Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Bo Lehm / Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Riisager: Ingen skal give skolelederne mundkurv på

Det er vigtigt, at skolelederne blander sig i den offentlige debat, mener undervisningsminister Merete Riisager, som advarer forvaltningerne om at presse skolelederne til tavshed.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er vigtigt, at skolelederne blander sig i den offentlige debat, og derfor er det helt galt, hvis skoleforvaltningerne med slet skjulte trusler prøver at få skolelederne til at lukke munden.

Sådan lyder det klare budskab fra undervisningsminister Merete Riisager (LA), efter Politiken Skoleliv i februar skrev, at mange skoleledere undlader at blande sig i den offentlige debat.

»Det bekymrer mig, at skolelederne tøver med at blande sig. Man må ikke give skolelederne mundkurv på. Skolelederne er nogle af dem, der ved allermest om, hvordan folkeskolen har det, så derfor har vi behov for, at de også kan ytre sig i debatten,« siger Merete Riisager og fortsætter:

»Hvis nogen prøver at skose skolelederne, så de klapper i som østers, så tager jeg kraftigt afstand fra det.«

Husk, hvem der betaler lønnen

Politiken Skoleliv beskrev i februar en rundspørge blandt skoleledere, som viste, at halvdelen af de adspurgte ikke har deltaget i den offentlige debat. En del svarede, at de undlod at blande sig af frygt for, hvordan det vil blive oplevet af forvaltning og politikere.



I samme artikel sagde Jan Henriksen, der er formand for Børne- og Kulturchefforeningen, at skoleledere skal tænke sig godt om, inden de blander sig i den offentlige debat.

»Jeg synes, at det er uklogt. Jeg synes, at det er bedre at tage den dialog, næste gang man har et ledermøde. I bund og grund skal man den sidste dag i måneden se på, hvem det er, der udbetaler ens løn,« sagde han.

Jan Henriksens udtalelser falder ikke i god jord hos Merete Riisager.

»Den udtalelse bryder jeg mig ikke om. Jeg synes, at der ligger en slet skjult trussel i den, og hvis jeg var skoleleder, så ville jeg finde den bemærkning højest ubehagelig,« siger hun.

En tam debat uden lederne

Hun anerkender, at en skoleleder skal være en loyal embedsmand, og at det derfor kan være en svær afvejning, om man skal blande sig eller ej. Men den balance har hun tillid til, at den enkelte skoleleder godt selv kan finde.

»Selvfølgelig har man forpligtelser som skoleleder. Man skal gøre sit arbejde. Og man skal tage imod de henstillinger, der nu måtte være, og følge de love og regler, som man skal virke under. Men man skal også have lov til at deltage i samfundsdebatten, bruge sin ytringsfrihed og skrive om skolens virke, og hvad man håber for skolen. Ellers bliver det jo en noget tam samfundsdebat, hvis dem, der er i skolen, ikke kan deltage i den,« siger hun.

Hun understreger, at det ikke kun er hendes personlige holdning, men også er en del af den vejledning for god adfærd for offentligt ansatte, som Moderniseringsstyrelsen og KL lavede i december. Her er der også fokus på offentligt ansattes ytringsfrihed.

»Skoleledere i folkeskolen har faktisk en udstrakt ytringsfrihed, når de udtaler sig på egne vegne. Det gælder også, når de udtaler sig om deres eget område,« siger ministeren.

Merete Riisager opfordrer derfor skoleforvaltningerne til at droppe pres og sanktioner over for åbenmundede skoleledere.

»Man skal holde sig for god til den slags slet skjulte trusler, for vi har faktisk behov for, at skolelederne tager deres opgave som ledere alvorligt, og at de også er med til debattere skolens fremtid, virke og udfordringer. Selvfølgelig på en ordentlig måde i forhold til det ansvar, som de har, men at sige, ’at nu skal de også huske, hvem der betaler deres løn’, det synes jeg ikke er optimalt i forhold til den samfundsdebat, som vi gerne vil have,« siger hun og fortsætter:

»Forvaltningerne skal give plads til, at man kan diskutere skolen. Vi vil jo gerne have, at folkeskolens ledere tør drømme højt om, hvordan skolen skal udvikle sig.«

Undervisningsministeren understreger, at skoledebatten bliver fattigere, hvis ikke skolelederne blander sig.

»Skolelederne er jo sammen med lærerne, pædagogerne, eleverne og forældrene nogle af de vigtige aktører i folkets skole, og derfor kan vi ikke afskrive en hel profession fra debatten om skolen,« siger hun.

Børnechef beklager

I Børne- og Kulturchefforeningen siger formand Jan Henriksen nu, at det ikke har været hans hensigt at komme med ’slet skjulte trusler’.

»Det er vigtigt at slå fast, at det at være leder er et job fyldt med mange nuancer. Derfor er jeg ked af, hvis et af citaterne i mine tidligere udtalelser kan læses som ’slet skjulte trusler’. Det har på ingen måde været min hensigt. Min hensigt er alene at påpege, at håndtering af dilemmaer er et grundlæggende vilkår i al ledelse. Vi arbejder hele tiden for at finde de gode løsninger for børn og unge. I det lys er netop dialog og debat vigtig, og jeg kan derfor med oprigtighed sige, at jeg glæder mig til møde alle til en god debat rundt i landet,« skriver han i et svar til Politiken Skoleliv.

Her erklærer han sig også »helt enig« med Riisager i, at skoleledere både kan passe deres arbejde og blande sig i debatten.

»Ytringsfriheden er en grundlæggende værdi i vores samfund. En åben og lyttende dialog om vores folkeskole er til fælles bedste – ikke mindst børnene,« skriver han.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden