Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Der er mange ubekendte for skoleledere landet over. Især vokser bekymringen for, at en konflikt vil påvirke de skriftlige eksamener.
Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Der er mange ubekendte for skoleledere landet over. Især vokser bekymringen for, at en konflikt vil påvirke de skriftlige eksamener.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoleleder afventer konflikt: »Vi har en næsten-plan«

På Buskelundskolen i Silkeborg frygter skolelederen, hvordan en konflikt vil påvirke personalet. Foreløbig vil det være »en gave«, hvis udsættelsen holder næste uge ud.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg skal have rettet datoerne på de informationspapirer, jeg har liggende klar.«

På Buskelundskolen i Silkeborg har skolelederen de sidste mange uger været i en venteposition.

Skolen er en af de danske folkeskoler, som blev strejke- og lockoutvarslet under overenskomstforhandlingerne, og skolens leder, Mette Krogslund, har derfor de seneste mange uger været i gang med at planlægge, hvordan det skal forløbe, hvis konflikten bryder ud.

»Vi har en næsten-plan,« fortæller Mette Krogslund.

Med de forlængede forhandlinger, som forligsmand Mette Christensen i morges meldte ud, bliver der i hvert fald ikke konflikt 22. april. Men hvis parterne ikke når til enighed inden den forlængede frist, bliver størstedelen af Buskelundskolens medarbejdere konfliktramt, når strejke og lockout bryder ud.

Det betyder, at mandskabet kun kommer til at tælle Mette Krogslund selv og en lille gruppe lærere og pædagoger. Resten af skolen bliver sat standby af konflikten.

Alligevel er planen, at hverdagen på skolen skal forløbe så tæt på normalt som muligt, fortæller skolelederen.

»Planen er, at de tilbageværende lærere og pædagoger fortsætter i så vid udstrækning, de kan, med de opgaver, de plejer at have. Men hvis der plejer at være 10 pædagoger, og der kun er to, må vi jo reducere antallet af børn efter det - for eksempel ved at sige, at det er en bestemt årgang, der får det tilbud,« siger Mette Krogslund.

Ugelange forberedelser

»Næsten-planen« har Mette Krogslund forberedt over de seneste mange uger, fortæller hun.

»Det har ligget i baghovedet rigtig længe, og allerede inden vi nåede 1. april, kunne man jo se, at det blev svært at nå i mål med forhandlingerne.«

Den helt konkrete planlægning tog fart, efter parterne begyndte møderne i forligsinstitutionen.

En del af planen udsprang i samarbejde med Silkeborg Kommunes skoleforvaltning, som har truffet og koordineret mange af beslutningerne om, hvordan konflikten skal håndteres på kommunens skoler.

For eksempel har kommunen informeret alle skoler om, hvornår og hvordan forældrene skal orienteres ved en eventuel konflikt, så der er fælles fodslag skolerne imellem.

»Alle de ting, man på den måde kan håndtere på forhånd, ligger der et skema og en skabelon for, og det har været en stor hjælp til at finde ud af, hvordan vi tackler denne her situation,« siger Mette Krogslund.

Mange ubekendte

Alligevel er der stadig mange ubekendte for skolelederen, hvis konflikten ender med at ramme.

Hele spørgsmålet om 9.klasses-eleverne, der skal have afviklet deres afsluttende prøver, er for eksempel helt åbent.

»Foreløbig ved vi ingenting. Hvis der løber konflikt hen over de skriftlige eksaminer, som ligger lige der omkring 1. maj, kan de jo ikke afvikles. Jeg forventer, at der kommer en fælles udmelding enten fra kommunens skoleafdeling eller regeringen, hvis det for eksempel bliver rykket ind i sommerferien. Det er jo noget, der kan komme til at gribe ind i mange menneskers liv,« siger Mette Krogslund.

»En ulykkelig situation for alle«

Den allerstørste bekymring for skolelederen er dog, hvordan en eventuel konflikts forløb vil påvirke de ansatte på skolen - ikke mindst lærerne.

Særligt afslutningen på en eventuel konflikt vil være en svær opgave, som hun tænker meget over.

»Jeg kan huske fra '13, at det ikke bare var sådan lige at komme på arbejde, og så var vi i gang igen. Der er jo nogle ting, der skal bearbejdes, fortolkes og reflekteres - sammen og hver for sig, alt efter hvordan slutningen på konflikten bliver,« siger hun.

»For mange er der også økonomi i det her, som rammer. Så... Ja, det er bare en ulykkelig situation for alle.«

En uge mere vil være »en gave«

I første omgang håber Mette Krogslund på, at ventetiden i det mindste kommer til at fortsætte lidt endnu.

»Vi prøver på at tage det som 14 helt almindelige dage, hvor hverdagen fortsætter som hidtil, men hvor vi fortsat vil gå og snakke om, hvad der sker derinde i Forligsinstitutionen - bliver de mon enige, og hvem siger hvad,« siger hun.

Hvis hverdagen kan fortsætte hen over den kommende uge også, vil det betyde, at skolelederen kan nå at få styr på mere af planlægningen af det kommende skoleår, inden en konflikt eventuelt rammer.

Så vil der være flere ting, hun kan tage sig til, hvis hun ender med at sidde tilbage på en konfliktramt skole.

»Vi har første fagfordelingsmøde i næste uge, og det ville næsten være en gave at nå at få det med. Så har jeg det at arbejde med, hvis konflikten kommer, og jeg skal sidde her næsten alene tilbage,« siger hun.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden