Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
En række faglige organisationer vil nu samle 50.000 underskrifter og stille et borgerforslag om at holde på de penge, arbejdsgivere måtte spare under en konflikt.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

En række faglige organisationer vil nu samle 50.000 underskrifter og stille et borgerforslag om at holde på de penge, arbejdsgivere måtte spare under en konflikt.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Organisationer stiller borgerforslag: Arbejdsgivere skal ikke kunne tjene på lockout

Penge, som bliver sparet under en storkonflikt, skal tilbage til arbejdspladserne, lyder et nyt forslag. »Børnene skal ikke snydes for undervisning igen,« mener Skole og Forældre.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens de tilspidsede overenskomstforhandlinger fortsætter i Forligsinstitutionen, går en stribe faglige organisationer nu på jagt efter 50.000 underskrifter.

De skal danne grundlag for et borgerforslag, som foreningerne vil stille til Folketinget.

Med forslaget vil organisationerne, der blandt andre tæller BUPL, Politiforbundet og Skole og Forældre, sikre, at hvis det kommer til en storkonflikt, vil de lønkroner, som arbejdsgiverne kan spare undervejs, efterfølgende blive ført tilbage til de konfliktramte arbejdspladser.

En storkonflikt rykkede et stort skridt nærmere i sidste uge, da de offentlige arbejdsgivere modsvarede de faglige organisationers strejkevarsel med et lockoutvarsel for ca. 440.000 offentligt ansatte. De kan blive sendt hjem uden løn fra 10. april.

Men står det til forslagsstillerne skal arbejdsgiverne ikke kunne tjene på en konflikt.

»Den danske forhandlingsmodel på det offentlige område har et meget ulige magtforhold. Arbejdsgiverne tjener penge, hvis de sender en masse medarbejdere hjem. Derfor vil vi med forslaget sikre, at de penge, som eventuelt kommer ud af en konflikt, vil gå tilbage til arbejdspladserne,« siger pædagogernes formand, Elisa Bergmann, der er medstiller på forslaget.

Forældre vil sikre erstatningsundervisning

Også forældreorganisationen Skole og Forældre står som medstillere på forslaget, og formand Mette With Hagensen peger på, at foreningen vil undgå en situation som under lærerkonflikten i 2013.

Her var landets skoler lukket i fire uger, indtil regeringen greb ind med et lovforslag, og den aflyste undervisning blev ikke erstattet.

»Vi mener, at børnene blev snydt for fire ugers undervisning dengang. De skal ikke snydes for undervisning igen,« siger Mette With Hagensen.

Elevernes undervisning er for vigtig til, at man »misbruger den i en faglig kamp«, understreger forældreformanden.

»Derfor vil vi med forslaget gerne være med til at sikre, at hvis skolen har været lukket på grund af en faglig konflikt, skal børnene have erstatningsundervisning.«

Folketinget og faglig kamp

Organisationerne bag borgerforslaget vil oprette en pulje, der skal sørge for at føre pengene tilbage til arbejdspladserne, når konflikten er ovre.

BUPL-formand Elisa Bergmann erkender, at foreningerne med forslaget nu er med til at blande Folketinget ind i overenskomstforhandlingerne.

»Vi har prøvet igen og igen at appellere til, at man holder armslængde under forhandlingerne, men vi kan bare se, at den måde tingene foregår på - ikke mindst under lærerkonflikten i 2013 – der bliver armslængdeprincippet knægtet til ukendelighed,« siger hun.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden