til en god idé, og ser man f.eks.  på et andet tv-program, Løvens Hule, skorter det jo ikke på folk med kreative ideer. Hvorfor skal man bruge mange ressourcer i skolen på at træne eleverne til noget, som nogle kan helt af sig selv?

»Det at tænke kreativt handler ikke om at profitmaksimere og skulle ud at være iværksætter. Det handler også om at løse helt almindelige udfordringer i tilværelsen og om det, der står i folkeskolens formålsparagraf om den almene udvikling af det hele menneske. For mig som lærer handler det mere om, at det kunne være spændende, hvis vi i fremtiden fik politikere, skraldemænd, skolelærere eller journalister, der kunne tænke mere ud af boksen, frem for at vi alle sammen bliver skubbet i retning af en nulfejlskultur, hvor vi kan sætte hak ved alting,« siger han.

Mod til at omfavne sine fejl

Et andet centralt mantra i forløbet var, at man skal fejre sine fejl, fordi hver fejl kan betyde, at den næste idé, man får, bliver virkelig god.

Den tilgang til fejl og skævheder betød, at mange elever fik chancen for at se på sig selv og hinanden på en ny måde, siger Morten Bo Eilersen Larsen.

»Det gælder rigtig mange i klassen, at de har fået omkalibreret deres verdensbillede. Er man et dårligt menneske, bare fordi man er en udfordret læser? Nej, gu' er man da ej. Vi har jo allesammen noget, som er svært, og i stedet for at undgå det, kan man prøve at omfavne det,« siger han.

Netop derfor håber både han og skoleleder Gerhard Grubb Waaentz, at debatten nu kommer til at handle mere om, hvordan man kan skabe mere plads til kreativitet i folkeskolen.

»Eleverne på vores skole rykkede sig, fordi de arbejdede med at turde at tænke anderledes. Det kan være svært i en folkeskole og i en alder, hvor der sker rigtig meget andet, og hvor det er vigtigt at føle sig som en del af gruppen. Det kræver mod, og det er noget at det, jeg tænker, er vigtigt ved det her. Hvis vi kan få vores elever til at turde stå lidt ud i mængden, er vi nået langt,« siger Gerhard Grubb Waaentz.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden