Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Torsdag præsenterede regeringen sit udspil »Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030«.
Foto: Liselotte Sabroe /Ritzau Scanpix

Torsdag præsenterede regeringen sit udspil »Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030«.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Riisager om sprogprøver: »Der er alt for mange børn, der ikke har et funktionelt sprog«

Regeringen vil sikre, at børn får danskkundskaberne på plads tidligt ved at indføre sprogprøver og tvinge børn i daginstitution. Der kan være god logik i at stille flere krav til forældrene, men de svageste forældre når man ikke med krav, trusler og straf, siger ekspert.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Obligatorisk dagtilbud og sprogprøve inden 1. klasse. Det er de to intitiativer, som tilsammen skal sikre, at børn starter folkeskolen med danskkundskaberne på plads.

Sådan lød det fra regeringen, som torsdag formiddag præsenterede sit udspil mod parallelsamfund på et pressemøde i Mjølnerparken i København. Her understregede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at små børn ikke er tjent med at gå hjemme hos forældre, som ikke taler dansk.

»De skal ud af isolation, de skal ind i et dansk miljø, de skal have hjælp i tide, de skal have en ballast til at klare sig i det danske samfund, udleve deres muligheder og deres fulde potentiale, og derfor skal det danske sprog være på plads, før børnene starter i 1. klasse. Det skylder vi børnene,« sagde han.

Riisager: Derfor er sprogprøver en god idé

Regeringen foreslår, at sprogprøverne indføres på skoler, hvor mere end 30 procent af børnene bor i områder, der inden for de seneste tre år har været på ghettolisten.

Der lægges op til, at eleverne får tre forsøg i løbet af skoleåret til at bestå prøven. Dumpes alle tre forsøg, vil man blive tilbudt et intensivt sprogkursus hen over sommerferien. Herefter kan man tage prøven igen. Dumpes den, skal 0. klasse tages om. Det skal den også, hvis forældrene takker nej til det intensive sprogkursus.

Det her er også et helt klart signal om, at hvis man har bosat sig i Danmark, så skal man hjælpe sine børn med at tale det sprog, der tales

På pressemødet forklarede undervisningsminister Merete Riisager (LA), hvorfor hun synes, at sprogprøverne er en god idé.

»Der er alt for mange børn, der ikke har et funktionelt sprog, når de starter i skole - også børn, der er født og opvokset i Danmark. Forældrene skal tage et langt større ansvar, end de har gjort hidtil. De skal også have hjælp i skolen, men det her er også et helt klart signal om, at hvis man har bosat sig i Danmark, så skal man hjælpe sine børn med at tale det sprog, der tales,« sagde Riisager.

Ekspert frygter snævert fokus

Men er sprogprøver vejen frem, og virker de overhovedet? Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College, kan der være god logik i at sætte ind tidligere. Men han frygter, at man kommer til at fokusere for ensidigt på børnenes sproglige kompetencer.

»Min bekymring er, at man tester nogle bestemte sider af børnenes sproglige udvikling og misser det, som er fuldstændigt afgørende for udsatte grupper, nemlig at man har fokus på deres relationer til andre børn, fællesskabet og den sociale udvikling. Hvis man ikke støtter børnene i deres samarbejdsrelationer og sørger for, at der er kompetente voksne, så nytter det ikke ret meget,« siger han.

Han mener, at der kan være god logik i at stille flere krav til forældrene, men de svageste forældre når man ikke med krav, trusler og straf.

»Jeg tror, at det er en god vej at gå, hvis de krav samtidig er suppleret af et blik for, at nogle skal man hjælpe rigtig meget. Der vil være nogle relativt ressourcestærke forældre, der gør en ekstra indsats pga. sprogprøven,« siger Andreas Rasch-Christensen.

»Men når vi taler udsatte grupper, så er det i stor udstrækning forældre, som ikke kan. Dem kan du stille nok så mange krav til, men det vil ikke hjælpe. Bare det at få dem til at komme på skolen er en kæmpe udfordring.«

Løkke: Det har ikke været nemt

Regeringens andet forslag, som skal sikre bedre danskkundskaber inden skolestart, handler om at stille krav om obligatorisk dagtilbud for børn i udsatte boligområder. Det er en del af forslaget, at kommunen skal kunne standse børneydelsen, hvis barnet ikke benytter dagtilbuddet.

Også her er Andreas Rasch-Christensen enig i målet, men han er bekymret for, at det kan få negative konsekvenser at tvinge forældrene.

»Fagligt og pædagogisk kan jeg ikke være uenig i, at det er enormt vigtigt, at de her børn går i dagtilbud. Men jeg synes ikke, at man skal tvinge nogen i dagtilbud,« siger Andreas Rasch-Christensen, som hellere vil gå dialogens vej.

»Jeg tror, man kan komme rigtig langt ved at fortælle om, hvor vigtigt det er, og det kunne man jo så tvinge forældrene til at lytte til, så de er forpligtet til at møde op til seancer, hvor de hører om, hvor godt det er. Det skridt vil jeg ty til i første omgang,« siger han.

Det falder da ikke mig nemt at sige, at jeg skal bestemme, om børnene skal gå i børnehave. Tværtimod

Andreas Rasch-Christensen frygter, at tvang kan gå ud over det fremtidige skole-hjem-samarbejde, som er afgørende for, hvordan eleverne klarer sig i skolen.

»Man skaber ikke kun samarbejde ved at stille krav, men også ved at sige til forældrene, at man gerne vil have deres hjælp og samarbejde med dem med respekt for hinanden. Jeg tror mere på den type af skole-hjem-samarbejde,« siger han.

På pressemødet torsdag lagde Lars Løkke Rasmussen heller ikke skjul på, at det er med en vis ambivalens, at regeringen vil indskrænke forældrenes frie valg og tvinge dem til at sende deres børn i daginstitution.

»Det er da fyldt med dilemmaer. Jeg har det grundsynspunkt, at børnene er forældrenes ansvar. Det falder da ikke mig nemt at sige, at jeg skal bestemme, om børnene skal gå i børnehave. Tværtimod. Vi har da slået knuder på os selv. Men det nytter ikke noget i de her boligområder. For hvis forældrene ikke taler dansk ordentlig, og hvis de ikke taler dansk nede på legepladsen, så svigter vi de børn,« lød det fra statsministeren.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden