Det skal have konsekvens, hvis man forsømmer sin forældreopgave, mener tidligere skoleleder Lise Egholm.
Foto: Martin Bubandt /Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

Det skal have konsekvens, hvis man forsømmer sin forældreopgave, mener tidligere skoleleder Lise Egholm.

Nyheder

Lise Egholm: »Hvis forældrene ikke samarbejder med skolen, skal vi saftsuseme gøre noget ved det«

Regeringen har fat i den lange ende, når den vil stille flere krav til forældre i udsatte områder, mener Rådmandsgade Skoles tidligere leder, Lise Egholm. Meld forventninger krystalklart ud, vær konsekvent, og vis, at du vil børnene det godt, lyder hendes opskrift på succesfuldt forældresamarbejde.

Nyheder

Hvis man vil lykkes med forældresamarbejdet på folkeskoler, der har en høj andel af tosprogede elever, er der et bestemt ord, man ikke kommer udenom: skal.

Det lille udsagnsord er i hvert fald det første, tidligere skoleleder Lise Egholm sætter kryds under, når hun skal finde formlen på et succesfuldt samarbejde med forældrene på skoler i socialt belastede områder.

»Det er et lille, udansk ord: »man skal«. Men der er altså meget, man skal, hvis man har børn i den danske folkeskole,« siger hun.

Lise Egholm var skoleleder på Rådmandsgade Skole på Nørrebro i København gennem 18 år – en skole, hvor der i perioder var 86 procent tosprogede elever. Her lykkedes Lise Egholm med både at skabe bedre balance mellem elever med etnisk dansk og anden etnisk baggrund og at løfte elevernes resultater.

Først og fremmest ved at kommunikere både respektfuldt og kontant med forældrene.

»Jeg tror på samtalen mellem mennesker. Det er helt afgørende, at man taler ordentligt sammen. Som leder er man nødt til at kommunikere tydeligt til forældrene – man må fra starten gør det klart for forældrene, hvad man forventer af dem,« siger hun.

Forældre skal samarbejde

Derfor mener hun også, at regeringens forslag om at styrke forældreansvaret ved hjælp af klare krav og kontant afregning grundlæggende bygger på de rigtige principper.

»Man skal sige tingene, som de er, og man skal turde stille krav. Det står i loven, at forældrene skal samarbejde med skolen, og hvis ikke de gør det, skal vi saftsuseme gøre noget ved det – det er til barnets gavn, og det er uanset, om de har hvidt, sort eller grønt hår,« siger hun.

Hun understreger, at det ikke er alt i udspillet mod parallelsamfund, hun er enig i.

At sanktionere økonomisk, anvende 15 procents fravær som grænseværdi og en række andre specifikke ting ved forslaget kan man ifølge Lise Egholm diskutere. Men præmissen om, at forældrene skal holdes ansvarlige, er både fornuftig og nødvendig, mener hun.

»Det er helt afgørende, at man har forventninger til dem. Man skal stille krav, og man skal gøre dem tydelige. Det gælder fuldstændig ligesom med børn, at når man stiller krav til forældre, vokser de med opgaven,« siger hun.

»At forvente noget af forældrene er at tage dem alvorligt«

Hun mener, at der i alt for mange år har været for meget medlidenhed og for få forventninger til forældre med indvandrerbaggrund. Intentionerne har været gode, men det har følgerne for både børnene, forældrene selv og skolerne ikke.

»Grundholdningen har været, at det var synd for dem, fordi de for eksempel var torturofre og har været meget igennem. Det er det også, men derfor skal man stadig få dem til at komme ind i kampen. At forvente noget af forældrene er at tage dem alvorligt. Ikke at stille krav er manglende respekt.«

Men virker det ikke, som om man forventer, at de ikke lever op til kravene, hvis man går til dem med sanktioner og trusler, sådan som udspillet lægger op til?

»Jeg er ikke så bekymret for det håndfaste, men man er selvfølgelig nødt til at starte med at kommunikere klart, hvad man forventer af forældrene. Man kan ikke regne med, at de af sig selv ved, hvad det vil sige at have børn i den danske folkeskole, når de kommer fra lande, hvor forholdet til skolen er helt anderledes.«

Tillid gennem børnene

Lige så nødvendigt, det er at stille kontante krav til forældrene, lige så vigtigt er det at vise dem, at man gør det, fordi man vil barnet det bedste.

»Forældrene skal have en helt klar oplevelse af, at du vil noget godt for dem og deres børn. Vores børn er vores guld, og hvis du går ind i det følelsesområde, der handler om ens børn, så får du det bedste ud af samarbejdet.«

Hvis forældrene ser, at deres børn føler sig set og bliver dygtigere og gladere af at gå i skole, vokser tiltroen automatisk til, at skolen arbejder sammen med dem og ikke er en modspiller.

»Det handler om at få børnene til at blomstre – at give dem succesoplevelser, få dem til at rykke sig, og ikke nødvendigvis kun på læsning og matematik. Hvis børnene er glade for at gå i skole, kommer forældrenes tillid også.«

Risikerer man ikke at sætte den tillid over styr, hvis man møder forældrene med trusler om, at de for eksempel mister børnepengene?

»Det tror jeg egentlig ikke. Man kan jo sige, at det ikke er noget, skolen har opfundet, men regler ovenfra. Og det sjove er, at hvis man går direkte i clinch, som jeg har gjort – altid med smil i øjet og meget ofte over en kop kaffe – så kan det godt være, de i øjeblikket bliver sure, men det fører næsten altid et bedre samarbejde med sig.«

Konsekvens er nødvendigt

Netop konsekvens har i hendes egen erfaring ofte været med til at styrke tillidsforholdet.

»De skal tro på skolen, og en del af at være troværdig som skole er, at der er konsekvenser og sanktioner, hvis folk ikke lever op til de krav, der bliver stillet til dem. Det kan godt gøre ondt, men det hedder opdragelse, og det er vi altså nødt til at gøre,« siger hun.

Hvad ville det have betydet for dig selv, hvis der i din tid havde fandtes de her regler om f.eks. at trække børneydelsen, hvis børnene har mere end 15 procent fravær?

»Jeg ville aldrig lade det komme dertil. Når der var børn, der blev væk fra mange timer, sagde jeg direkte til både dem og forældrene, at hvis de ikke ville deltage i undervisningen, kunne de flytte til en anden skole. Her ville de blive smidt ud. På den måde er der jo masser af andre måder at skride ind længe før«.

Derfor er hun heller ikke sikker på, hvor meget gavn forslaget konkret kommer til at gøre. Men det sender et klart signal om, at børn til syvende og sidst er deres forældres børn – og at det lille ord »skal« spiller en stor rolle som forælder i den danske folkeskole.

»Nogle gange skal der være konsekvenser, for alle de ting, vi snakker om her, er jo at forsømme sin forældreopgave. Og hvis man forsømmer sin forældreopgave, så får det altså nu en konsekvens – og det er måske ikke så dårligt«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden