Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Igennem fire måneder har forhandlerne lagt arm om nye overenskomster.
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Igennem fire måneder har forhandlerne lagt arm om nye overenskomster.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

11 afgørende øjeblikke, der førte til forlig

Forlig eller forligs? Det har konstant været det lurende spørgsmål i de dramatiske overenskomstforhandlinger, hvor særligt lærernes arbejdstid har været en af de største knaster. Få her et overblik over de mest betydningsfulde hændelser i det intense forløb.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

6. oktober 2017: De offentligt ansatte indgår musketer-ed Overenskomstforhandlingerne - og særligt forhandlingerne på lærerområdet - fik fra begyndelsen stor bevågenhed, fordi samtlige faglige organisationer på det offentlige område i efteråret gjorde noget utraditionelt. De valgte at indgå en såkaldt solidaritetspagt - eller musketer-ed, som den også er blevet kaldt - der indebar, at de ville sætte deres forhandlinger på standby, indtil der kom skred i drøftelserne på lærerområdet. Musketer-eden skulle få stor betydning under forhandlingerne.

21. december 2017: Lønmodtagere og arbejdsgivere udveksler krav
Lige før jul udvekslede parterne deres krav til forhandlingerne. Herefter fulgte fire ugers tavshed, fordi fagforbundene havde givet hånd på, at ingen forhandlede, før der blev åbnet for drøftelser om lærernes arbejdstidsaftale. 22. januar 2018 erklærede Anders Bondo Christensen, at der nu var tale om reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid. Dermed lød startskuddet til slutspurten i forhandlingerne.
»Nu er vi i gang. Vi er langt fra i mål, men vi er i gang,« lød det fra Bondo.

23.-27. februar: Sammenbrud over hele linjen
Efter knap en måneds realitetsforhandlinger brød forhandlingerne på det statslige område sammen 23. februar. Tre dage senere opgav KL og de kommunalt ansatte at nå til enighed, og 27. februar kastede også forhandlerne fra regionerne foreløbigt håndklædet i ringen. Risikoen for en storkonflikt var pludselig en realitet.

2. marts: Offentligt ansatte varsler strejke
De offentligt ansattes fagforeninger fandt konfliktvåbnet frem og varslede strejke for ca. 10 procent af deres medlemmer. Omkring 750.000 er ansat i det offentlige, og det betød, at en potentiel storkonflikt ville omfatte omkring 60.000 til 70.000 ansatte i alt. Af dem var 10.900 lærere og pædagoger. Strejken ville træde i kraft 4. april, hvis ikke det lykkedes at finde en løsning inden for fristen.
»Når vi kun udtager 10 procent, så er det, fordi vi ikke er i konflikt med befolkningen, vi har en konflikt med arbejdsgiverne. Derfor laver vi en markering. Den vigtigste ved en konflikt er truslen om den,« lød det fra Anders Bondo.

7. marts: Arbejdsgivere varsler lockout
Fem dage efter de offentligt ansattes strejkevarsel svarede arbejdsgiverne igen med et omfattende lockoutvarsel, der kunne træde i kraft 10 april. Innovationsminister Sophie Løhde (V) varslede lockout af 120.000 ud af 180.000 statsligt ansatte, på det regionale område gjaldt det ca. 70.000 ansatte, og i kommunerne blev 250.000 medarbejdere varslet lockout.
»Jeg er klar over, at sådan en lockout er en stor ting. Men jeg ser ingen anden udvej,« sagde Sophie Løhde.

8. marts: Politikerne begynder at blande sig
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, blandede sig for første gang i de igangværende forhandlinger og opfordrede de offentlige arbejdsgivere til at vise imødekommenhed ved forhandlingsbordet.
»Der er en bodsgang at gå i forhold til lærerne, der blev kørt fuldstændig over ved sidste konflikt,« sagde Thulesen Dahl.

Senere viste også de Radikales leder, Morten Østergaard, sin støtte til lærerne ved at tage afstand fra regeringsindgrebet i 2013, som gjorde op med lærernes arbejdstid, og som nu var et afgørende stridspunkt i de tilspidsede forhandlinger.
»Jeg fortryder, at L409 var skruet sammen på en måde, som efterlod mange i en situation, hvor de måtte lave et kæmpestort oprydningsarbejde,« sagde Morten Østergaard.

Også en række andre politikere tog del i debatten om overenskomstforhandlingerne. Men fra én kant blev der ikke ytret et ord; nemlig S-formand Mette Frederiksen. Derimod kritiserede hun sine politikerkolleger for at blande sig.

28. marts: Forligsmanden udsætter konflikten med 14 dage
Efter sammenbruddet rykkede parterne i Forligsinstitutionen, og 28. marts valgte forligsmand Mette Christensen at udskyde konflikten med 14 dage. På arbejdsgiversiden så både kommunernes og statens forhandlere fortrøstningsfuldt på muligheden for at nå til enighed inden for den nye frist.
»Jeg mener, at med de ting, der er lagt på bordet på nuværende tidspunkt, og som skiller os ad, er der ikke grundlag for at bringe Danmark ud i en ødelæggende stor og lammende konflikt. (…) Dertil er uenighederne ganske enkelt for små,« lød det fra innovationsminister Sophie Løhde (V).

17. april: Skæbnedagen - forhandlinger udskydes igen
Det tegnede til at blive alt eller intet, da forhandlerne fra både stat, regioner og kommuner tørnede sammen til forhandlinger på dagen inden fristens udløb. I 19 timer forhandlede parterne, og flere gange balancerede de på kanten af sammenbrud.
Efter at have sat tiden i stå fra midnat, valgte forligsmanden klokken 5 at udsætte forhandlingsfristen endnu 14 dage i håb om, at en aftale så kunne forhandles hjem. Udsættelsen betød, at en eventuel strejke senest kan træde i kraft 6. maj, og en lockout senest kan begynde 12. maj. Det var anden og sidste gang, forligsmanden kunne bruge den mulighed.

20.-24. april: Højspændte forhandlinger til det sidste
Fredag 20. april troppede forhandlerne igen op i Forligsinstitutionen - denne gang med tandbørster og soveposer. Men søndag aften blev de sendt hjem på pause, og den udvikling kom bag på Anders Bondo:
»Jeg er overrasket. Hvad søren er det, der foregår. Det havde vi ikke set komme,« lød det fra lærerformanden.
Mandag mødtes forhandlerne på det statslige område, men efter kun fem timer blev de sendt hjem igen. Og det var en pessimistisk Sophie Løhde, der forlod Forligsen.
»Det så svært ud, da vi ankom i morges. Og det ser meget svært ud, nu hvor jeg går ud af døren.«

25. april: Første delaftale skaber sprækker i musketer-ed
Natten til onsdag skete der pludselig noget. Den første overenskomstaftale blev indgået, da LO-forbundene lavede en aftale på regionernes område.
To af forbundene på regionernes område, FTF og Akademikernes Centralorganisation (AC), forlod dog forhandlingerne klokken et om natten, og de er dermed foreløbig ikke med i aftalen.
Med nattens aftale mellem LO og regionerne smuldrede musketer-eden, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet:
»Det kan ikke tolkes på anden måde, end at musketer-eden er skudt sønder og sammen nu.«

27. april: Forlig
Efter marathonforhandlinger i mere end 20 timer kom forhandlerne på det kommunale område ud med en aftale på Store Bededag.

»»Jeg er rigtig, rigtig glad for, at vi har en overenskomst for alle. Vi har svar på alle de knaster, som vi har bokset med i fem måneder,« siger Anders Bondo Christensen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden