Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Stig Nørhald/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingeniørmetoder skal lære elever at fejle sig klogere

En ny undervisningsmetode vil styrke skoleelever i at finde kreative løsninger og lære af fejl ved at lade dem arbejde som ingeniører. Det motiverer, men kræver noget særligt af lærerne, lyder de første erfaringer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tag nogle træpinde, en masse elastikker, et par limpistoler og så meget pap, du kan finde i skolens container.

Kombiner det med en problemstilling, der ligner noget fra virkeligheden. Og lad så dine elever prøve sig frem med at skabe et produkt, der kan løse den.

Nogenlunde sådan lyder opskriften på et forløb i engineering – et nyt begreb, der skal få folkeskoleelever til at finde kreative løsninger og lære af deres fejl ved at efterligne ingeniørers måde at arbejde på.

Begrebet har eksisteret i amerikanske folkeskoler i cirka 15 år, og nu er det på tide, at det slår rod i danske folkeskoler, lyder det fra forfatterne til en ny rapport, der har til formål at bringe engineering ind i folkeskolens naturfagsundervisning.

»Naturfagene trænger til at blive set på en ny måde. Mange elever, der fatter interesse for naturfag, står af igen, fordi de oplever det som meget facitbetonet. I engineering er det helt centralt, at der er mange forskellige måder at løse et problem på, og at eleverne selv har mulighed for at præge løsningen,« fortæller Suzie Auener, der er en af rapportens forfattere og har udviklet undervisningmateriale om engineering.

Dagens bedste fejl

Engineering minder på mange måder om noget, man kender fra forløb i innovation og entreprenørskab. Det handler om at stille en problemstilling op for eleverne, som de skal danne sig deres egen forståelse af og udtænke en løsning på.

Det særlige ved netop engineering-tilgangen er, at løsningen skal udmønte sig i en konkret konstruktion, en prototype, som skal afprøves og forbedres gennem en række test, fortæller Suzie Auener.

Som del af den proces skal eleverne løbende prøve deres prototyper af, sparre med hinanden og ikke mindst lære af de fejl, de laver undervejs.

»En af de ting, der ligger som en fast del af forløbet, er et stop, hvor vi taler om dagens bedste fejl og om, hvad der er en god fejl, og hvordan fejl kan være produktive. For at man overhovedet bliver god til at være innovativ, skal man turde lave fejl, for ellers finder man ikke på nye måder at gøre tingene på, så der ligger en erkendelse i fejlene, som er vigtig,« siger Suzie Auener.

Et andet centralt træk, der adskiller engineering fra den meste anden undervisning, er, at læreren frem for at være en underviser, som kender det rigtige svar og skal lede eleverne hen til det, nærmere er en slags facilitator, som blot skal skabe rammerne for, at eleverne kan finde deres egne svar.

»Det er også en af de helt vanskelige ting for lærerne, at rollen skifter fuldstændig, fordi der pludselig ikke findes en rigtig løsning. I de her forløb er der ikke en facitliste, man lige kan smugkigge i og støtte sig til – det centrale er den samtale, der skal være eleverne imellem og med læreren,« siger Suzie Auener.

Direkte kobling med virkeligheden

Engineering er stadig så nyt et begreb herhjemme, at der endnu ikke findes forskning, der dokumenterer læringsudbyttet.

I USA har forskeren Christine Cunningham arbejdet med engineering i grundskolen i 15 år, og det er hendes arbejde, der danner baggrund for den danske rapport om engineering. Hendes metode med at lade eleverne arbejde som ingeniører er foreløbig blevet afprøvet på folkeskoler i fire danske forsøgskommuner – Holstebro, Horsens, Lyngby-Taarbæk og Vejle Kommune.

En af skolerne er Tvis Skole i Holstebro. Her har lærer Per Milling blandt andet ladet elever i 8. og 9. klasse prøve kræfter med grillpinde, papkasser, elastikker og limpistoler for at finde løsninger til et fremtidsscenarie, hvor der mangler plads til at dyrke grøntsager i byerne. Hans erfaringer med engineering-metoden er gode.

»Eleverne synes, det er rigtig sjovt at lave noget praktisk, som ikke kræver, at man skal sidde bag computeren, og hvor de føler, at de kan gøre et eller andet, som har en meget mere direkte kobling med virkeligheden,« siger han.

Den største forskel, han oplever mellem engineering-forløb og andre projektorienterede forløb, han gennemfører, er, at engineering er mere produktorienteret og typisk fokuserer direkte på at skabe en prototype. Desuden er forløbet kendetegnet ved, at det tager udgangspunkt i en fortælling, hvor eleverne er ingeniører, der skal løse en virkelighedsnær problemstilling i en nær fremtid.

»Meget af det griber fat i en problematisering af virkelighedstro problemer, og det er ikke altid, vi når dertil i den øvrige undervisning og får perspektiveret emnerne til den virkelighed, vi indgår i. Her føler eleverne virkelig, at de kan være med til at præge nogle ting i fremtiden,« siger han.

Motiverende at bruge viden konkret

Netop fordi engineering-forløbene knytter sig til konkrete, virkelighedsnære problemer, er elevernes læringsudbytte af dem større, siger Suzie Auener.

»Ofte kan eleverne ikke umiddelbart se, hvad de skal bruge det, de lærer i skolen, til. Hvis man konkret bruger den viden, man lige har tilegnet sig, hænger den bedre fast, og så er det enormt motiverende for eleverne at kunne anvende det direkte og på projekter, som de selv har været med til at definere.«

Men det gør eleverne jo også i andre former for projektforløb, så nogle vil måske sidde tilbage og tænke, at det her er et nyt fancy udtryk for noget, som dybest set allerede finder sted i folkeskolen i almindeligt projektarbejde – er det helt forkert?

»Nej, det skal folk endelig tænke, og så skal de tænke, at de kan bruge meget af det, de kender i forvejen, hvis de kaster sig ud i engineering. Det læner sig rigtig meget op ad ting, der for eksempel var målet med innovationsundervisning, men som har været vanskelige at se i naturfagene. Her er bare en konkret måde, man kan få det til at ske på,« siger hun.

»Det vigtigste er at holde sig for øje, at svaret ikke er givet på forhånd, og at man holder fast i, at fejlene er en vigtig del af vejen til løsningen. Derudover vil der være en masse metoder, man kender i forvejen, som man kan bruge.«

Et dejligt afbræk

Per Milling har også kunnet trække på sine erfaringer fra andre projektforløb, blandt andet forløbene i programmering. Det mest krævende har været at finde ud af, hvilke materialer eleverne havde brug for til at bygge prototyperne – og så at finde sig til rette med det kaos, der uvægerligt hersker midt i byggeprocessen.

»Det er en ret anderledes måde at tilrettelægge undervisningen, så det kan være et dejligt afbræk fra den almindelige, lidt ensformige undervisning. Men det kræver, at man er den lærertype, som tør prøve noget nyt og give slip på nogle ting af sig selv, som man er vant til at bruge som lærer,« siger han.

Til gengæld får man elever, som er begejstrede over, at de selv skaber et produkt, fortæller han. Den praktiske tilgang er populær blandt både piger og drenge, og selv elever, der normalt ikke deltager så meget i undervisningen, engagerer sig.

»Jeg har hørt fra nogle af de mere svage, urolige elever, at de synes, de her forløb har været sjovere, fordi det ikke kun handlede om at løse ligninger og skrive reaktionsskemaer, men også om at bygge og producere noget.  Så vi har også ramt dem, der er skoletrætte og synes, undervisning er lidt hårdt og kedeligt,« siger han.

Derfor har Per Milling også tænkt sig fortsat at bruge engineering – både i deciderede engineeringforløb og som et element i andre forløb. Han er ikke i tvivl om, at det både gavner hans elevers motivation og deres læring.

»Mange af mine elever har selv valgt at tage udgangspunkt i de prototyper, de har lavet i engineeringforløbet, til at fortælle om teoretiske ting i deres eksamensforløb. Det er et godt eksempel på, at det både er noget, de har syntes var sjovt, og som de har fået noget ud af.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden