Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Erhvervsskole, gymnasie eller måske 10. klasse på efterskole? Mange elever oplever et pres, når de skal vælge uddannelse.
Foto: Michael Bager / Ritzau Scanpix

Erhvervsskole, gymnasie eller måske 10. klasse på efterskole? Mange elever oplever et pres, når de skal vælge uddannelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere: De uddannelses-parate unge har også brug for mere vejledning

Der er fem faktorer, som presser de unge, når de skal vælge uddannelse, viser ny undersøgelse fra EVA.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når eleverne i 9. klasse skal vælge ungdomsuddannelse, så føles det som en stor og afgørende beslutning, der skaber pres. Nogle elever kan håndtere presset, mens valget for andre bliver nærmest uoverstigeligt.

Og det er ikke kun de ikke-uddannelsesparate, som er i tvivl om deres valg. Det viser en ny rapport fra EVA, som bygger på interview med en række elever fra 9. klasse.

»Mange af de elever, som er erklæret uddannelsesparate, de føler sig også pressede. Mange er utroligt meget i tvivl om, hvad de skal vælge,« forklarer chefkonsulent Anne Sophie Madsen fra EVA.

I dag er det kun de ikke-uddannelsesparate elever, som har ret til individuel vejledning, men EVA-rapporten viser, at de uddannelsesparate elever i høj grad også efterspørger personlig rådgivning.

Anne Sophie Madsen peger på, at en elev for at kunne træffe et valg om ungdomsuddannelse både skal kende uddannelsessystemet og sine egne styrker og svagheder, ligesom man skal have modet til at træffe et valg.

»At være uddannelsesparat er slet ikke det samme som, at man også er valgparat, så måske er det ikke den rigtige måde, vi finder ud af, hvem der skal have vejledning,« siger hun og pointerer, at uddannelsessystemet efterhånden er ganske komplekst med en lang række forskellige uddannelsesretninger.

»Systemet er svært at overskue, og samtidig har mange elever en følelse af, at valget er fuldstændig afgørende for deres liv,« siger Anne Sophie Madsen.

Fem faktorer skaber pres

Forskerne bag rapporten har fundet fem forskellige faktorer, som presser de unge i forbindelse med uddannelsesvalget.

De fem faktorer er pres fra forældrene, karakterpres, frygten for at vælge forkert, ikke at vide, hvad man skal, og endelig viser undersøgelsen, at uddannelsesparathedsvurderingen (UPV’en) også er med til at skabe pres.

»Uddannelsesparathedsvurderingen var jo ment som en hjælp til de unge, men i stedet er den blevet et stort stress-moment. Det er ikke hensigtsmæssigt, så her må man diskutere, om man med nogle justeringer kan gøre det bedre,« siger Anne Sophie Madsen.

Hun forklarer, at UPV’en blandt andet skaber pres og usikkerhed, når eleverne er i tvivl om, hvorvidt de er blevet erklæret uddannelsesparate, eller ikke ved, hvad der skal til, for at de kan blive parate.

»Når UPV’en fungerer godt, er det et rigtigt fint redskab. Så kan eleverne f.eks. tale om, at vurderingen gav dem ’et spark i røven’, så de tog sig sammen. Men det kræver, at lærere og vejledere bruger mange ressourcer på at tale med alle elever, hvis det skal fungere som et godt og konstruktivt redskab,« siger hun.

Vejledning, praktik og brobygning

Anne Sophie Madsen understreger, at der kan gøres en del for at lette de unges følelse af pres.

Ideelt set efterlyser mange elever individuel vejledning fra både lærere og vejledere om deres personlige valg.

»De professionelle vejledere har den specialiserede viden om uddannelsessystemet, som hverken lærere eller forældre har. Til gengæld kender læreren eleven bedre og kan derfor være en personlig samtalepartner, der kender elevens styrker og svagheder. På den både kan lærer og vejleder supplere hinanden,« siger Anne Sophie Madsen.

Hun understreger, at mange elever også har gavn af kollektiv vejledning. Særligt hvis det bliver fulgt op med tid til refleksion og dialog med klassekammeraterne om deres overvejelser.

»Det er eleverne helt vilde med,« siger hun.

EVA-rapporten peger også på, at brobygning og praktik er med til at klæde eleverne bedre på til at træffe et valg.

»Men i mange tilfælde er praktikken overladt til de unge selv. Det kunne man med fordel opprioritere, for det er noget, som mange elever virkeligt får meget ud af,« siger Anne Sophie Madsen.

Endelig pointerer hun, at både lærere og forældre skal huske at tale med eleverne om, hvordan de oplever at skulle vælge.

»Det at få italesat, at det er et stort valg, kan også være med til at lette presset.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden