Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mette With Hagensen fra Skole og Forældre frygter, at skolelederen trumfer deres egen dagsorden igennem på skolebestyrelsesmøderne, og at skolebestyrelsen bliver nikkedukker.
Foto: Ole Joern/Scanpix Ritzau

Mette With Hagensen fra Skole og Forældre frygter, at skolelederen trumfer deres egen dagsorden igennem på skolebestyrelsesmøderne, og at skolebestyrelsen bliver nikkedukker.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette With: Skolelederne bestemmer for meget i skolebestyrelserne

Selv om skoleledere ikke formelt er medlemmer af skolebestyrelsen, så vurderes de at have den største indflydelse i bestyrelserne. Det er et problem, mener Mette With Hagensen fra Skole og Forældre.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skolelederne har alt for meget magt i skolebestyrelserne. Det mener Mette With Hagensen, som er formand for Skole og Forældre.

Meldingen kommer i forlængelse af en rapport, som VIVE offentliggjorde i efteråret som del af den nationale følgeforskning. Rapporten er baseret på svar fra 141 skolebestyrelsesformænd.

Her vurderer 98 procent, at skolens ledelse har »høj« eller »meget høj indflydelse« på skolebestyrelsens arbejde. Til sammenligning vurderer kun 78 procent, at forældrerepræsentanterne har »høj« eller »meget høj indflydelse«.

De tal skal ses i lyset af, at skolelederne ikke har stemmeret i skolebestyrelsen, som de heller ikke er medlem af. De har formelt blot en rolle som sekretær på skolebestyrelsesmøderne. Og det bekymrer Mette With Hagensen, at den rolle ikke altid efterleves i praksis.

»Nogle steder, hvor skolelederen fylder rigtig meget, ser vi, at bestyrelserne bare nikker til det, som skolelederne lægger på bordet uden den store debat. Det er et problem, for skolelederen er sekretær i bestyrelsen, og en sekretær er jo ikke den, der skal have mest taletid og indflydelse,« siger hun.

Det er bestyrelsen, der skal tage beslutningen, uden at den bliver modelleret af en skoleleder, så det passer ind i skolelederens dagsorden

Skoleledere er ikke onde mennesker, men ...

Mette With Hagensen oplever, at flere skoleledere ikke er klar over, hvordan opgavefordelingen ifølge loven bør være.

»Det er ikke fordi, skoleledere er onde mennesker, men skolelederne får til opgave fra forvaltningen at få styret det her igennem og tænker måske også, at bestyrelsen er et advisory board og ikke en politisk bestyrelse,« siger hun og tilføjer, at skolebestyrelsesmedlemmerne heller ikke altid selv er bevidste om den formelle magt, de har. Det mener hun især skyldes, at kommunerne ikke uddanner dem tilstrækkeligt.

Men ifølge Mette With Hagensen er der også skoleledere, der tager for let på reglerne.

»Jeg er sikker på, at nogle skoleledere mener, at man ikke har brug for, at bestyrelsen sidder og diskuterer ting, fordi de ser sig selv som lederen af skolen. Det er de også, men det er bestyrelsen, som har den politiske ledelse,« siger hun.

Vi har også eksempler, hvor bestyrelsesformanden og forældrene ikke har lysten og ’drivet’ til at gå ind og tage ansvaret

Hun understreger, at der ikke er noget i vejen med at rådføre sig med skolelederen.

»Men det er bestyrelsen, der skal tage beslutningen, uden at den bliver modelleret af en skoleleder, så det passer ind i skolelederens dagsorden,« siger hun.

Men hvorfor er det så vigtigt, at det er forældrene, der bestemmer?

»Fordi vi har jo valgt, at der skal være politisk styring af vores skole, og ikke embedsmandstyring. Sådan har det altid været. Det er den tradition, vi har for dansk skole, skal man huske på.«

Hjortdal: Skolelederne har størst viden om skolen

Spørger man skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er skolelederne i høj grad interesserede i stærke og engagerede bestyrelser, men det er hans erfaring, at det er meget forskelligt fra skole til skole, hvor meget skolebestyrelsen tager ansvar.

Claus Hjortdal er formand for Skolelederforeningen.
Foto: Bo Lehm/Ritzau

Claus Hjortdal er formand for Skolelederforeningen.

»Som skoleledere har vi den indflydelse, vi får. Hvis man har en stærk skolebestyrelsesformand, som virkelig interesserer sig for området, kommer på skolen og er aktiv, så er det i høj grad et ligeværdigt samarbejde mellem bestyrelsesformand og skoleleder, og det er befordrende for begge parter,« siger han.

»Men vi har også eksempler, hvor bestyrelsesformanden og forældrene ikke har lysten og drivet til at gå ind og tage ansvaret,« siger han.

I sådanne tilfælde er skolelederen nødt til at fylde mere, hvis skolen skal fungere, mener han.

»Hvis man som skoleleder oplever en bestyrelsesformand, der sjældent kommer med ret meget til dagsordenen, så sætter man jo selv dagsordenen, og så bliver man automatisk den, der kommer til at tage taleretten,« siger han.

Det er værd at reflektere over, at det ikke virker til at være særlig interessant at sidde i skolebestyrelse, på trods af at vi har en konstruktion, hvor forældrene har meget indflydelse

Han understreger, at det ikke er i skolelederens interesse at have en fraværende skolebestyrelse, men han påpeger, at der er ting, som skolelederen helt naturligt ved mest om, fordi det er skolelederens fuldtidsbeskæftigelse at være på skolen.

»Det er klart, at vi som skoleledere sidder inde med en ekstrem stor viden om skolen i forhold til bestyrelsen, og derfor bliver de nødt til at læne sig op ad meget af det, vi siger. De kan komme med indspark, men i sidste ende er det os, der har den største viden om skolen.«

Er der brug for en ny magtdeling?

Da man i forbindelse med reformen i 2013 var i gang med en gennemgribende omlægning af den danske folkeskole, foreslog Claus Hjortdal den daværende undervisningsminister, at man genovervejede arbejdsfordelingen mellem skolebestyrelse og skoleleder, som ikke er blevet ændret siden slutningen af 80’erne.

Claus Hjortdal har ikke lagt sig fast på en konkret model, men han mener stadig, at man med fordel kunne se på, hvilke områder skolebestyrelsen skal have indflydelse på, og om det nuværende arbejde med at udvikle principper giver mening.

Han mener, at en af de helt store udfordringer er, at det kan være svært at rekruttere forældre til skolebestyrelserne. Og set i det lys mener han, at det er et paradoks, at de har så meget formel magt.

»Når man som skoleleder nogle steder skal ringe rundt og tigge og bede folk om at sidde i en bestyrelse, hvor der er så meget indflydelse, så synes jeg, at det skaber en forkert magtbalance,« siger han.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden