Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler (K), taler med demonstranter, der har taget opstilling foran KL's topmøde i Aalborg Kongres & Kulturcenter. »Sådan noget kan jeg egentlig vældig godt lide,« lyder det fra Ziegler.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler (K), taler med demonstranter, der har taget opstilling foran KL's topmøde i Aalborg Kongres & Kulturcenter. »Sådan noget kan jeg egentlig vældig godt lide,« lyder det fra Ziegler.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

6 heftige døgn med Michael Ziegler: Lockout er en højdramatisk og meget usædvanlig beslutning

Forligsinstitution, bilbaks og rund fødselsdag i en tidligere rockerborg. Kommunernes chefforhandler har haft en hektisk uge, der kulminerede med et lockoutvarsel over for 250.000 ansatte.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mandag

Står op ved syv-tiden. Jeg har et møde kl. 8.30 om Høje-Taastrups første budgetopfølgning. Vi følger løbende med i, hvordan kommunens økonomi udvikler sig. Vi er lidt udfordret med, at udgifter på handicapområdet desværre løber lidt fra os, og det har de også gjort de andre år. Det er lidt en øv-sag.

Bagefter har jeg et par formøder, som handler om at klæde mig på til andre møder. Jeg har blandt andet et formøde til et møde i Hedehusene Erhvervsforening.

Kl. 10 laver jeg et interview med Politiken. Det er helt nødvendigt at få KL’s synspunkter frem. Folk må gerne være uenige med os - det er der jo også en del, der er. Men det er rigtig vigtigt, at folk forstår, hvorfor vi gør, som vi gør. Så en væsentlig del af en overenskomstforhandling - specielt en, der desværre har kurs mod måske at ende i konflikt - er at kunne forklare det.

Folkeopinionen betyder enormt meget. Det betyder for eksempel rigtig meget i forhold til ikke at få skabt et grundlag for, at Folketinget begynder at mene, at det skal mene noget. Det er gift for en overenskomstforhandling på det offentlige område, hvis folketingsmedlemmer begynder at blande sig.

Folk kan ikke lide at bruge ordet angribe, men at varsle konflikt er jo en slags angreb

I lørdags holdt jeg stor 50 års fødselsdagsfest for familie og venner i et festlokale i Ishøj, faktisk en tidligere rockerborg, som nu er et udmærket festlokale. Og i går søndag ryddede jeg op i festlokalet. Jeg var lidt træt i koderne, så det blev ikke til så meget læsning i weekenden, må jeg indrømme, og mandag er jeg lidt bagud med at læse papirer til byrådet.

Derfor har jeg heldigvis fået lavet et hul i min kalender - et par timer - til at læse sagerne igennem.

Jeg får også læst noget formateriale til det møde, vi skal have i Forligsinstitutionen dagen efter.

I Høje-Taastrup er det struktureret sådan, at mandag eftermiddag og aften holder vi gruppemøder i partierne. Så mandag eftermiddag har jeg først gruppemøde med min egen gruppe, dernæst får vi noget at spise, og så har vi et fælles borgerligt gruppemøde.

Det meste af aftenen går med det, før jeg må redde en kvinde i nød. Min kæreste er rendt ind i den problemstilling, at hendes bil akut skal på værksted, fordi den lækker kølervæske. Det er lidt alvorligt, og det skal man have fikset, så hun får afleveret bilen på værksted. Men hun har den udfordring, at hun dagen efter har akut brug for en bil. Derfor vælger jeg om aftenen, da jeg omsider er færdig med mine møder, at køre ind til København, hvor hun bor, så hun næste dag kan tage min bil og køre til sine møder, og jeg kan tage bus og metro ind til Forligsinstitutionen.

Jeg mangler at læse lidt til Forligsinstitutionen, så jeg hjælper hende på den betingelse, at jeg nok ikke er så social bagefter.

Det bliver lidt sent i seng, før jeg kommer i seng.

Tirsdag

Jeg er relativt tidligt oppe, fordi min kæreste står tidligt op. Hendes datter er hjemme, så hun skal op og af sted. Det giver mig lidt tid til i ro og mag at forberede mig endnu mere på Forligsinstitutionen.

Da jeg netop har forladt min kærestes lejlighed, ringer Ole Krohn fra News, som gerne vil interviewe mig. Vi har lige lidt ordveksling om, hvorvidt det kan lade sig gøre. Jeg kan ikke komme ud til News, fordi jeg skal til Forligsinstitutionen, og Ole Krohn foreslår så, at han gerne vil komme ud til mig og interviewe mig dér, og så kan jeg køre med dem ind til Forligsinstitutionen. Den aftale får vi lavet.

Jeg står og venter på, at han skal dukke op, indtil han ringer og siger, at han på grund af trafikken ikke kan nå frem. Så begynder det at gå op for mig, at nu er jeg faktisk ved at være i tidsnød. Heldigvis er der et formøde først. Man skal altid være der til tiden hos forligsmanden. Jeg må skynde mig af sted. Jeg tænker, at taxa ikke går hurtigere end kollektiv trafik, så ind i en bus, hen til metrostationen, hen til Kongens Nytorv og så ned til Forligsinstitutionen, hvor Ole Krohn får sit interview kortvarigt, inden jeg går ind.

Det meste af resten af dagen er besat af forhandlinger i Forligsinstitutionen. Her sidder vi i hvert vores rum, og så bliver vi kaldt ind til forligsmanden hver for sig og sammen, hver for sig og sammen. Det går der en del timer med.

Jeg er nødt til at aflyse et møde kl. 18, fordi forhandlingerne trækker ud. Vi når at spise aftensmad i Forligsinstitutionen, før vi finder ud af, at vi ikke kan komme videre.

Jeg får aftalt med min kæreste, at hun kommer og henter mig og kører mig hen til værkstedet, hvor hun har efterladt min bil, da hun hentede sin egen.

Jeg er hjemme i Høje-Taastrup ved 20-tiden.

Dagen efter skal jeg rejse til KL-topmøde i Aalborg, hvor jeg undervejs dels har en rolle som dirigent og dels en rolle i forhold til at forberede det konservative gruppemøde. Og jeg skal lige have styr på de sidste ting i forhold til, hvem der vælges til hvilke poster på det konservative gruppemøde. Der går lidt tid med at ringe rundt og få styr på det.

Onsdag

Onsdag er fastedag. Jeg følger 5:2-kuren og faster mandag og onsdag. De to dage må man max spise 500 kalorier, resten af dagene er der frit slag. Det virker fantastisk. Jeg er kommet derned vægtmæssigt, hvor jeg gerne vil være, og nu skal jeg bare holde stilen, så jeg ikke kommer op igen.

Det interview, jeg har lavet med Politiken, er på forsiden af avisen, og jeg bliver lidt irriteret, da jeg ser den. Fordi det er faktisk en noget skarpvinklet overskrift. Der står, at jeg opfordrer bestyrelsen til lockout, og det er ikke det, jeg har sagt.

Kl. 7 ringer P4 København og vil gerne interviewe mig om den historie. Det interview bliver ikke til noget, for jeg får forklaret, at der ikke er noget i historien.

Derfra ryger borgmester-kasketten på igen. Sammen med min erhvervsservice-chef besøger jeg tit lokale virksomheder, som på den ene eller anden måde skiller sig lidt ud, eller som kunne trænge til et besøg. Vi dyrker meget erhvervsvinklen hos os, så kl. 9 er jeg på besøg hos en fremragende virksomhed, der hedder Acrimo, som blandt andet laver solafskærmning.

Jeg får aftalt med Ole Krohn, at han godt kan få et interview, når jeg er færdig med Acrimo, og tv-holdet står klar til, at jeg kan komme på live kl. 10. Det handler om overenskomstforhandlingerne. Det kører hele tiden; hvad er seneste nyt og så videre. De vil gerne have friske billeder hele tiden - og respekt for det - men jeg kan ikke sige noget nyt hele tiden. Men nogle gange kan man jo sige det samme på en ny måde.

Jeg kører direkte i lufthavnen, når at drikke en kop kaffe og flyver til Aalborg.

Michael Ziegler ankommer til bestyrelsesmøde i KL, hvor det bliver besluttet at varsle lockout for 250.000 kommunalt ansatte.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Michael Ziegler ankommer til bestyrelsesmøde i KL, hvor det bliver besluttet at varsle lockout for 250.000 kommunalt ansatte.

Forligsmanden har valgt at acceptere, at vi skal have lov til at deltage i topmødet. Ellers er det sådan, at man skal komme, når hun kalder. Man kan faktisk blive hentet af politiet, hvis man ikke dukker op.

Jeg vælger at gå på kompromis med min fastedag og rent faktisk spise lidt let frokost, selv om det er onsdag. Man kan godt mærke det, når man har fastedage, så hvis man er for meget på, er man nødt til at gå lidt på kompromis.

Topmødet bliver holdt i Aalborg Kongres & Kultur Center, og først har vi gruppemøde med den borgerlige gruppe i KL. Det holder vi, lige inden vi skal ind til selve bestyrelsesmødet i KL. På bestyrelsesmødet er en række sager på dagsordenen, herunder naturligvis den unævnelige sag om lockout. Vi har en rigtig god og rigtig grundig drøftelse af den, fordi det er virkelig dilemmafyldt.

Vi havde den helt særskilte konflikt i 2013, men ellers har vi ikke tidligere svaret igen på strejkevarsler med lockout.

Det var noget, vi erkendte i kølvandet på konflikten i 2008, hvor nogle kommuner blev ramt urimeligt længe, og andre gik helt fri. Der besluttede man en solidaritetspolitik, der går ud på, at hvis nogle varsler konflikt på et område, følger vi op og gør det landsdækkende.

Bestyrelsesmøde i KL, hvor Michael Ziegler fortæller om overenskomstforhandlingerne.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Bestyrelsesmøde i KL, hvor Michael Ziegler fortæller om overenskomstforhandlingerne.

Folk kan ikke lide at bruge ordet angribe, men at varsle konflikt er jo en slags angreb. Det er at sætte os under pres. Det må man gerne, men man skal også bare vide, at man ikke kan gøre det punktvist. Så breder vi det ud. Fordi hvis vi skal sættes under pres i Forligsinstitutionen, er vi nødt til også at sætte vores modpart under pres. Gør vi ikke det, er der en situation, hvor der er pres på os, men ikke på vores modpart, og det vil sige, at med mindre vi lægger os fladt ned og giver dem alt, hvad de vil have, kommer der en konflikt.

Nogle oplever dét at varsle lockout som en optrapning, men det er faktisk tænkt som et træk, der skal forsøge at undgå, at der kommer en konflikt. Det er det første mål. Det andet mål er, at hvis der så alligevel bliver konflikt, så hellere have en bred, kort konflikt end en smal, lang konflikt.

Vi vælger faktisk at fravige vores lockoutpolitik. Vi vælger ikke at gøre det så omfattende, som den egentlig tilsiger. Så vi kommer ned på, at det - i citationstegn - »kun« er halvdelen af vores medarbejderstab, der bliver lockoutet.

Michael Ziegler (tv), Jacob Bundsgaard (i midten) og Martin Damm (th) møder pressen efter KL's beslutning om lockout.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Michael Ziegler (tv), Jacob Bundsgaard (i midten) og Martin Damm (th) møder pressen efter KL's beslutning om lockout.

Efter bestyrelsesmødet går KL’s daværende formand, Martin Damm, og næstformand Jacob Bundsgaard ned til pressen for at fortælle om vores beslutning. Steen Christiansen (forhandler for KL, red.) og jeg følger med bagved. Det er meget vigtigt, at det er formand og næstformand, der fortæller om det, fordi det er bestyrelsen - ikke KL’s forhandlere - der har truffet beslutningen om lockout.

Det er jo højdramatisk og en meget usædvanlig beslutning.

Bagefter er der en pause, indtil der er middag for bestyrelsen. Men det bliver anderledes for mit vedkommende. Først skal jeg i talkshowet Lippert, som bliver optaget i Aalborg-Hallen. Det er helt forfriskende at have et interview om situationen, hvor der er tid til at folde temaerne ud, selv om det går tæt på.

Jeg bliver ikke længere nervøs for sådan noget. Jeg er af natur introvert og genert, men jeg været igennem så meget, at genertheden har fortaget sig.

Jeg kan huske tilbage i 2013, da vi gik i gang med overenskomsterne, at jeg godt kunne se, at uanset hvordan det ville folde sig ud, ville det blive meget dramatisk. Det var meget specielt at gå og vente på, at på et eller andet tidspunkt, måske om en uge eller to eller tre, bliver det voldsomt med massiv presse. Men hvornår starter det? Det var meget specielt at gå og have den følelse. Det sker næsten ikke længere, at jeg føler det sådan. Det skyldes simpelthen træning.

Resten af bestyrelsen skal besøge en underjordisk bunker i Aalborg - tiltænkt det katastrofe-scenarie, at der måtte komme atomkrig, hvor regeringen skal i skjul - men der er radiodødt dernede, så KL har anbefalet, at situationen taget i betragtning vil det ikke være godt, at jeg og min næstformand er dernede. Vi får ikke lov til at se det. Det er jeg faktisk lidt ærgerlig over, men det må jeg se en anden gang.

Så der bliver en middag i et mindre selskab; Steen Christiansen og jeg, KL’s løndirektør, Kristian Heunicke, administrerende direktør Kristian Wendelboe og Ida Thuesen, vores kommunikationschef, som spiser i et mere radiotilgængeligt område.

Kl. 22.30 er jeg er med i Deadline. Der har jeg et direkte interview, som ender med at være meget specielt. Vi havde regnet med, at det ville være mere af det samme, som vi havde svaret på tidligere på dagen om lockout. Men det ender med at handle meget om den danske model, kontra hvad vi har i de andre nordiske lande. Herunder nogle plancher fra en forskningsrapport og nogle plancher, der viser noget om, hvordan det er gået i Danmark og andre lande. Det er specielt, fordi jeg bare står og kigger ind i et kamera og bliver konfronteret med nogle plancher, jeg ikke kan se. Jeg synes faktisk ikke, det er helt inden for skiven at lave et interview på den måde.

Jeg får en øl sammen med et par KL-folk, inden jeg går i seng.

Torsdag

Op kl. 7, morgenmad på hotellet. Jeg har aftalt med Peter Lautrup-Larsen fra TV 2, at jeg og Steen Christiansen vil besøge den demonstration, der er ude foran Aalborg-Hallen. Sådan noget kan jeg egentlig vældig godt lide. Når du står face to face og taler med folk, kommer der en helt anden dialog. Så oplever jeg egentlig ikke, at vi står så langt fra hinanden. Vi er nogenlunde enige om, at lønningerne skal følges ad. Så er det bare lige, hvad det betyder i den konkrete situation.

Ind i salen bliver jeg valgt som dirigent på det, der hedder delegeretmøde, som er én del af KL’s topmøde, den mere formelle del. Der er altid to dirigenter, og jeg bliver valgt sammen med Holbæks nye, unge borgmester, Christina Krzyrosiak. Som valgt dirigent skal jeg sige tak på mine og hendes vegne, og jeg må spørge hende, hvordan man udtaler navnet.

Vi slutter før tid. Så holder vi konstituerende bestyrelsesmøde, hvor vi skal have valgt formand og næstformand for de store udvalg. Der er jeg så heldig at blive genvalgt som formand for Løn- og Personaleudvalget. Vi får også en ny formand for KL. De valg er klappet af på forhånd.

Min rolle på topmødet er overstået. Resten af dagen kan jeg hellige mig middagen og festen om aftenen. Det er rart at være til fest, få et glas vin og kunne slappe af. Jeg er ude at danse med Sofia Osmani, vores borgmester i Lyngby-Taarbæk.

Det bliver lidt sent, men ikke langt ud på natten.

Fredag

Op ved 7-tiden, morgenmad på hotellet. Jeg får kun set ét oplæg på topmøde, fordi der er en udvalgsformand lokalt, jeg lige skal cleare en sag med. Og der er også en journalist, der skal interviewe mig.

Jeg flyver hjem og lander i Kastrup kl. 14. I min bil har jeg en masse fade og forskellige ting og sager fra den kok, der leverede mad til min fødselsdag. Jeg skal aflevere det kl. 14.45 hjemme hos ham på Sluseholmen.

Bagefter kører min kæreste og jeg hjem til mig. Vi ser lidt fjernsyn og slapper af.

Lørdag

Bueskydningsafdelingen i Taastrup Idrætsklub har et stævne - dansk mesterskab for seniorer - som jeg åbner kl. 10.

Derfra videre til frisør, det skal også passes. Hen ad eftermiddagen er der et 50 års jubilæum i Høje-Taastrup Bokseklub og også et boksestævne, som jeg skal ned at åbne.

Om aftenen er jeg til en fødselsdagsfest hos en af min kærestes veninder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden