Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der var masse af tomme stole, da flere fynske skoler i sidste uge havde inviteret forældrene til debatmøder.
Foto: Finn Frandsen /Ritzau Scanpix

Der var masse af tomme stole, da flere fynske skoler i sidste uge havde inviteret forældrene til debatmøder.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoleledere: Forældre skal tage mere ansvar for fællesskabet

Det er blevet sværere at få forældrene til at engagere sig i skolens fællesskab, oplever flere skoleledere. Selv om skolen lokker med spændende oplæg, møder der kun få op, når der skal findes kandidater til skolebestyrelsen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Vissenbjerg Skole onsdag i sidste uge holdt opstillingsmøde til skolebestyrelsen, havde den fynske skole besluttet også at invitere en foredragsholder fra Børns Vilkår til at fortælle om, hvordan forældre kan hjælpe deres børn, så de ikke kommer galt afsted med billeddelinger og mobning på nettet.

»Netetik er en af vores største problematikker overhovedet, hvor forældrene efterspørger, at vi som skole gør mere. Det er brandaktuelt, og vi har også møgsager med piger, der havner i dumme situationer,« fortæller skoleleder Per Helding Madsen.

Ud over at sætte fokus på en aktuel problemstilling, så var skolens håb, at foredraget kunne være et trækplaster, så flere forældre kom til mødet om det kommende skolebestyrelsesvalg.

Men planen slog fejl.

Ud af skolens ca. 740 forældre dukkede kun 16 op.

»Det er stærkt utilfredsstillende. Jeg bliver ikke ærgerlig mere, men jeg undrer mig over, at der ikke er mere overskud til at engagere sig i sine børn,« siger Per Helding Madsen.

Han står ikke alene med sin oplevelse. Samme aften have flere andre folkeskoler på Fyn møder om skolebestyrelsesvalget.

På Hjalleskolen, der har 570 elever, havde man valgt at invitere foredragsholderen Anette Prehn til at fortælle om, hvordan man kan styrke børns mentale velbefindende.

26 forældre dukkede op.

Og på Rasmus Rask Skole mødte cirka 40 forældre op til mødet, hvor familievejlederen Lola Jensen holdt oplæg.

»Det går den forkerte vej. Jeg synes, at det er forkert, at når der kommer et hit som Lola Jensen, så kan vi kun besætte en tredjedel af de stole, som vi har sat op. Det var et rigtigt godt oplæg, som jeg gerne ville have delt med flere forældre,« siger Rasmus Rask Skolens leder, Lasse Bach Sørensen.

En krise i samarbejdet

På alle tre skoler ærgrer skolelederne sig over, at der ikke kom flere forældre. Ikke på grund af udgifterne til foredragsholderen, heller ikke på grund af alle stolene, der var stillet op til ingen nytte, men fordi de oplever, at det bliver gradvist sværere at lave skole i fællesskab med forældrene.

»Vi er lidt i krise omkring samarbejdet. Vi har lige fået lavet en tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene, som faktisk er ganske pæn. Men det er ikke nok, at man har tillid til skolen. Man skal også bidrage med sin tilstedeværelse, så vi i fællesskab kan gøre det bedst mulige for eleverne,« siger Per Helding Madsen.

Louise Theil, der er skoleleder på Hjalleskolen, fremhæver, at folkeskolens formålsparagraf i allerførste linje fremhæver, at skolen »i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder.«

Hun havde inviteret Anette Prehn til at tale om udvikling af vedholdenhed, mod og robusthed, fordi hun oplever, at de problematikker fylder meget. Med oplægget ville hun grundlægge et samarbejde med forældrene, før tingene går skævt.

»Hvis det senere hen går galt, og nogle af børnene oplever udfordringer, så peger forældrene jo pilen tilbage på os,« siger Louise Theil.

Hun har været skoleleder i halvandet år og er ærgerlig over den manglende forældretilslutning.

Per Helding Madsen har været skoleleder i en årrække og har gennem årene registeret en støt faldende tilslutning til de fælles skolemøder.

»Jeg havde ingen forventning om, at alle forældre skulle møde op, men jeg kunne ønske mig, at i hvert fald kontaktforældrene kom, så man kunne tage pointerne med videre ud til forældremøderne i klasserne, så det ikke er den enkelte lærer, der står alene med det,« siger han.

Stor interesse for egne børn

Alle tre skoleledere understreger, at der trods alt er større forældreopbakning, når det handler om konsultationer eller forældremøder i klassen. Men også her falder fremmødet.

»For nogle år siden var det utænkeligt, at man ikke smed alt, hvad man havde i hænderne, for at komme til forældremøde og høre om børnenes undervisning og dagligdag, men her daler engagementet også,« siger Per Helding Madsen.

Louise Theil oplever, at det manglende fremmøde til de fælles arrangementer står i skarp kontrast til forældrenes engagement i deres egne børn.

»Når der er noget, som handler om deres eget barn, så tropper de jo op lige med det samme,« siger hun.

Samme oplevelse har Per Helding Madsen:

»Der er en stor tendens til, at man er mere optaget af sit eget barn og mindre af fællesskabet.«

Samme tendens i foreninger

På Hjalleskolen er skolebestyrelsesformand Michael Wamberg ikke overrasket over det beskedne fremmøde.

»Sådan er tidens tand i øjeblikket. Jeg har også været aktiv i fodboldklubben og rideklubben, og mine døtre har gået til gymnastik. Alle steder vil man gerne have forældrene til at blive lidt længere, men forældrene går, når kampen er forbi, eller deres eget barn har været på gulvet i gymnastikopvisningen,« siger han og fortsætter:

»Sådan er det alle steder. Det drejer sig ikke kun om et skolearrangement en onsdag aften.«

Hans forklaring er, at forældrene dels har for travlt, dels at de nu har en masse elektroniske tilbud derhjemme, som de ikke havde tidligere.

»Alle har travlt med at komme hjem til deres tv og iPad,« siger Michael Wamberg.

Forældre nok til bestyrelsen

På alle tre skoler var foredragsaftenen kombineret med et opstillingsmøde til skolebestyrelserne, og på alle tre skoler lykkedes det at finde engagerede kandidater nok.

»Skolebestyrelsen havde lavet en massiv kampagne, så de var skuffede over, at der ikke kom flere. Dem, der blev valgt, er interesserede og vil rigtig gerne, men det er jo et beskedent grundlag at være valgt på, og det rejser jo spørgsmål om, hvilket mandat man egentlig har,« siger Per Helding Madsen.

På Rasmus Rask Skolen glæder Lasse Bach Sørensen sig over, at pladserne i skolebestyrelsen blev besat. Han har tidligere oplevet at skulle holde flere møder for at få kandidater nok. Men han peger også på, at de 40 fremmødte kun svarer til 7,5 procent af forældrene.

»Hvis der havde været en stemmeprocent på 7,5 procent til et kommunalvalg, så ville man jo tænke ’hvor er demokratiet henne?’« siger han.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden