Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Der er ingen borgmester ved sine fulde fem, som ønsker en konflikt i det her omfang,«  siger Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev og ny formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

»Der er ingen borgmester ved sine fulde fem, som ønsker en konflikt i det her omfang,« siger Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev og ny formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommunernes nye skolechef: Jeg skal ikke være en reformator af folkeskolen

Han kalder sig KL's nye »skolestemme« og afblæser sin forgængers kamp for at ændre formålet med folkeskolen. Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) er ny mand i spidsen for skoleområdet i KL. Og en lockout er både besværlig og ubekvem, mener han.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), for nylig blev valgt som formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, skrev han som så ofte før en statusopdatering på Facebook. Fem linjer handlede om det nye tillidshverv. 50 linjer handlede om den storkonflikt, det offentlige arbejdsmarked læner sig op ad i disse dage.

Og her dagen før påske, hvor vi mødes på et lettere hektisk borgmesterkontor på Herlev Rådhus, er det da også svært at tale om så meget andet - selv om vi egentlig er her for at vende Gyldals nye udvalgsarbejde.

»Skal vi lige runde overenskomsten?« spørger borgmesteren og giver sin udlægning af, hvorfor det er nødvendigt at lægge »maksimalt pres« på fagbevægelsen for at få en forhandlingsløsning.

Hvorfor et strejkevarsel på 10 procent er blevet svaret igen med en lockout af stort set hele den offentlige sektor.

»Vi håber sådan set, at det aldrig når til, at hverken strejkevarslet eller lockoutvarslet bliver effektueret. Vi ønsker ikke en konflikt. Vi står nu i den situation, at vi ved, at hvis det her træder i kraft, bliver der ikke leveret service, og det er jo det, vi er her for. Det er en enormt opslidende situation. Det koster politisk kapital ad Pommern til for hver eneste, der er ansvarlig for det. Der er ingen borgmester ved sine fulde fem, som ønsker en konflikt i det her omfang,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Hvorfor så ikke bruge konfliktvåbnet mere defensivt?

»Fordi så ville du have et pres, der ikke var tilstrækkelig stort. Vi har jo også brug for, at presset på vores modpart er så stort, at de er nødt til at gå ind i forhandlingsrummet, kigge os i øjnene og sige, at hvis ikke vi løser det her, er konsekvenserne dybt, dybt alvorlige.«

Hvordan er det som socialdemokrat at svare igen med så omfattende en lockout?

»Når man har taget ansvaret, må man også tage det. Man kan ikke sige, at 'jeg vil gerne sidde i KL’s bestyrelse, jeg vil gerne have indflydelse på en lang række ting, men når tingene bliver svære, så står jeg af.' Det kan man ikke.«

Vil ikke pille ved formålsparagraf

Ved det seneste kommunalvalg i november indkasserede Thomas Gyldal knap hver tredje stemme i Herlev.

Her er han født og opvokset, og her bor han med sin familie. Han har aldrig boet andre steder. Som i aldrig.

Borgmesterens stolthed over kommunen, der står noget gråt i gråt denne marts-dag, er da heller ikke til at tage fejl af. Eneste skår er måske det lokale ishockey-hold, Herlev Eagles, som har måttet se sig endeligt besejret i sæsonen. For når Herlev er ude, er det ikke så vigtigt, hvem der vinder.

Der er ingen grund til, at en undervisningsminister eller et folketingsudvalg eller et helt folketing tror, at de kan ændre ting i 3.c på Lindehøjskolen i Herlev

42-årige Thomas Gyldal er netop blevet valgt som formand for det nyoprettede Børne- og Undervisningsudvalg i KL, og han indleder med at lægge afstand til sin forgænger. I sommer proklamerede daværende formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R), at KL ville justere på selve formålet for folkeskolen, fordi der var behov for at gøre noget »drastisk« for at få det håndværksmæssige ind i klasseværelset.

Men det er Gyldal lodret uenig i:

»En diskussion omkring en ændring af folkeskolens formålsparagraf ser jeg ikke noget formål i. Jeg ser ikke min rolle som ny formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg som at være en reformator af folkeskolen. Jeg ser det heller ikke som en position, hvorfra jeg kan definere, hvad den gode skole er. Tværtimod.«

»Christiansborg ejer ikke folkeskolen«

Derimod er hans rolle at være KL's »skolestemme«, som han kalder det. Thomas Gyldals første initiativ bliver at arrangere, at udvalget kommer rundt i landet og indsamler skolernes erfaringer. Hvad der lykkes, og hvad der ikke gør. Hvori udfordringerne består.

Det skal gøre det nemmere at »interessevaretage« over for Christiansborg, lyder det fra Gyldal.

»For mig er det helt afgørende, at KL løser én opgave først og fremmest, og det er at sikre kommunerne så stort et råderum som muligt med mest mulig frihed og fleksibilitet og ressourcer til at kunne drive den bedst mulige skole med så få bindinger som muligt,« siger han og understreger, at skolen tilhører kommunerne.

»Christiansborg ejer jo ikke folkeskolen.«

»Der er ingen grund til, at en undervisningsminister eller et folketingsudvalg eller et helt folketing tror, at de kan ændre ting i 3.c på Lindehøjskolen i Herlev ved at vedtage et eller andet i folketingssalen. Den magt har de ikke. Og det er det, de skal forstå,« siger Thomas Gyldal.

Arret fra 2013

Herlev er en af de mange kommuner, som efter regeringsindgrebet i 2013 har indgået en lokalaftale med lærerne. Det er sket for at skabe et klima, hvor der kan arbejdes med de gode elementer i skolereformen, forklarer Gyldal.

»Vi har brug for, at det, der handler om hverdagen i skolen, ikke skal være et rum præget af frustrationer og nederlagsstemning.«

Han kalder det »pokkers ærgerligt«, at skolereformen blev koblet sammen med en overenskomstforhandling og erkender, at der nu er opstået en risiko for, at frustrationerne igen kan dukke op blandt lærerstanden.

Forligsmanden har udskudt de varslede konflikter i to uger, men skulle en storkonflikt blive en realitet, »vil folkeskolen tabe stort«, understreger Gyldal:

»Vi risikerer jo at bryde et ar op og måske gøre såret endnu dybere. Folkeskolen har brug for mere opbakning, ikke mindre.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden