Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Professor Lene Tanggaard er leder af den rådgivningsgruppe, som skal sikre implementeringen af de nye, lempede Fælles Mål.
Foto: Katrine Becher Damkjær /Ritzau Scanpix

Professor Lene Tanggaard er leder af den rådgivningsgruppe, som skal sikre implementeringen af de nye, lempede Fælles Mål.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lempede Fælles Mål skal bringe folkeskolens formål tilbage i centrum

Skolelærere, ledere og rådgivningsgruppen var enige om en ting til dialogmøde i Hillerød: Friheden fra de lempede Fælles Mål skal bruges til at gøre folkeskolens formål tydeligere i undervisningen. KL erkender, at nogle kommuner er gået for langt med målstyringen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det vigtige er, at man som fagteam beslutter, hvad frihedsgraderne er. Det synes jeg godt, vi kan skrive på.«

Mikkel Olsen kigger på sine kolleger ved bordet. Tre andre folkeskolelærere, en faglig leder og en skoleleder sidder rundt om et stort papirark med farvede tegninger på.

Øverst på papiret er der tre tegnede kasser, som hver skal rumme en mulighed, som lempelsen af Fælles Mål vil give dem i undervisningen. Dem er de seks skolefolk i fuld gang med at formulere.

Mikkel Olsen uddyber, mens hans pointe kommer på papiret.

»Fagteamet er nødt til at sætte rammerne for lempelsen i samarbejde. Hvad skal vi fastholde, og hvad skal vi sætte fri. For det, vi i sidste ende bliver målt på til prøverne, står der jo stadig,« siger han.

Mikkel Olsen er matematik- og kulturfagslærer på Espergærde Skole. Han er en af cirka 60 lærere og skoleledere, som er mødt op til dialogmøde om lempelsen af Fælles Mål på Hillerødsholmskolen i Hillerød.

Her kan han og resten af deltagerne komme med input til den rådgivningsgruppe, der skal give ministeriet anbefalinger til lempelsens videre forløb, fortæller rådgivningsgruppens formand, Lene Tanggaard, som er professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

»Formålet med dialogmøderne er at inddrage skolelærere, skoleledere og senere forvaltningerne i processen – høre deres meninger om det, vi foreløbig har tænkt i rådgivningsgruppen, og drøfte, hvad det giver dem af muligheder, og hvilken vejledning de skal bruge til at udmønte den,« siger hun.

Frihed og dømmekraft går hånd i hånd

Til dialogmødet på Hillerødsholmskolen hænger rådgivningsgruppens fem foreløbige pejlemærker som plancher på kantinens vægge og vinduer.

»Øget lokal frihed«, »styrkelse af den professionelle dømmekraft«, »folkeskolens formål som grundlag – folkeskolens dannelsesopgave«, »måls rolle« og »undervisnings-tilrettelæggelse«, står der med store håndskrevne bogstaver.

Bag de lidt brede, endnu ikke helt færdigt formulerede overskrifter gemmer sig et nøglebudskab, som rummer i hvert fald tre vigtige dimensioner, fortæller Lene Tanggaard.

Dels skal den frihed, lempelsen giver, nå helt ud på skolerne. Dels skal friheden følges ad med en styrket bevidsthed hos både lærere, skoler og kommuner om, hvordan den bruges bedst muligt. Og endelig skal målenes mindskede rolle betyde, at folkeskolens og fagenes formål bliver bragt mere direkte i spil i fagene.

»Den frihed, lempelsen giver, skal udmøntes på mange forskellige niveauer og meget forskelligt. Den skal gå hånd i hånd med professionel dømmekraft. Den didaktiske fantasi skal have bedre vilkår under hensyn til det ansvar for skolens virke, som findes på skoleniveau, på forvaltningsniveau og nationalt niveau,« siger hun.

Tydelig kobling mellem formål og undervisning

Det arbejde handler i høj grad om de vejledninger, ministeriet udformer til kommuner, skoler og lærere, fortæller Lene Tanggaard.

Helt konkret skal vejledningerne først og fremmest skabe en tydeligere sammenhæng mellem folkeskolens formålsparagraf, fagenes formål, kompetencemålene og eksempler på undervisningstilrettelæggelse, end der har været hidtil, mener hun.

»Man skal som lærer kunne se sammenhængen mellem de tre og gives gode muligheder for at indholdsudfylde målene. Det skal ministeriets materialer inspirere til. Forhåbentlig får vi en skole, hvor formålet med folkeskolen træder tydeligere frem, og der er en større selvbevidsthed blandt lærere og skoler om, hvorfor det er, vi gør lige netop sådan her,« siger hun.

I den forbindelse er det også vigtigt, at de faglige vejledninger fra ministeriet får et styrket fagligt og videnskabeligt fundament, mener Lene Tanggaard. Hvis intentionen om større frihed til den enkelte skoler og lærere skal lykkes, kræver det også en stærk professionel bevidsthed, og den kan blandt andet styrkes ved, at lærerne kan se et tydeligt, velunderbygget rationale bag at udforme undervisningen på en særlig måde.

»Lærerne skal styrkes i at træffe velbegrundede valg. Når vi har gjort øget lokal frihed og professionel dømmekraft til pejlemærker, handler det rigtig meget om at skabe skoler, hvor der er et levende, dynamisk samarbejdsmiljø – der skal både være stærke fællesskaber og plads til stærke lærere, der kan selv,« siger hun.

Ministeriet skal vejlede

De fem pejlemærker finder klangbund i snakken, der går lystigt mellem Mikkel Olsen og resten af gruppen ved kantinebordet i Hillerød. Den øgede lokale frihed er både en mulighed og en udfordring, er de enige om.

Særligt opgaven med at få folkeskolens formål trukket tydeligere ned i fagene fylder også meget for de seks skolefolk. De mange videns- og læringsmål har gjort det sværere at få øje på folkeskolens og fagenes overordnede formål i den konkrete undervisning. Med lempelsen kan formålene få en tydeligere plads, lyder det fra Hillerødsholmskolens leder, Søren Skals.

»Folkeskolens formål har fået mindre prioritering, fordi Fælles Mål er blevet så præcise for fagene, så vi drøfter ikke så meget, hvordan de skal udformes. Der kan det her give noget frihed til at se på, hvordan vi får folkeskolens mål ned i fagene, og hvilke konkrete mål som er vigtige for at leve op til folkeskolens formål,« siger Søren Skals.

I den forbindelse bliver netop vejledningsmaterialet fra ministeriet centralt, mener gruppen. Det skal være konkret, og det må meget gerne være til at finde på digitale platforme, som er nemmere at bruge, end læringsplatformene for eksempel er.

»Hvis man mener det her med, at der skal være sammenhæng mellem folkeskolens formål, de enkelte fags formål og undervisningen, så bliver man nødt til at hjælpe med det, for eksempel med nogle eksempler på EMU. Og så vil man nok også have stor glæde af vidensdeling skolerne imellem,« siger Søren Skals.

KL: Pas på pendulsving

Fire af de seks fagpersoner rundt om bordet er matematiklærere, og de har oplevet, at videns- og læringsmålene har været et godt redskab at tilrettelægge undervisningen efter.

Derfor er det vigtigt, at det, der kommer i stedet, fortsat sætter en vis ramme om undervisningen, er seksmandsgruppen enig om. Lempelsen må ikke betyde, at man pludselig går helt i den anden grøft og efterlader skolerne med et indtryk af, at hele den samlede retning er opgivet.

»Det kan udfordre fagteamenes samarbejde, hvis nogen føler, det er i opløsning, og man kan gå sine egne veje med undervisningen. Det kræver noget vejledning fra ministeriet om, hvad der fungerer godt, så man understøtter fagteamet i at sætte rammerne,« siger Mikkel Olsen.

KL’s medlem af rådgivningsgruppen, Peter Pannula Toft, deler bekymringen for, at lempelsen vil svinge undervisningsarbejdet fuldstændig i modsat retning. Han oplever ligesom resten af rådgivningsgruppen, at lærere og skoleledere er glade for at have fået plads til selv at træffe beslutninger.

»Mange af de stemmer, jeg har talt med, hilser de nye frihedsgrader velkommen. Det er vigtigt, at der er plads til mangfoldighed og til, at man kan tilrettelægge undervisningen på flere forskellige måder og tage de kloge, kvalificerede valg i den relevante situation,« siger han.

Samtidig mener KL, at det er vigtigt også at tænke de enkelte skoler og underviseres frihed ind i en større kontekst, hvor det i nogle tilfælde fortsat vil give mening, at man kan udstikke en samlet kurs fra kommunal side.

»Man skal passe på med ikke at lave et pendulsving, som handler om, at man nu aldrig kan bruge færdighedsmålene eller lave synlig læring. Der er flere måder at arbejde med didaktik og pædagogik på, og der vil også være situationer, hvor det er helt legitimt at udstikke en retning fra det kommunale niveau,« siger han.

Vigtigt at finde fælles balance

Selvom KL fastholder, at det er vigtigt også at fastholde et råderum til kommunerne, anerkender Peter Pannula Toft, at læringsplatformene og kommunernes måde at bruge dem på i visse tilfælde kan spænde ben for, at friheden når helt ud til skolerne.

»Der er formentlig kommuner, der er gået for langt via læringsplatformene eller den måde, det er blevet opfattet på – at det er blevet for rigidt. Det er der helt sikkert, og sådan skal det ikke være. Jeg tror, at det er en god pointe, at vi hver især skal kunne give os lidt, og det er også en grundsten i hele denne her dialog-tilgang. Det handler om at finde en fælles balance«, siger Peter Pannula Toft.

Den dialog er både i konkret og overført betydning central for de anbefalinger, rådgivningsgruppen kommer med. De færdigformulerede anbefalinger bliver givet til ministeriet i juni, men allerede med møderne håber Lene Tanggaard, at de har haft en effekt.

»Jeg har oplevet en meget stor glæde ved, at vi har inviteret skolelærere og ledere ind i denne her demokratiske proces. Det giver en faglig selvtillid, at der er nogen, der lytter, og det er det, skolen har brug for – lærere, der tænker selv og bruger deres dømmekraft på et solidt grundlag og på vegne af det ansvar, de forvalter.«

I Hillerødsholmskolens kantine er Mikkel Olsen og resten af seksmandsgruppen ved at runde gruppearbejdet af. Planchen med deres konklusioner lader de blive til rådgivningsgruppen, men de fælles overvejelser kommer med tilbage til Espergærde Skole, fortæller Mikkel Olsen.

»Jeg har fået nogle ideer til, hvordan vi i fagteamet og sammen med ledelsen skal blive enige om rammerne. Hvad kan vi bruge lempelserne til, og hvad kan vi ikke bruge lempelserne til. Det vigtige er jo, at vi bruger de her redskaber, så de giver mening,« siger han.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden